13.03.2009
Artikel

Eksperter anbefaler udsættelse af kommunale jobcentre

Ved en høring i Folketinget anbefalede flere eksperter regeringen at udsætte loven om at gøre landets 91 jobcentre til et kommunalt ansvar. Beslutningen er forhastet, lyder kritikken.

Af Martin Ejlertsen

Fra den første dag i august måned i år bliver det alene kommunernes ansvar at aktivere forsikrede ledige. Eller gør det nu også det? Ved en høring i Folketinget om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem i slutningen af februar argumenterede hovedparten af et ekspertpanel og flere politikere fra oppositionen indgående for, at den beslutning i det mindste bør udskydes til engang i foråret 2010, nu da det ifølge regeringen ikke længere er til diskussion, om beslutningen gennemføres.

“Der er behov for at få opstillet risikoscenarier, der belyser, hvad de økonomiske konsekvenser vil blive for kommunerne, som står foran ikke alene at skulle leve op til bæredygtighed i at aktivere ledige bedst muligt i forhold til deres kvalifikationer, men også, med økonomiske incitamenter, at skulle gøre det hurtigst muligt – og det er modstridende hensyn”, sagde senioranalytiker fra Arbejdernes Erhvervsråd (AE) Jes Vilhelmsen i sin indledning.

Høringen var arrangeret af Teknologirådet. Ved den første af to runder lagde Jes Vilhelmsen dermed kimen til, hvad der skulle blive et centralt kritikpunkt fra en del af ekspertpanelet om at placere beskæftigelsesindsatsen i kommunerne med en statslig styring. Det har regeringen aftalt med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i et lovudkast, som behandles i Folketinget i foråret.

Den centrale kritik fra panelet mod regeringen går på, at den mangler dokumentation for og viden om, hvorvidt beslutningen om at placere ansvaret alene i kommunerne er den rigtige. 

Kommunal selvbefrugtning
Professor i arbejdsmarkedspolitik på Aalborg Universitet Henning Jørgensen sad også i det ekspertpanel, som skulle vurdere lovforslaget. Under høringen kaldte han regeringens beslutning for ”kommunal selvbefrugtning”, hvor man udskifter et funktionelt princip for organisering af arbejdsmarkedet med et territorialt i de enkelte jobcentre i kommunerne. Dermed risikerer man ifølge ham at få 91 forskellige beskæftigelsespolitikker, nemlig en i hvert enkelt jobcenter i stedet for at have fokus på funktionsdueligheden på ét samlet arbejdsmarked.

“Fælles kommunalt samarbejde eksisterer stort set ikke. Kommunerne kigger kun på sig selv. Derfor skal man genindføre en regional arbejdsmarkedspolitik og styrke beskæftigelsesregionerne. På grund af refusionsordningen i kommunerne kommer uddannelse af ledige i klemme i systemet. Vi skal have et nyt setup. Udskyd ordningen fra første august i år til første april 2010”, sagde Henning Jørgensen, som savner svar fra regeringen på en række spørgsmål: Hvordan skal der være stærkere statslig styring?, hvordan skal der være kommunal autonomi?, hvordan skal de regionale beskæftigelsesregioner indrettes?, og hvornår kommer integrationen af tidligere AF-medarbejdere på plads?

“Det eneste fornuftige er derfor at udskyde denne ikrafttrædelse, så vi i fællesskab kan finde en ordentlig form på alt dette”, sagde Henning Jørgensen. 

For og imod uddannelse
Professor i statskundskab på SDU Asbjørn Sonne Nørgaard kritiserede regeringens lovforslag for at være meget teknisk. Også han savner en ordentlig belysning af lovforslaget, “hvis effekter er umulige at forudsige”.

Ifølge sekretariatschef i Det Økonomiske Råd Lars Haagen Pedersen er der behov for at indføre mekanismer, der sikrer jobmatch på tværs af kommunegrænserne. Han fremlagde tal på, at uddannelsesaktivering ikke er positiv i forhold til andre former for aktivering: ”Uddannelsesaktivering er dyr og har ikke en positiv virkning for beskæftigelsen i forhold til privat aktivering”.

Det synspunkt ville Enhedslistens Line Barfoed gerne have uddybet. Men Lars Haagen Pedersens forklaring om, at aktiveringseffekten ved at finde job til ledige i det private er en økonomisk bedre løsning end at uddanne ledige, var Henning Jørgensen fuldstændig uenig i.

“Det mærkelige er, at når det gælder økonomer i Det Økonomiske Råd, så er det eneste sted, uddannelse ikke virker, i et jobcenter. Jeres tal svarer jo nærmest til, at man sætter en svangerskabsforebyggende kampagne i gang og måler seks måneder efter, om den har haft en virkning. Vi skal sørge for at gøre folk parate til at tage de job, som der er. Uddannelse er fremtiden”, sagde Henning Jørgensen, som mener, at regeringens beslutning om enstrengede kommunale jobcentre er en “bekvem måde for beskæftigelsesministeren at flytte ansvaret til kommunerne på”, nu hvor ledigheden stiger. 

Arbejdsmarkedets parter mangler
I anden runde af høringen indledte KL’s formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, Erik Nielsen, med at erklære, at reformen af systemet er god, og at kommunerne kan løfte den forestående opgave.

“Det bliver en svær opgave at finde den rette økonomiske balance. Men det enstrengede system giver nærhed og sammenhæng mellem et lokalt og statsligt niveau. Vi skal nok sørge for at inddrage arbejdsmarkedets parter”, sagde Erik Nielsen, der ved høringen endnu ikke havde haft lejlighed til at gennemlæse hele regelsættet, som han kaldte ”meget indviklet”.

Netop inddragelse af arbejdsmarkedets parter var et centralt punkt i både LO’s næstformand, Lizette Risgaards, og direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Henrik Bach Mortensen indlæg. Begge udtrykte dyb bekymring for, at arbejdsmarkedets parter ikke var inddraget i diskussionen om at nedlægge den statslige del af jobcentrene.

Henrik Bach Mortensen mente desuden, at vi med den nye indretning af systemet kommer til at opleve en tilbagevendende konflikt mellem beskæftigelsesministeren og kommunerne om, hvem der har ansvaret for indsatsen.

“Der går trekvart år, før kommunerne egentligt bliver økonomiske ansvarlige for at få forsikrede ledige i arbejde. Der sker ikke fra dag et i august, men først engang næste år via en indfasningsperiode. Det, som virker, er jo derimod en hurtig indsats. Desuden vil det blive en merudgift for kommunerne at prioritere aktivering af forsikrede ledige frem for kontanthjælpsmodtagere, og hvordan skal det ikke gå?”, sagde Henrik Bach Mortensen, som måske tilfældigt, men i hvert fald ganske symbolsk var placeret ved panelbordet længst væk fra Erik Nielsen.

Læs mere på www.kvindersvalgret.dk.