13.03.2009
Artikel

Akademikere i vestjysk netværk

Det behøver ikke at være nogen eremittilværelse at bo og arbejde som akademiker langt fra storbyen. På Mors og i Thy har de lokale erhvervskontorer etableret et akademikernetværk, som skal styrke tværfagligheden og bevise, at der også tænkes store tanker i små samfund.

Af Vivian Voldgaard

Tåge kan hænge tungt over en storby. Men en vinteronsdag på Mors. Dér er tåget.

Vejret bekræfter alle fordomme om, at tilværelsen i Danmarks udkantsområder lader meget tilbage at ønske med hensyn til liv og tempo. Men det er unfair. Der er bare mere tåget ude på landet nær Limfjordens brink, og derfor er det stort set umuligt at presse hastigheden op i nærheden af færdselslovens fastsatte grænser.

I mødelokalet hos Morsø Erhvervsråd griner erhvervs- og innovationschef Annemarie Østergaard og cand.mag. Trine Geerthsen overbærende. De har hørt fordommene så mange gange før, at taktikken ikke længere er at gå i flæsket på uvidenheden, der ifølge dem stortrives – specielt i universitetsbyerne. I stedet godter de sig og gnider hænder over, hvor heldige de er at bo der med udsigt til både et fantastisk landskab – når tågen altså letter – og en fantastisk erhvervskarriere, der byder på lige så mange udfordringer, som de selv er parate til at gribe.

“I den korte tid, jeg har været på Mors, har jeg skabt flere og mere spændende relationer end mine 10 år i Århus og fem år i Aalborg. Det gør mig glad, og det bekræfter mig i, at hvis man selv tager ansvaret og gentænker, hvad man kan bruges til, så ligger der uanede muligheder, hvis man tager chancen og flytter sig fra det velkendte liv i storbyerne”, siger Trine Geerthsen, der sidste år flyttede sin tre år gamle virksomhed Forandringshuset til Morsø.

Trine er et af medlemmerne i det nye akademikernetværk, som Annemarie Østergaard sammen med sin chefkollega fra Thy Erhvervsråd har taget initiativ til. Et netværk, der skal knytte akademikerne i området tættere sammen både fagligt og kollegialt, og som samtidig skal sende et signal til omverdenen om, at der er masser at komme efter i Vestjylland.

“Vores mål med netværket er at profilere vores område som et spændende sted at arbejde og bosætte sig – også for virksomheder, men det er også at sikre, at de højtuddannede i vores område får noget tværfagligt input. Mange af vores medlemmer er ofte den eneste akademiker på arbejdspladsen, og derfor vil vi gerne være med til at give dem et interessested, hvor de kan møde andre akademikere og ad den vej skabe nye relationer. For det er relationer, der for alvor skaber udvikling”, siger Annemarie Østergaard. 

Nyt syn på fagligheden
Netværket blev etableret i efteråret, og det var med spænding, at invitationerne til den første mødeaften blev sendt ud. Ifølge erhvervs- og innovationschefen gik de største bekymringer på, hvordan underskuddet skulle dækkes ind, hvis det viste sig, at interessen ikke var stor nok til at bære budgettet igennem med et rundt nul.

“Det var spildte bekymringer, kunne vi konstatere allerede samme aften. Der kom 40 til arrangementet, og vi er allerede nu 123 medlemmer i foreningen”, fortæller Annemarie Østergaard.

Det koster 250 kroner om året at være med i netværket, og deltagelsen er ikke begrænset til Thy og Morsø Kommuner. Ved det første møde var der deltagere fra både Viborg, Holstebro og Skive, og navnet ACnet NordVest må gerne tolkes bredt. Både geografisk og fagligt.

“Det er et netværk for alle slags akademikere. Der er både advokater, en arkæolog, ingeniører, en cand.mag., en biolog og en helt masse andre med vidt forskellige uddannelser bag sig. Vores håb er, at vi kan skabe en masse kompetenceudvikling på tværs af uddannelser, blandt andet ved at arrangere temaaftener med fokus på forskellige emner. Så alle kan gå beriget hjem, fordi andre akademikere ser noget andet i emnet end en selv”.

Annemarie Østergaard er selv uddannet cand.pæd.psych. og forventer også selv at blive inspireret til at tænke nyt. Men som erhvervs- og innovationschef, der skal trække virksomheder og dermed arbejdspladser til Morsø Kommune, mener hun også, at et netværk for akademikere er noget nær en nødvendighed for at sikre områdets udvikling.

“Morsingboerne er nødt til at være innovative og tænke ud af boksen, hvis de vil tage konkurrencen op med storbyerne. Ikke kun for at få den nødvendige arbejdskraft, men også for at sikre investeringer udefra, så der fortsat vil være en vis udvikling i området. Derfor gør det heller ikke noget, at vi måske kommer til at provokere nogle med det her initiativ, for det kunne jo være, at det ville inspirere endnu flere til også at satse på en videregående uddannelse. Hos rigtigt mange indbyggere i vores område fejler pæren absolut ikke noget – de vil bare hellere spille fodbold end at udvikle sig, og det sociale åg har vi godt af at få pillet lidt ved”, fastslår hun. 

Mørkt kl. 17.00
Trine Geerthsen er selv fra Mors, men har været væk fra området i 15 år. Hun er uddannet cand.mag. i psykologi, fransk og religion og har derudover en international coach-certificering. Gennem 10 år har hun boet i Århus og arbejdet som blandt andet gymnasielærer.

“Inden jeg flyttede tilbage til Mors, brugte jeg en del tid på at forestille mig, hvad jeg ville gå glip af ved at forlade Århus. Men det er først nu, da jeg er her, at jeg kan se, at jeg ikke går glip af noget, men i stedet får en masse nyt. At bo i et yderområde kan være ensomt, hvis det er det, du vælger. Men jeg har oplevet folk som meget åbne, og der er rigtigt gode muligheder for at prøve ting af, når man kommer og byder sig til med en helt anden baggrund, end virksomhederne her i området er vant til at møde”, siger hun.

På den private front er det heller ikke så dårligt at bosætte sig langt fra storbyens larm, mener Trine Geerthsen.

“Når der er mørkt her, så er der mørkt. Til gengæld kan man se stjernerne. Og er man ude at gå efter klokken 17, er man heldig, hvis man møder et andet menneske – og så siger man go’daw. Min oplevelse er, at folk selv er bevidste om, at det er nødvendigt at vise åbenhed, og det var også den fornemmelse, jeg fik, da jeg mødte de andre akademikere i netværket. Vi vil på hver vores måde gerne bidrage med det, vi nu kan, for at udvikle området. Og vi lærer jo ikke kun hinanden at kende fagligt, men også personligt, og det er rart, for det kan jo godt være, at nogen har brug for at lære andre mennesker at kende end dem, de lige møder nede i børnehaven”, siger hun.

Og så er der selvfølgelig også det der med boligpriserne, der tæller på plussiden, påpeger Annemarie Østergaard. For selv om boliger falder i pris over hele landet, er der stadig en del at hente ved at købe hus i Vestjylland. Både pris- og pladsmæssigt:

“En lejlighed på Frederiksberg kan være i køkkenet her, og det, synes jeg personligt, også er værd at tage med i overvejelserne”, siger hun.