30.01.2009
Artikel

Boom i tilbud om fleksible lønpakker

Af Pernille Siegumfeldt

Mens kommunerne det seneste år har været ved at falde over hinandens ben for at kunne tilbyde de ansatte forskellige rabatordninger og skattefordele gennem de såkaldt fleksible lønpakker, er staten helt ovre i den modsatte grøft.

Ifølge en vurdering fra jurister i Personalestyrelsens kontor for overenskomst og lønpolitik er der nemlig slet ikke hjemmel for at tilbyde de ansatte en række personalegoder til gengæld for en kontant lønnedgang.

“Når finansministeren er part i overenskomstforhandlingerne, så står slaget om kontante kroner og øre. Der er ikke i de statslige overenskomster mulighed for lokalt at aftale, at lønnen sættes ned, mod at der ydes et personalegode. Det er derfor ikke muligt for en statslig arbejdsgiver at imødekomme eventuelle ønsker fra medarbejderne om bruttoløntræk i form af bredbåndsløsninger, fitness-ordninger osv. De ordninger kræver jo, at folk går ned i løn,” forklarer Lina Gisselbæk Lauritsen, der er jurist i Personalestyrelsen.

Kommunerne tolker teksten anderledes. Ifølge en opgørelse, offentliggjort i KL’s magasin Danske Kommuner i oktober sidste år, er 42 procent af kommunerne i færd med at overveje introduktionen af personalegoder, 44 procent planlægger eller er ved at indføre en ny generation af personalegoder, og 14 procent har indført dem og er i færd med at udbygge tilbuddene, som kan trækkes fra inden skatteberegningen på lønsedlen.

“Flødeskum på lagkagen”, kalder man det i Hedensted, som var den første offentlige arbejdsplads, der tilbød sine ansatte ordningen. Men de administrative DM-medlemmer i kommunerne skal ikke tro, at de fleksible lønpakker er den rene gavebod, advarer formanden for 5.500 offentligt administrativt ansatte DM’ere, Peter Grods Hansen.

“Godt nok opnår man en skattefordel – hvilket i sig selv er en etisk diskussion værd – men man betaler altså i sidste ende selv, og indimellem kommer medarbejderne oven i købet til at finansiere noget, de i forvejen har krav på, blandt andet via de centrale aftaler, fx efteruddannelse eller en hjemme-pc, som også bruges som hjemmearbejdsplads”, siger formanden for DM Offentlig, Peter Grods Hansen.