Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Jobsøgning i krisetid
Illustration: Claus Bigum

6 gode råd: Sådan søger du job i krisetider

Corona har ramt økonomien og de jobsøgende hårdt. Det er både blevet sværere at finde et job inden for mange brancher, og det kan være mere udfordrende psykisk. Her er karriererådgiverens og psykologens råd til, hvordan du som jobsøgende håndterer krisen.

Emneord:

Løs et problem

I krisetider kommer der færre jobopslag. Arbejdsgiverne bliver mindre risikovillige og passer mere på deres penge. Derfor er du som jobsøgende også nødt til at være mere kreativ. Find ud af, hvad virksomheden, du søger job hos, har brug for, og vær konkret, når du fortæller, hvilken værdi du kan bidrage med. Måske er du fx god til at formulere pressemeddelelser, arrangere webinarer, promovere virksomheden på sociale medier osv.

Hvis du kan argumentere for, hvordan du kan tjene din egen løn ind, har din arbejdsgiver ingen grund til ikke at ansætte dig – krisetid eller ej. Du kan også forsøge at søge uopfordret. Her er det typisk en god idé at tjekke arbejdsgiverens website. Hvis arbejdsgivere ikke er interesserede i at modtage uopfordrede ansøgninger, vil man typisk skrive det her.

Orienter dig i andre brancher 

Den økonomiske krise rammer ikke alle brancher i samme grad. Brancher, der er afhængige af eksport eller turisme, bliver fx hårdest ramt lige nu. Museer og andre kulturtilbud er også hårdt ramt. Andre brancher, der fx er afhængige af onlinesalg, er mindre hårdt ramt. Nogle virksomheder oplever ­måske endda fremgang på trods af krisen.

Det kan derfor være en god idé at sætte sig ned og bruge noget tid på at researche, hvordan de forskellige brancher udvikler sig lige nu, og hvor mulighederne kunne være.

Find det aktivitetsniveau, der passer dig

Det kan være begrænset, hvor mange ­relevante job du har mulighed for at søge. Nogle kan i den forbindelse have det fint med at sænke deres aktivitetsniveau. Andre har det svært med ikke hele tiden at have skruen i vandet.

jobsogning

Hvis du føler, at du har behov for at lave mere, kan du fx bruge tiden på at finde kurser. Der er et væld af onlinekurser, og Dansk Magisterforening og Magistrenes A-kasse er i fuld sving med at skabe kurser, der giver mening her i krise­tiden.

Du kan også danne nogle faglige netværk, så du har andre i samme ­situation som dig at snakke med. Prøv fx at skrive ud på LinkedIn. Du kan bruge dine akademiske evner til at researche, hvor arbejdsmarkedets brancher bevæger sig hen, eller hvilke arbejdsopgaver virksomhederne har brug for hjælp til at løse. Hvis du omvendt føler, at presset på dig begynder at blive for stort, og stresssymptomerne begynder at melde sig, så bør du kontakte din fagforening, læge eller psykolog.

Det er normalt at synes, at det er svært

Krisetider er ikke alene svære for økonomien. De kan også være svære for psyken. Vær derfor bevidst om, at det er normalt, hvis du synes, at situationen er svær. Arbejdsløshed er svært for de fleste. Dels fordi vi i Danmark hægter meget af vores selvtillid og identitet op på vores arbejde. Dels fordi man mister en stor del af sit kollegiale netværk som arbejdsløs, hvilket kan føles ekstra ensomt.

Og endelig fordi arbejdsløshed kan virke som en afvisning og måske underbevidst også som et tegn på, at der ikke er brug for en. Selv her under krisen, hvor arbejdsløsheden er strukturel og rammer mange, kan det føles som et nederlag, fordi man tænker “hvorfor mig, hvorfor ikke naboen?”

Vær opmærksom på symptomerne på stress

Selvom man som jobsøgende nu teknisk set har mere fritid, end hvis man havde et fast arbejde, er man alligevel i forholdsvis stor risiko for at blive ramt af stress. Grunden til dette lidt paradoksale forhold er bl.a., at man står i en utryg situation, man ikke selv er herre over. Man kan ikke bare sige: “Nu vil jeg have et job i morgen”.

Derfor er det en god idé at være opmærksom på symptomerne på stress, så man kan nå at opsøge hjælp fra professionel side, hvis de melder sig. De hyppige symptomer er urolighed i form af en følelse af frygt for, hvad der skal ske i fremtiden fx med økonomien og karrieren.

Det er søvnproblemer, enten ved at man ikke kan sove, eller at man sover for meget og ligger i sengen til langt op ad dagen med tanker om, at det alligevel kan være lige meget, om man står op. Det er irritabilitet, indadvendthed og generelt øget sårbarhed. Fysisk kan det komme til udtryk gennem hjertebanken og ondt i maven.

Kom videre

Hvis man begynder at føle, at det bliver hårdt psykisk, er der overordnet fire ting, man kan gøre, om end man ikke skal forvente et simpelt quickfix. For det første må du forsøge at finde ud af, hvad du selv kan navigere i nu og her. Hvilke problemer er det realistisk, at du rent faktisk kan løse.

For det andet må man i forlængelse af det acceptere, at der er ting, man ikke kan ændre, og acceptere sig selv. Nu er jeg her, hvor jeg er, og det er, som det er, kan man tænke. Det lyder måske simpelt, men det er det for de færreste. Ikke alle kan nå til den erkendelse på egen hånd.

For det tredje må man være vedholdende og forsøge at tænke positivt. Igen er det nemmere sagt end gjort, og ikke alle er uden videre i stand til det. Endelig bør man opsøge professionel rådgivning, hvis man begynder at få det dårligt. Det er ikke sundt at blive i de negative følelser alene, og her kan professionel sparring og coaching sikre, at man kommer videre på en ­effektiv måde.

Kilder: Cecilie Burkal Cohrt, karrierekonsulent, Dansk Magisterforening og Lene Sheila Gjørup,erhvervspsykologisk konsulent, supervisor og terapeut i CopenPsyk.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen