Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Jacob Torfing
“De nye kriser opstår ud af det blå, er komplet uforudsigelige, har potentielt voldsomme konsekvenser for mange mennesker og kan lige så hurtigt forsvinde igen”, siger Jacob Torfing
Foto: Lars Bech

Voldsomme begivenheder stiller nye krav til offentligt ansatte

Ansatte i kommuner og regioner skal indstille sig på en virkelighed, hvor flere uforudsete hændelser popper op med stor styrke og voldsomme konsekvenser – og kan forsvinde lige så pludseligt igen. Det vil påvirke både opgaver og arbejdsvilkår, siger professor, der forsker i turbulens.

Emneord:

Et stigende antal turbulente hændelser – som coronapandemi, ekstremt vejr og flygtningestrømme på motorveje i Europa – kommer til at ændre radikalt på både arbejdsopgaver og vilkår for ansatte i den offentlige sektor.

Sådan lyder vurderingen fra professor Jacob Torfing fra samfundsvidenskab på RUC.

Ifølge Jacob Torfing har vi som samfund brug for at kunne svare igen på en helt ny type af udfordringer med et offentligt beredskab, som ikke kan etableres inden for de eksisterende rammer.

“Turbulente hændelser kræver en tilpasningsduelig respons. De skal håndteres situationsbestemt og skalerbart. Når fx en coronakrise går fra 0 til 100 på ganske få dage, kan myndighederne godt smide de strategier i skraldespanden, som ellers har kendetegnet arbejdet i den offentlige sektor: faste køreplaner, hierarkiske bureaukratier og simple løsningsmodeller på gamle formler”, siger Jacob Torfing.

Medarbejdere skal bøje af for vinden

Vi kan ikke oppebære et konstant arsenal af løsninger, udstyr og medarbejdere, der står klar til at løse problemer, som vi ikke engang kender på forhånd, påpeger RUC-professoren.

“I stedet skal vi arbejde en enorm omstillingsparathed ind i hele den offentlige sektor. Mange flere opgaver vil kræve, at medarbejderne kan bøje af for vinden som siv, uanset hvilken retning den kommer fra”, siger Jacob Torfing.

Det er også blevet mere legitimt at fejle. Det kan jo ikke undgås, når medarbejderne lægger spor ud, samtidig med at toget kører

Professor Jacob Torfing fra samfundsvidenskab på RUC

Selv om kriser som corona, perioder med ekstremt vejr og pludselige flygtningestrømme er vidt forskellige, har de også en række fællestræk, forklarer han:

“De nye kriser opstår ud af det blå, er komplet uforudsigelige, har potentielt voldsomme konsekvenser for mange mennesker og kan lige så hurtigt forsvinde igen”, siger Jacob Torfing.

Allerede inden pandemien forskede han i, hvilke styringsredskaber en turbulent virkelighed kræver. Et eksempel på god krisestyring fandt han i en lille norsk kommune, der uden forberedelse skulle håndtere ankomsten af en stor gruppe af migranter, da flygtningekrisen var på sit højeste i 2015.

“Kommunen havde hverken mandskab eller ressourcer til at sætte hele pakken i gang fra start – modtagelse, genhusning, skolegang, job og sprogundervisning. Man haltede bagefter, fordi det gik så stærkt, og man måtte løbende sadle om og bygge oven på indsatsen i moduler”, fortæller Jacob Torfing.

Mere legitimt at fejle

Den moduliserede opgaveløsning kunne tilrettes, justeres og skaleres, afhængigt af hvordan situationen udviklede sig, og hvor mange flygtninge der blev i kommunen. Nogle af de samme greb kan bruges i håndteringen af corona og andre kriser:

“Det kan være nødvendigt at prøve noget af og så se, hvordan det virker. Så kan det være, at man skifter spor igen senere. Det er også blevet mere legitimt at fejle. Det kan jo ikke undgås, når medarbejderne lægger spor ud, samtidig med at toget kører”, påpeger Jacob Torfing.

Et andet arbejdsredskab, der kan justeres og skaleres efter behov under en krise, er kommunernes frivilligindsatser.

“Jobbankerne med frivillige er under coronapandemien kommet op at køre på rekordtid. Nu har man i de kommunale beredskaber 10, 50 eller 100 frivillige klar, hvis der bliver brug for dem”, siger RUC-professoren.

Jacob Torfing har i mange år været stærkt kritisk over for de kontrol- og målstyringsprincipper, som er de primære styringsredskaber i stat og kommuner. Under coronapandemien er new public management endnu en gang kommet til kort, siger han.

“Der skal fortsat være en beslutningskraft øverst i organisationerne, en retning og et mål og en, der sætter holdet. Men håndteringen af den hidtil alvorligste krise siden 2. verdenskrig har givet den tillidsbaserede ledelse et ordentligt rygstød. Det bør blive en gamechanger for den offentlige sektor, fordi der er brug for nye, fleksible og skalerbare løsninger, når vi rammes af turbulens”, siger Jacob Torfing.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Københavns Universitet - Sociologisk Institut

Postdoc projekt med fokus på sociale medier, faglig organisering og fag...

Københavns Universitet - Sociologisk Institut

Statens institut for Folkesundhed

Lektor eller professor i statistik og epidemiologi

Statens institut for Folkesundhed

Roskilde Universitet

Postdoc in Digital Infrastructures

Roskilde Universitet

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen