Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Pernille Wahlgren
“Aktier er for alle”, siger Pernille Wahlgren. Kombinationen af investeringer og et minimalistisk forbrug har givet hende stor økonomisk frihed i en tidlig alder.
Lars Bech

På pension som 44-årig: Sådan gjorde Pernille Wahlgren

Aktiehandel kan være starten på en minipension og blive alle unge freelanceres økonomiske redningskrans. Det mener etnolog Pernille Wahlgren, der for et år siden gjorde sin livsfilosofi til sin forretningsmodel: at investere sig til frihed og lære at leve med mindre.

Emneord:

Pernille Wahlgren er en selverklæret talblind humanist. Alligevel lever den nu 46-årige cand.mag. i etnologi og kunsthistorie så godt af sine aktieafkast, at hun for lidt over et år siden kunne sige sit faste job op i den københavnske kunstverden. “Det er min mission at sprede budskabet om, at det slet ikke er så kompliceret, som banken siger. Det er faktisk lettere at investere, end det er at købe en trøje. Du kan sidde i din pyjamas hjemme i sofaen, og du behøver kun en startkapital på 200 kroner”, siger Pernille Wahlgren.

Selv har hun bygget sin portefølje op, siden hun for 18 år siden investerede en del af sin første løn fra tre forskellige studiejob. I dag ejer hun cirka 70 forskellige aktier, som hun regner med at leve af resten af livet.

“De står og simrer som en suppegryde i mit køkken, uden at jeg behøver at røre i den. Samtidig rydder jeg op og sælger alt, hvad vi ikke længere bruger i vores familie. Jeg har også indført et købestop i min privatøkonomi, fordi forbrug nogle gange kan give mig kvalme”, forklarer Pernille Wahlgren.

Det har også været en del af processen at parkere sine gamle drømme om at køre i en fed BMW og bo i en gammel Frederiksberg-villa med dyr kunst på væggene.

“Det er kombinationen af investeringer og et minimalistisk forbrug, der har givet mig stor økonomisk frihed i en forholdsvis tidlig alder. Det er samtidig en mere bæredygtig livsstil, som jeg gerne vil inspirere andre til at tage op”, siger ­Pernille Wahlgren.

Influencer blandt CBS’ere
I sin nystartede virksomhed holder Pernille Wahlgren foredrag og afholder kurser for folk, der vil ind på aktiemarkedet. Hun er desuden i gang med at skrive en bog i samarbejde med sin mor, der er psykolog, om den livsfilosofi, der samtidig er blevet hendes forretningsmodel.

“Det var i forbindelse med en flytning, at vi kom til at tale om, hvor stressede vi egentlig bliver af ting, og hvordan mennesker bruger ting til at dulme sig med. Der er masser af psykologi i både investeringer og forbrug, og det er jeg blevet ekstremt opmærksom på i mit eget liv”, påpeger Pernille Wahlgren.

Mine egne teenagesønner kigger jo fx frem mod et arbejdsliv, der først stopper, når de fylder 80

Pernille Wahlgren

Hun blev senest bekræftet i, at hun havde fat i noget væsentligt, da nogen gjorde hende opmærksom på, at unge CBS-studerende betragter hende som en influencer.

“Min livsform vil især sprede sig blandt de unge. Mine egne teenagesønner kigger jo fx frem mod et arbejdsliv, der først stopper, når de fylder 80. For dem bliver løse ansættelser og en mindre pensionsopsparing med stor sandsynlighed et grundvilkår. Derfor bliver det endnu vigtigere for dem og andre unge, at de kan skabe sig en større frihed i livet gennem passive indtægter såsom livslange aktier”, fastslår ­Pernille Wahlgren.

Håret, sikkerheden eller noget helt tredje?

Pernille Wahlgren benytter de etnologiske metoder, når hun skal placere sine penge.

“Jeg stiller spørgsmål, som jeg har gjort under mine feltstudier. Og jeg spørger de unge mere end mine forældres generation om, hvad der rører sig. Jeg investerede eksempelvis i Adidas og Puma, da de på et tidspunkt begyndte at fremstille sko af genbrugsplastik. Mine drenge var pjattede med skoene, og jeg tror, der er en stor fremtid i genbrug”, siger Pernille Wahlgren.

Hun har også studeret markedet for fx cykelhjelme grundigt.

“Pludselig spreder de der Hövding-cykelhjelme sig over hele København. Og jeg tænker: Kommer der flere? Er de fede? Kan jeg forestille mig, at de kan blive populære i New York eller Beijing? Og jeg spørger folk, der bruger en Hövding, om det er pga. af håret eller sikkerheden eller noget helt tredje. Ud fra den analyse når jeg frem til, om det er en investering, jeg tror på”, uddyber hun.

Hvorvidt hun en dag vil søge et job igen, er Pernille Wahlgren ikke helt afvisende over for.

“Jobbet som direktør for Rundetårn har altid været mit drømmejob og har alt det, jeg kunne drømme om som kunst- og kulturformidler, så lad os nu se. Lige nu er det bare fedt at have tid til at se på mine drenge, når de spiller fodbold. Og skulle jeg gå efter at få kolleger og en arbejdsplads igen, så kan de da være sikre på, at det er lysten, jeg er motiveret af. Ikke pengene”.

 

9 gode råd til dig, der vil i gang med at investere

Opsig dit Netflix-abonnement, brug pengene på aktier
Du kan starte, hvis du har 200 kroner. Hvis du er meget glad for dit Netflix-abonnement, kan du skære dit forbrug af cafe latte to go ned med fire kopper om måneden.

Brug 20 minutter
Det er lettere at købe en aktie end en trøje. Du kan enten vælge at oprette det, der hedder et depot, hos din bank eller vælge et af de digitale værktøjer, som mange banker tilbyder i dag. Det har aldrig været lettere og mere tilgængeligt.

Invester ikke mere, end du kan tåle at tabe
Som nybegynder bør du ikke investere mere, end du kan tåle at tabe. Du kan eksempelvis starte med at investere et mindre beløb, som du altid kan hæve ved at investere mere på et senere tidspunkt. På den måde får du en mindre risikofyldt introduktion til investeringsverdenen og kan opleve, hvordan du har det med eventuelle kursfald på dine investeringer.

Invester aldrig for lånte penge
Kunne du droppe din ferie et enkelt år? Det kan være lige så tilfredsstillende at se sin investering vokse.

Spred din risiko
Som investor er det en god ide at købe ind i et aktieindeks eller købe lidt af flere forskellige aktier. Spredning er vigtigt, så du spreder din risiko ud.

Hold dine omkostninger nede
Du skal sørge for at holde omkostninger og gebyrer nede. Du betaler eksempelvis, hver gang du handler, og ligeledes opkræver banker og investeringsforeninger også gebyrer. Den bedste måde at begrænse omkostningerne på er ved at handle selv direkte over din netbank.

Forbered dig på spænding
Generelt handler det bare om at komme i gang. Så bliver du grebet. De fleste, der begynder, synes, at aktier er spændende.

Køb og behold
Al investering under fem år er spekulation – så køb og behold i mindst fem år.

Invester i det, du ønsker mere af
Du kan med dine aktier skabe en “grønnere” og mere bæredygtig verden – så vælg aktier ud fra en grøn dagsorden. Det er også dem, der bliver fremtidens vindere.

 

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Nationalmuseet

Vicedirektør

Nationalmuseet

UCL Erhvervsakademi  og Professionshøjskole - Niels Bohrs Allé, Odense

Forsker og underviser i almendidaktik og pædagogik

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Niels Bohrs Allé, Odense

Grønlands Selvstyre - Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug / Fiskeriafdelingen søger...

Grønlands Selvstyre - Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Læs om

Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen