Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Charlotte Lindvald
Foto: Tao Lytzen

Efteruddannelse giver nye kompetencer, større arbejdsglæde og for de få et karriereryk

Magistre er vilde med efteruddannelse, og listen over efterspurgte kompetencer er endeløs, viser undersøgelse.

Emneord:

Charlotte Lindvald er beviset på, at efteruddannelse gør en forskel.

Hun fik i oktober 2018 stillingen som kunstfaglig chef på Skagens Kunstmuseer efter fire år som kulturkonsulent i Holstebro Kommune.

Jobskiftet blev muliggjort af den masteruddannelse i offentlig ledelse, som hun er i gang med.

“Jeg havde faktisk slet ikke søgt stillingen, hvis det ikke var for master-­uddannelsen. Jeg havde ikke følt mig ordentligt klædt på”, siger hun.

Museet søgte en kunsthistoriker, der ikke nødvendigvis allerede var leder, men som havde lysten og viljen til at blive det.

“Det er ikke sådan, at jeg er gået målrettet efter at blive leder og derfor tager ledelsesuddannelsen. Men med en humanistisk universitetsuddannelse er du ikke forberedt på en virkelighed, hvor det i stigende grad forventes, at du leder projekter, styrer budgetter og formelt eller uformelt forholder dig til personaleledelse. De kompetencer kan tilegnes i praksis, men masteren giver mig teorien ovenpå”, siger Charlotte Lindvald.

Arbejdsglæde kan oversættes til kompetencer

Charlotte Lindvald er en af de syv pct., der i DM’s nye undersøgelse om efteruddannelse fortæller, at deres efteruddannelse har resulteret i et karrierespring.
For langt størstedelen af deltagerne i undersøgelsen bliver de nyerhvervede kompetencer omsat i det nuværende job. 26 pct. tilkendegiver, at efteruddannelse har ledt til nye opgaver, mens 75 pct. angiver, at efteruddannelse har givet dem nye tilgange til arbejdets udførelse.

Og det er faktisk ret flot, siger Bjarne Wahlgren, professor i uddannelsesvidenskab ved Aarhus Universitet.

“Det er overraskende positivt og en højere score end det, man normalt ser i denne slags undersøgelser. Hvis så mange har fået nye opgaver og nye tilgange til arbejdets udførelse, ja, så er efteruddannelsen langt hen ad vejen lykkedes”, vurderer han.

Også Hanne Dauer Keller, lektor i pædagogik og læring ved Aalborg Universitet, ser resultatet som udtryk for, at efteruddannelse virker.
“Nye tilgange til udførelsen af arbejdet kan sidestilles med, at man har tilegnet sig nye kompetencer. Og det er godt, når arbejdsmarked, organisationer og teknologi hele tiden udvikler sig. For det resulterer jo i et krav om, at man som individ følger med udviklingen”.

Hanne Dauer Keller finder det samtidig opløftende, at 42 pct. fortæller, at efteruddannelse har givet dem større arbejdsglæde.
“Forskning tyder på, at arbejdsglæde blandt andet opstår, når vi føler os kompetente i vores job. Så det er jo en anden målestok for, at folk føler sig klædt på af efteruddannelse”, siger hun.

Top 9

Disse kompetencer mener DM’erne selv, de skal mestre i fremtiden: Projektledelse Programmering Specialiserede digitale/it-kompetencer Statistik – dataanalyse – databehandling Økonomistyring Forretning og markedsføring Design, visuelle og grafiske kompetencer Kommunikation og formidling Konflikthåndtering

Brændende nødvendigt

Masteruddannelser er dyre, og Charlotte Lindvald er taknemmelig for, at hendes tidligere chef i Holstebro Kommune gav hende tid og økonomisk støtte til uddannelsen, en forpligtelse, Skagens Kunstmuseer har overtaget. Som chef kan hun nu spørge sig selv, hvorfor museet skal kaste penge efter medarbejdernes efteruddannelse, hvis risikoen er, at de forsvinder – sammen med de dyrt erhvervede kompetencer.

“Det er jo det, alle arbejdsgivere frygter. Men i min optik er der to vigtige modargumenter. For efteruddannelse er selvfølgelig nødvendig for at fastholde arbejdskraft og sikre, at organisationen udvikles i en meget omskiftelig verden. Et motto lyder, at “hvis man giver en efteruddannelse. risikerer man, medarbejderen rykker videre. Hvis man ikke gør, risikerer man de bliver”. Dermed sagt, at en investering i efteruddannelse sikrer ny viden til organisationen på enten den ene eller anden måde”, siger hun.

Og da alle organisationer skal udvikle sig og have ny viden ind, er efteruddannelse reelt en fælles forpligtelse for hele arbejdsmarkedet, mener Charlotte Lindvald.

Selvom syv ud af ti i DM’s undersøgelse har været på efteruddannelse inden for de sidste tre år, er der også 35 pct., der ikke har fået efteruddannelse, fordi arbejdspladsen har afsat få eller ingen midler.

For alle arbejdsgivere er det brændende nødvendigt, at de kigger på muligheden for efteruddannelse af deres medarbejdere, mener Charlotte Lindvald.
“Det behøver ikke at være det første og bedste, man griber ud efter, ligesom medarbejdere skal spille en ret aktiv rolle i forarbejdet og overvejelserne. For det er en tidskrævende investering”, siger hun.

Og hvilke kompetencer har DM’s medlemmer så brug for at tilegne sig, hvis de skal kunne varetage deres job i fremtiden?

De 1.200 deltagere i undersøgelsen har givet over 600 individuelle svar dækkende stort set alle generelle såvel som absolut specialiserede kompetencer. Projektledelse er at finde i 10 pct. af svarene og er dermed den mest efterlyste kompetence. Det overrasker ikke Charlotte Lindvald.

“Jeg har været rundt i stort set hele kultursektoren og kan se, at det efterhånden er meget sjældent, at fagspecialister får lov til at sidde for sig selv. Så folk skal bygge på. Personligt har det vigtigste for mig været, at efteruddannelsen gør mig i stand til at sætte mig ud over hverdagen og stille de store spørgsmål. Hvorfor gør jeg det her, og hvorfor gør jeg det på den her måde? Og det spørgsmål gælder vel, uanset hvor man sidder henne”.

DM’ernes efteruddannelse

9.336 tilfældigt udvalgte medlemmer af Dansk Magisterforening blev i april 2019 inviteret til at deltage i en undersøgelse om deres erfaringer med efteruddannelse. 1.465 medlemmer deltog i undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 16. 67 % af alle har været på efteruddannelse inden for de seneste tre år. Usædvanlig høj løn? Så skal der efteruddannes! Det er trods alt de færreste DM’ere, der tjener over 900.000 kr. årligt. Men de få heldige er særdeles glade for efteruddannelse, og 59 pct. af dem har været på mindst tre efteruddannelser. Det samme gælder kun 11 pct. af dem med en indkomst under 300.000 kr.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Københavns Universitet - Sociologisk Institut

Postdoc projekt med fokus på sociale medier, faglig organisering og fag...

Københavns Universitet - Sociologisk Institut

Statens institut for Folkesundhed

Lektor eller professor i statistik og epidemiologi

Statens institut for Folkesundhed

Roskilde Universitet

Postdoc in Digital Infrastructures

Roskilde Universitet

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen