Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Asger Aarup Hansen
Foto: Lars Bech

Akademikere er de mest tørstige

At drikke meget alkohol er mest udbredt blandt akademikere, der ellers lever sundest på alle andre punkter. Det bunder i en kultur, hvor alkohol er forbundet med fællesskab og kontrolleret nydelse, siger ekspert.

Emneord:

At leve sundt betyder meget for Asger Aarup Hansen, der er cand.mag. i anvendt kulturanalyse. Han træner crossfit fire-fem gange om ugen og spiser varieret og fiberrigt – med rugbrød og grøntsager som fast inventar i madpakken.

Men når det kommer til alkohol, er det en anden historie. Her er den 28-årige magister ikke bleg for at drikke et godt stykke over fem genstande på samme aften – typisk en gang om ugen. Også selvom han ikke “hamrer igennem på samme måde som engang”.

Måske det lyder normalt. I så fald er det nok, fordi du er akademiker. Folk med lange uddannelser er nemlig dem, som ofte drikker mest ved samme lejlighed – bortset fra studerende. Knap en tredjedel af akademikerne drikker mindst én gang om måneden minimum fem genstande ved samme lejlighed. Mens det gælder for en fjerdedel af folk med mellemlange og korte uddannelser – og 15 procent af de ufaglærte. Det viser undersøgelsen “Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil”.

Det kan virke selvmodsigende, når akademikere ellers lever mest sundt i forhold til kost, rygning og motion, som undersøgelsen også peger på. Men det er helt i tråd med resultater fra tidligere års undersøgelser, lyder det fra Anne Illemann Christensen, der er projektleder på undersøgelsen og forskningschef på Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet. Hun var derfor ikke overrasket over resultatet.

“Men det er stadig interessant, at det vender den modsatte vej i forhold til alle andre punkter. For det viser, at der er en anden kultur, når det kommer til alkohol”, siger hun.

Alkohol rimer på fællesskab og hygge

Jakob Demant er lektor i sociologi på Københavns Universitet og forsker i alkoholkultur. Heller ikke han er overrasket over billedet. Ifølge ham er det at drikke meget udbredt blandt folk med høje uddannelser og indkomster i flere lande. Han fremhæver et større studie på en større dansk arbejdsplads, der viser, hvordan folk med lange uddannelser i de øvre ledelseslag flittigt bruger alkohol i arbejdsmæssige fejringer. Fx receptioner og businessmiddage. Det viser en kultur, hvor alkohol er en stor del af akademikeres fællesskaber, forklarer han:

“Dermed ikke sagt, at alkohol ikke er knyttet til det sociale for folk uden en akademisk uddannelse. Men det er en anden måde at være social på”.
Asger Aarup Hansen er da også bevidst om at være en del af den danske alkoholkultur.

“Der er meget få sociale sammenhænge med mine venner uden alkohol. Men jeg har ikke noget problem med mit alkoholforbrug”, indskyder han og fortsætter: “Især fordi jeg lever sundt på alle mulige andre punkter”.

Ét af Sundhedsstyrelsens råd er ikke at drikke mere end fem genstande på én gang. Men det har mange akademikere et afslappet forhold til, påpeger Jakob Demant. Dels fordi alkohol stadig ses som et personligt livsstilsvalg, dels fordi flere af de langsigtede konsekvenser ved alkohol i udgangspunktet er usynlige.

“Det synlige er, at det er sjovt og hyggeligt imens. Hvis ikke man oplever det som et problem, så handler man heller ikke på det”, forklarer han.

Kontrolleret fuldskab

Efter at Asger Aarup Hansen er blevet ældre, drikker han mere for nydelsen – og mindre for at blive fuld. Han beskriver fx at bruge flere penge på dyre cocktails og kvalitetsøl, og at “tiden med lunkne Slotsøl på Roskilde Festival er forbi”.

“Alligevel ryger der på en aften med vennerne hurtigt over fem genstande ned, selvom vi ikke drikker for at blive fulde. Det er en vane”, fortæller han.
Asger Aarup Hansen er helt på linje med studierne. Folk over 25 år drikker typisk mindre for at blive fulde sammenlignet med yngre, forklarer Jakob Demant. Men mere for nydelsen, det sociale og kollegiale.

“Det paradoksale er, at selvom målet ikke er at blive fuld, så drikker de stort set lige så meget som unge. Man kan derfor have en tese om, at de tager vanerne fra ungdomslivet med sig ind i voksenlivet”, siger sociologen og tilføjer, at universitetsstuderende drikker mest sammenlignet med studerende på andre uddannelser.

Ifølge Jakob Demant drikker akademikere særlige typer af alkohol. Fx bestemte typer af vin, specialøl og drinks. Det er med til at kommunikere, at man drikker på en raffineret måde, forklarer han:

“Dermed camouflerer man at drikke en hel flaske vin, selvom det jo har de samme konsekvenser som en billig flaske. Men ved at drikke kontrolleret og distingveret afviser man selv at have et ukontrolleret alkoholforbrug”.

Akademikere har skyklapper på

Men er det nu også så slemt, når akademikere på alle andre punkter er sundest – og stadig lever længere end folk med kortere uddannelser?
Ifølge Anne Illemann Christensen må det ikke blive en sovepude for ikke at gøre noget. Hun fremhæver, at alkohol i større mængder i sig selv udgør en risiko, fx for skrumpelever og visse kræftformer, og derfor ikke er helt uproblematisk.

Det er dog ikke entydigt, hvordan man skal motivere akademikere til at drikke mindre, erkender hun:

“På andre områder labber akademikere ny viden og information i sig og er generelt meget forandringsparate. Derfor kræver det også, at vi tænker forebyggelse på nye måder, da alkohol er så integreret i vores levevis”.

Det er heller ikke ny information for Asger Aarup Hansen, at det ikke er sundt at drikke for meget på én gang. Men det er en nydelse, han under sig selv:

“Jeg er helt klar over, at to belgiske specialøl svarer til at drikke en sixpack. Men måske er det en modreaktion på at leve i et ellers meget disciplineret samfund. Og så er det bare noget, jeg nyder, som jeg ikke har behov for at stå imod”.

Mere om sundhed

24 procent af akademikerne opfylder ikke WHO’s minimums­anbefaling for fysisk aktivitet. Tallet er 31,5 procent for kortuddannede og 42,5 procent for ufaglærte. 5,5 procent af akademikerne har et usundt kostmønster. Det samme er tilfældet for 20 procent af folk med en kort uddannelse og 26,5 procent af ufaglærte. Knap 7 procent af akademikerne ryger, mens det er 12 procent af folk med en mellemlang uddannelse, 20,5 procent af folk med en kort uddannelse og 25,5 procent af ufaglærte. Kilde: “Danskernes sundhed – Den ­Nationale Sundhedsprofil 2017”, Sundhedsstyrelsen

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Københavns Universitet, Biotech Research & Innovation Centre, BRIC

Administrationschef søges til biomedicinsk elitecenter på Københavns Un...

Københavns Universitet, Biotech Research & Innovation Centre, BRIC

Syddansk Universitet

Lektorat i dansk sprog og kommunikation

Syddansk Universitet

Aarhus Universitet

Ambitiøs uddannelseskonsulent til DPU i København

Aarhus Universitet

Læs om

Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen