Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Tegning til guide om efteruddannelse
Tegning: Claus Bigum

6 gode råd: Sådan overtaler du din chef til efteruddannelse

Efteruddannelse er en vej til at få inspiration, viden og nye kompetencer – og dermed et mere spændende arbejdsliv. Her er derfor seks gode råd til, hvordan du overtaler din chef til at give dig efteruddannelse.

Emneord:

Find ud af, hvad du ønsker dig

Det første, du skal gøre, inden du forsøger at overtale din chef til at give dig efteruddannelse, er at finde ud af, hvad det er, du drømmer om. Du ved, at du gerne vil videreudvikle dig, men du skal gøre op med dig selv, hvad det er for nogle kompetencer, du ønsker, og i hvilket omfang. Går dine overvejelser på, om du vil mestre et nyt område? Eller ønsker du mere viden om det område, du allerede arbejder med? Og har du brug for en uges inspirationskursus, eller er din drøm en toårig diplomuddannelse? 

Find ud af, hvad din arbejdsplads har brug for  

Når du har fundet ud af, hvilken slags efteruddannelse du drømmer om, er det en god ide, at du også tænker over, hvad din arbejdsplads har brug for, inden du tager et møde med din chef. Har din arbejdsplads et særligt fokus, en overordnet strategi eller nogle særlige opgaver, som vil kræve bestemte kompetencer? Er der eksempelvis krav fra kunder eller borgerne, der gør, at opgaver fremover skal løses med brug af ny teknologi? Eller peger udviklingen på helt andre samarbejdsformer i forhold til omverdenen?

Efteruddannelse skal gerne give en dobbelt bundlinje – forstået på den måde at det både er dig og din arbejdsplads, der skal have noget ud af det. Derfor bør du bruge lidt tid på at finde ud af, hvad der findes af relevante kursustilbud. Kursusmarkedet kan være en jungle, og derfor kan det også være en hjælp at hive fat i en kollega eller en anden på din arbejdsplads, som ved noget om området. Du kan også altid ringe til DM og få vejledning i, hvad der findes af tilbud og muligheder for lige netop dig.

Få styr på timing og normer

Inden du banker på din chefs dør, skal du også overveje din timing. Er der noget tidspunkt på året, hvor det vil falde ud til din fordel, at du forhandler efteruddannelse? Din årlige MUS-samtale vil ofte være en oplagt anledning til at diskutere efteruddannelse, netop fordi det allerede er et fast punkt til en sådan samtale. Men det kan også være en ulempe, hvis du i juli får verdens bedste ide til efteruddannelse, og din MUS ligger i marts.

Samtidig er det også en god ide at holde dine ønsker om efteruddannelse op imod, hvad normen er på din arbejdsplads. Du må altid gerne udfordre “sådan plejer vi at gøre”, men hvis der eksempelvis er tradition for, at medarbejdere skal have været ansat i længere tid, end du har været, før arbejdspladsen tilbyder efteruddannelse, så er du alt andet lige nødt til at udstyre dig selv med ekstra gode argumenter, når du skal forhandle med din chef. 

Aftal et møde med din chef 

Når du er afklaret med, hvad du selv ønsker, og hvordan du tror, at det kan kombineres med, hvad din arbejdsplads har brug for, er du klar til at tale med din chef. Hvordan mødet skal foregå, afhænger af, hvordan din arbejdsplads er skruet sammen – men oftest vil det bedste udgangspunkt være, at du booker et møde i din chefs kalender. For nogle vil det fungere at tage snakken over kaffemaskinen, men for de fleste vil et aftalt møde give det bedste resultat. Gør derfor dig selv den tjeneste, at du sørger for at få stablet et møde på benene, hvor der er afsat god tid til at diskutere dine muligheder for efteruddannelse. Du har gjort et ordentligt forarbejde, og derfor skal du også sørge for, at der bliver sat tid af til, at du får mulighed for at fremføre dine argumenter.

Argumenter, og giv ikke op 

På mødet skal du præsentere dit forslag til efteruddannelse. Du skal beskrive, hvad det er for nogle udækkede behov, du kan se, at virksomheden har, og som du vil kunne dække, hvis du får styrket din viden og dine kompetencer. Det er også en fordel for dig, hvis du kan sætte ord på, hvordan den efteruddannelse, du har i tankerne, kan bidrage både til din egen udvikling, til din organisations udvikling og til dine kollegaers ditto. Og så er det alt andet lige vigtigt, at du tager temperaturen på dialogen undervejs.

Hvis din chef virker til at være positivt stemt, er det selvfølgelig nemmere for dig at være konkret og diskutere detaljer, end hvis din chef har iklædt sig en kæmpestor nejhat. Hvis du er så uheldig, at din chef er afvisende, så sørg for at få en begrundelse. Hvis det for eksempel er, fordi din chef ikke kan finde plads i budgettet, kan du foreslå, at du undersøger andre alternativer, eller at I tager snakken igen til næste år. Under alle omstændigheder er der ingen grund til at give op. Foreslå, at I holder et nyt møde senere på året, hvor I igen diskuterer dine ønsker. Det giver dig mulighed for at finde andre alternativer og din chef mulighed for at overveje sit nej. 

Skriv aftalen ned 
Når du er færdig med at tale med din chef, og du forhåbentlig har indgået en aftale, som giver dig lyst til at give dig selv et kæmpe highfive, så sørg for, at du får opsummeret aftalen i en mail, som du sender til din chef. Mange arbejdspladser er præget af hurtige skift og nye tiltag, og du er måske en af dem, der kan risikere at få en ny chef om en måned. Når du har fået bekræftet aftalen, så giv lige dig selv et stort klap på skulderen. For med en efteruddannelsesaftale i hus viser du, at du forholder dig bevidst til dit arbejdsliv. Din efteruddannelse vil forhåbentlig give dig nye kompetencer, fornyet inspiration og motivation og dermed også en sjovere arbejdsdag.

Kilde: Karsten Lodahl Madsen, konsulent, Dansk Magisterforening, og bogen “Forhandlingsteknik i teori og praksis” af Anne Bay Nordtorp.

Som medlem af DM har du mulighed for at få vejledning i forbindelse med valg af kurser og uddannelse, ligesom du på DM’s hjemmeside kan læse mere om kursusudbud.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Odsherred Kommune

Teamkoordinator til Kommunikation

Odsherred Kommune

Syddansk Universitet - SDU

Professor i Kulturstudier

Syddansk Universitet - SDU

Danmarks Naturfredningsforening

Vi mangler Danmarks skarpeste miljøpolitiske kollega!

Danmarks Naturfredningsforening

Læs om

#vihylderhumanister Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen