Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
022019_p44ny

Gode råd om håndtering af krænkelser

KU vil ændre sin politik for håndtering af krænkende adfærd. Her er to erhvervspsykologers råd.

Emneord:

Der er en afgørende forskel på mobning og enkelstående krænkelser
Før slutningen af 1990’erne havde mobbeofre stort set ikke noget sted at gå hen, og ofte endte de i sygesengen med “samarbejdsproblemer”. Derfor er det positivt, at flere og flere mobbepolitikker tager udgangspunkt i den krænkede parts oplevelser. Det siger lektor og mobbeekspert ved Syddansk Universitet Eva Gemzøe Mikkelsen.

Alligevel kan det være problematisk. For hvor mobning over tid kan have store helbredsmæssige konsekvenser, er det ikke nødvendigvis tilfældet ved enkeltstående oplevelser af at blive krænket.

I tilfældet Københavns Universitet defineres krænkelser som “overgreb af enhver art”. Og det kan give udfordringer, mener Eva Gemzøe Mikkelsen.

“Hvis jeg i enkelte situationer ikke oplever mig tilstrækkeligt respekteret fx på grund af min alder eller køn, handler det i min optik ikke om en krænkelse, som hører under en politik om mobning. Enkeltsituationer kalder på dialog, ikke undersøgelse”, siger hun.   

Ordet nultolerance hører ikke hjemme i regler om krænkelser
KU’s retningslinjer for krænkende adfærd bruger begrebet “nultolerance”. Men der bør ikke stå nultolerance i retningslinjer for, hvordan vi skal omgås hinanden, siger Eva Gemzøe Mikkelsen. For politikker er i første omgang et forebyggende redskab.

“Derfor kan jeg ikke lide ordet nultolerance. Det skaber en forventning om, at enhver negativ handling, herunder mindre konflikter, skal håndteres gennem et formelt klagesystem, hvor en person ender med at have ret”.

“Problemet er så, at du risikerer at skabe en kultur, hvor det handler om at være den første til at trække krænkelseskortet. En politik skal fremme en kultur, hvor man taler om, hvordan man skal behandle hinanden. Og den skal have retningslinjer for håndtering af klager om gentagne negative handlinger”.

Mobning er et fælles ansvar
Det er ofte svært at placere et individuelt ansvar for krænkelser. Sats i stedet på at ændre kulturen, siger mobbeforsker og ph.d.-studerende ved Københavns Universitet Mille Mortensen. Hun ser mobning som en del af en social dynamik.

“Arbejdspladser udvikler bestemte måder at være sammen på, og de tilpasningsdygtige har størst chance for at overleve. Det betyder på nogle arbejdspladser, at man får adgang til fællesskabet ved at deltage i krænkende handlinger”.

Sådan forklarer Mille Mortensen mobning som en del af en social dynamik. Det betyder også, at mobning mere angår fællesskabet end enkelte individer. Mobning rammer individuelt, men er et fælles ansvar. Mobbepolitikker, der lægger op til at undersøge enkeltindividers ansvar for mobning, risikerer faktisk at gøre mere skade end gavn og har kun eksistensberetigelse i et fagretsligt system, mener hun.

“Der sker også det, at når enkelte medarbejdere udpeges som ansvarlige, så vokser angsten for eksklusion.

Og så søger vi alliancer, og utrygheden bliver større. Derfor er man nødt til at arbejde med fællesskabet og ad den vej opbygge tillid til, at man kan tale om mobning og krænkende handlinger. Så man skal hellere bringe folk sammen end udpege skyldige”. 

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Syddansk Universitet

Institutleder ved Biologisk Institut

Syddansk Universitet

Grønlands Selvstyre, Råstofstyrelsen

Råstofstyrelsens Afdeling for Teknik og Tilsyn søger en barselsvikar

Grønlands Selvstyre, Råstofstyrelsen

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet søger to akademiske...

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen