Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Mænd laver is på fabrik
Skarø Is er en ­højteknologisk ­virksomhed: “Vi har brugt ­rigtig mange år på at ­opbygge ­vores special­viden om fx bakterie­kulturer eller optimal protein­sammensætning i målrettede ernæringsprodukter”, forklarer Martin Jørgensen, her sammen med Britta Tarp.
Foto: Hung Tien Vu

Små virksomheder vil også forske

For små innovative fødevarevirksomheder kan det være problematisk at beskytte en forretningsidé og samtidig indgå i et forskningssamarbejde, lyder det fra deres branchenetværk. Man er nødt til at dele sin viden, hvis man vil have adgang til offentlige midler, svarer et universitet.

Emneord:

Familievirksomheden Skarø Is har siden 2006 haft stigende succes med at udvikle næringsrige og velsmagende fødevarer til forskellige patientgrupper i sundhedssystemet.

Men udviklingen kunne være gået endnu stærkere, hvis der havde været bedre muligheder for at søge puljer af forsknings- og udviklingsmidler, målrettet en virksomhed som Skarø Is i Det Sydfynske Øhav.

Det vurderer biolog Britta Tarp, der sammen med sin mand, Martin Jørgensen, står bag Skarø Is.

“Det er en udfordring både at drive en højt specialiseret virksomhed og lave innovation, når man kun er to personer. Det er fx vanskeligt for et lille firma som vores at få adgang til forskningspuljer og EU-midler. Det er både tids- og dokumentations­krævende, så vi kommer til at bruge rigtig mange penge på konsulentbistand til ansøgning, afrapportering og projektledelse”, siger Britta Tarp.

På Skarø i Det Sydfynske Øhav udvikler ­biolog Britta Tarp og ­hendes mand, Martin Jørgensen, næringsrig is til særlige patientgrupper.

En lang række små danske virksomheder har som Skarø Is succes med innovative, forskningsbaserede fødevarer, men det havde været en kæmpe fordel for de små fødevarevirksomheder, hvis de havde lettere adgang til forskningsmidler. Det siger talsmand Laurids Siig Christensen fra foreningen Smagen af Danmark, som er et paraplynetværk for en række små og mellemstore fødevareproducenter.

“Vi hører tit, at det er forskningsinstitutionerne og ikke fødevareproducenterne, der har kompetencerne til at forske. Det er meget beklageligt, for det er jo ideen bag virksomheden og de eksperimenter, man foretager, der er selve forskningen og også drivkraften for de ildsjæle, der starter små vidensvirksomheder”, siger Laurids Siig Christensen.

Ifølge talsmanden for Smagen af Danmark, der selv har en karriere som universitetsforsker bag sig, bliver der også stillet større krav om åbenhed til små virksomheder, der skal indgå i et samarbejde med en vidensinstitution.

“En stor virksomhed, der har et bestemt behov for dokumentation, kan bede om en fortrolighedserklæring af forskerne. Beder man som lille virksomhed om samme fortrolighed, får man at vide, at universitetet ikke kan levere den slags kontrakter”, uddyber Laurids Siig Christensen.

Skarø Is har igennem årene haft et par forskningssamarbejder med både Rigshospitalet og Odense Universitetshospital og haft stor glæde af at kunne tappe ind i lægernes praksisviden.

“Men i andre situationer er forskningsinstitutionerne selv ekstremt pressede, og så lyder meldingen, at de gerne vil samarbejde med os, men kun hvis vi selv skriver forskningsansøgningerne og skaffer pengene. Det lægger en kæmpe arbejdsbyrde over på os små producenter”, påpeger medstifter af Skarø Is Martin Jørgensen.

Det er også ømfindtligt for Skarø Is, når virksomheden bliver bedt om at indgå i samarbejder med en vidensinstitution, hvor andre producenter også deltager:

“Jeg kan godt forstå universiteternes behov for at være omkostningsbevidste og forsøge at “pulje” flere små producenter i deres forskningsforsøg. Men det er ikke uden bekymring, at Skarø Is lægger al sin viden åbent frem”.

“Vi har brugt rigtig mange år på at opbygge vores specialviden om fx bakteriekulturer eller optimal proteinsammensætning i målrettede ernæringsprodukter. Det er jo selve grundlaget for vores virksomhed”, forklarer Martin Jørgensen.

Specialkonsulent på DTU FOOD John Sørensen har i en årrække været projektleder på CPH-FOOD, som både DTU og KU er involveret i. CPH-FOOD har med støtte fra Erhvervsstyrelsen, Region Hovedstaden og Region Sjælland arbejdet for at løfte innovationskraften i små og mellemstore fødevarevirksomheder.

John Sørensen kan godt forstå, at nogle af virksomhederne ønsker at få retten til de rettigheder, som universiteterne skaber og dermed ejer.

“Men DTU/KU har som andre universiteter en pligt til at overholde forskellige regler og retningslinjer, som har til formål at sikre, at mest mulig viden spredes i samfundet og kommer så mange som muligt til gode”, påpeger John Sørensen.

På de to universiteter er der to modeller for samarbejde med virksomhederne: den samfinansierede forskning, hvor man samarbejder, og så den rekvirerede, hvor virksomheden skal betale samtlige omkostninger for løsning af en opgave, men til gengæld ejer resultaterne.

“Når vi holder møde med virksomhederne og snakker med dem om, hvordan vi fx kan hjælpe med at udvikle en idé, så er de sikret fortrolighed. Så snart et projekt er bevilget, vil man indgå en samarbejdsaftale, der klarlægger rettighederne. Derfor kan virksomhederne roligt være åbne omkring deres udfordringer”, siger John Sørensen.

Ifølge Marianne Thellersen, der er koncerndirektør for Innovation og Entrepreneurskab på DTU, starter universitetet 1.400 forskningssamarbejder op med private om året. Hun mener, at de små vidensvirksomheder skal droppe skrækken for at åbne sig over for verden.

“De skal tværtimod sørge for at have så stor diversitet i teamet af rådgivere bag sig, som de overhovedet kan, fx nogle, der kan skrive forskningsansøgninger osv. Al erfaring viser, at de, der prøver at stå distancen alene, har det sværest”, siger Marianne Thellersen.

Laurids Siig Christensen fra netværket Smagen af Danmark fastholder, at konkurrenceskævvridningen er et større problem for de små fødevarevirksomheder, end at de er soloryttere.

“Når man slukker en ildsjæl, mister man den innovative kompetence, som de i højere grad er i besiddelse af end dem, der lever af at kopiere ideerne. Jeg møder hver dag dygtige specialister, der hænger i med det yderste af neglene. Et generationsskifte kommer jo heller ikke på tale i de virksomheder. Jeg ville ønske, at det blev undersøgt, hvor meget innovation der går tabt i Danmarks fjerdestørste eksporterhverv”, siger Laurids Siig Christensen.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen