Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
mand med dårlig work life balance
Illustration: Claus Bigum

6 gode råd: Sådan får du en bedre work-life-balance

Har du svært ved at balancere dine drømme om karriere med et meningsfuldt liv, hvor jobbet ikke sluger al din fritid? Hvis du har, er du langtfra alene. Her er seks råd til, hvordan du skaber balance.

Emneord:

Få styr på dine værdier 

For at finde en god balance mellem dit arbejde og din fritid er du først og fremmest nødt til at kende dig selv. Det kan måske lyde let, men det er langtfra alle, der er opmærksomme på, om de lever i overensstemmelse med det, der er vigtigt for dem. Din opgave er derfor at finde ud af, hvad der er vigtigst for dig. Og det kan faktisk være en svær øvelse, uanset om du er super ambitiøs eller ej.

Vil du gerne tilbringe så meget tid som muligt med dine børn, mens de er små? Drømmer du om at blive fagspecialist, eller satser du på at blive leder, inden du fylder 40? Uanset hvad dine ambitioner er, er det afgørende, at du er bevidst om, hvad du vil prioritere højest – og at den prioritering også betyder fravalg. Går du efter at gå tidligt hjem hver dag de næste ti år, bliver det højst sandsynligt ikke dig, der sætter sig i direktørstolen inden for de kommende år. Og det er okay, fordi du bevidst har truffet et valg om, at noget andet er vigtigere for dig.

Udarbejd en prioriteringsliste 

Når du har fået styr på, hvad der er vigtigst for dig, er næste skridt, at du sætter dig ned og udarbejder en liste over, hvad du bruger din tid på. Du har 24 timer i døgnet, og jo mere bevidst du er om, hvordan du bruger dine timer, jo nemmere bliver det for dig at finde en god balance mellem dit arbejde og dit øvrige liv. Første skridt er at udarbejde et skema, der viser, hvordan dit liv ser ud lige nu: Hvor lang tid bruger du på arbejde, transport, indkøb, sport, madlavning, børnehentning, familiebesøg og havearbejde? Kort sagt skal du skrive alt ned, som du skal nå i løbet af en uge.

Det kan måske lyde skørt og for de skemaforskrækkede direkte klaustrofobisk – men ikke desto mindre er det for langt de fleste et godt redskab til at finde ud af, hvordan de bruger deres timer. Mange oplever at få en ahaoplevelse, fordi det bliver tydeligt, hvor enderne ikke mødes. Når du har udfyldt dit skema, er dit næste skridt en prioriteret liste: Får du brugt tid på det, der er vigtigst? Eller er der noget, der skal ændres i dit skema, så det kommer til at flugte med dine drømme og håb for din hverdag? Det er vigtigt, at du husker at indlægge tid uden formål, for det er det, der gør, at du ikke bryder sammen, når du gerne vil kaste dig ind i en ny spændende arbejdsopgave, eller når bussen er forsinket. Og sidst, men ikke mindst, skal du vide, at det er normalt, hvis din første prioriterede plan ikke holder. Måske skal du rette den et par gange, før den bliver et brugbart og realistisk redskab til at få styr på grænsen mellem arbejde og fritid.

Kend din krop

Et andet vigtigt redskab, du skal gøre brug af, er at huske at lytte til din krops signaler. Hvordan reagerer din krop, når du bliver presset? Får du tankemylder, stresssymptomer, ondt i hovedet eller kort lunte? Det er vigtigt, at du kender din krop og forstår, hvad den fortæller dig, inden din balance når at tippe – og inden du for alvor får det dårligt og måske ender med at gå ned med stress og sygemelding. Hvis du ved, at du får tankemylder, inden du skal sove, når der ikke længere er balance mellem arbejde og fritid, så er du allerede godt på vej, fordi du ved, at du skal stoppe op og ændre på dine vaner og strategier. Vi kender nok alle de alvorlige tegn, men kender du også de første tegn? Det er her, det er nemmest at sætte ind og rette op.

Tal med dine kolleger 

Du skal vide, at du langtfra er alene, hvis du synes, at det er svært at få dit arbejde og din fritid til at gå op i en højere enhed. Mange af dine kolleger kæmper sandsynligvis med samme problematik. Det kan i sig selv være rart at vide, at der er andre, der er i samme båd som dig. Derudover er det også vigtigt at vide, fordi det at få en god work-life-balance er noget, som I kollektivt på arbejdspladsen kan arbejde for.

Et godt råd er derfor, at du tager fat i din tillidsrepræsentant, din AC-klub eller dine nærmeste kolleger i afdelingen. Tag en snak om, hvad I kan gøre for, at der bliver skabt gode rammer for at få en sund balance. Husk, at det kan hjælpe jer, hvis I er opmærksomme på at støtte hinanden i at holde balancen. På langt de fleste arbejdspladser anerkender man for eksempel typisk, at det er okay at gå tidligt, hvis man skal hente børn. Her kan kolleger uden børn tit blive klemt, og det er vigtigt at få talt om. Derudover kan det også være en god ide at tage en åben snak omkring jeres forventninger til, hvornår man skal og ikke skal svare på mails.

Hiv fat i din chef 

En anden vej til at få styr på, hvordan du afgrænser dit arbejde, er at tale med din chef. Du skal være åben omkring dine ambitioner på arbejdspladsen, ligesom du skal være åben omkring, at du synes, det er svært at holde en sund balance mellem dit arbejde og din fritid. En sådan samtale afhænger selvfølgelig af, hvilken chef du har, og hvilket forhold I har til hinanden: Hvis I i forvejen har en god relation, gør det alt andet lige sådan en samtale nemmere for begge parter, end hvis I ikke har.

Husk fordelene  

Hvis du oplever, at dit arbejde og din fritid smelter for meget sammen, er det måske også, fordi du har et arbejde med stor grad af fleksibilitet og frihed til selv at bestemme. De fleste akademikere har et fleksibelt job, og det kan der være mange fordele i. Det vigtige i den sammenhæng er, at du er afklaret med, hvornår du synes, at fleksibiliteten hjælper dig til at få det liv, du ønsker – og hvornår den er en hindring for, at du har det godt. Brug den viden til at få bragt fleksibiliteten i spil på en måde, som gavner.

Kilder: Cecilie Cohrt, karriererådgiver i Dansk Magisterforening, og bogen “Leading the Life You Want: Skills for integrating Work and Life” af Stewart D. Friedman, professor og ekspert i work-life-balance ved University of Pennsylvania.

 

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Syddansk Universitet - Det Humanistiske Fakultutet

Tre lektorater i uddannelsesvidenskab

Syddansk Universitet - Det Humanistiske Fakultutet

Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet

Adjunkt/lektor i pædagogik med funktion som afdelingsleder

Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet

Læs om

#vihylderhumanister Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Lederbloggen Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen