Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Magisterbladet nr. 10, 2018

16. november 2018

Langt fra målet om 500-1.000 nye studerende

Målet med regeringens uddannelsesstationer er 500-1.000 nye studiepladser. I første optag er 130 studerende startet, viser opgørelse. De små fagmiljøer er utilstrækkelige, påpeger undervisernes formand.

Skarp kritik af CBS-professors årelange forsvar af topchefer

CBS-professor Steen Thomsen har ikke blot forsvaret Danske Bank under hvidvaskningsskandalen. Han har i årevis systematisk forsvaret de topchefer, som han indgår i et tæt netværk med, og som CBS modtager penge fra. Det skader CBS’ troværdighed, siger eksperter. Steen Thomsen afviser kritikken.

Hvad hader du ved Dansk Magisterforening?

Mere solidaritet med kortuddannede. Større fokus på arbejdsmiljø og stress. Fagforeningens helt egen onlinearbejdsplatform. På foreningens kampagnesite myldrer det med forslag til forandring – og med enkelte opfordringer til rent faktisk at fejre 100-års dagen ved at lukke sig selv.

Forskere og undervisere: Køn er stadig ­universitetets blinde punkt

Kun sjældent er universitetsansatte udsat for direkte kønschikane på jobbet. Men stereotype forestillinger om køn står stadig i vejen for især kvindernes karriere som forskere og undervisere, siger de i en ny rundspørge. Vi har været for længe om at erkende, at universiteternes arbejdspladskultur har en slagside, erkender Danske Universiteter.

Ældre magistre finder job lige så hurtigt som andre

60-65-årige magistre, der mister jobbet, finder nyt arbejde lige så hurtigt som gennemsnittet, viser nye tal fra Dansk Magisterforening. “Det er lettere end tidligere at være ældre på arbejdsmarkedet”, siger forskningschef.

ITU har mobberekord blandt danske universiteter

Magisterbladet har anmodet alle danske universiteter om aktindsigt i den seneste APV. På IT-­Universitetet har to ud af tre institutter markant flere medarbejdere, der oplever, at de bliver mobbet, end på andre universiteter og institutter. DM anbefaler, at IT-Universitetet får ekstern hjælp.

Vidne fra LMS: “Alle blev spillet ud mod alle”

En artikelserie i foråret afdækkede massive arbejdsmiljøproblemer i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS). Forløbet endte med også at koste generalsekretæren jobbet. Karina Dahlgaard var en af de 39 ansatte, der i løbet af bare tre år sagde op. Nu fortæller hun sin historie.

6 gode råd: Sådan undgår du mobning på arbejdspladsen

Mobning er ikke kun noget, der foregår i skole­gården. Den seneste undersøgelse viser nemlig, at hvert syvende medlem af DM oplever problemer med mobning på deres arbejdsplads. Her er derfor seks gode råd til, hvordan din arbejdsplads bedst håndterer mobning.

Eskimologen blev fængselsdirektør

Tina Dam skal lede Grønlands første lukkede fængsel i Grønland, der åbner i Nuuk næste år. Normalt besættes stillinger som fængselsinspektør med jurister, men Tina Dam er eskimolog og opvokset i Grønland. Hun vil bruge sin kulturforståelse til at løse og minimere konflikter.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen