Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
NinaRoseStaldBolow628

Højtuddannede skal forvandle Danmark til digital frontløber

Danmark skal igennem en digital transformation, anbefaler Digitalt Vækstpanel, og det kræver mere højtuddannet arbejdskraft i særligt små og mellemstore virksomheder. Der er brug for flere som Nina Rose Stald-Bolow.

Emneord:

De kalder det for Little Valley.

I skiftevis hvidkalkede og gule murstensbygninger på en slidt asfaltvej i Nordvest i København arbejder utallige personer og virksomheder på forskellige projekter, der alle har én ting til fælles: De vil forandre samfundet ved at gøre det mere digitalt.

Området er på den måde en prototype på det, som Digitalt Vækstpanel vil have mere af i Danmark. Ekspertgruppen kom i maj måned med 33 anbefalinger, der skal skabe mere vækst gennem en digital transformation af virksomhederne. Og metoden er i høj grad mere højtuddannet arbejdskraft til særligt de små og mellemstore virksomheder.

I Little Valley sidder et eksempel på det, Digital Vækstpanel vil have mere af: 30-årige Nina Rose Stald-Bolow, der fra IT-Universitetet har en kandidatgrad i digital design og kommunikation. Hun er ansat i andelsselskabet PsykologNet, der giver personer med privat sundhedsforsikring mulighed for selv at finde, vælge og kommunikere med den psykolog, de har brug for.

“Det lyder simpelt, men det er sværere, end man skulle tro. Det er en helt fundamental ændring – væk fra de traditionelle callcentre med sekretærer, som stadig er normen i branchen, og hen til et digitalt univers, der giver klienten mulighed for at gøre det hele selv”, siger Nina Rose Stald-Bolow.

Hun blev for et halvt år siden hyret ind for at håndtere den digitale udvikling i virksomheden – lige fra bookingportal til digitale værktøjer, der giver klienterne mulighed for at arbejde videre med de metoder, de har lært i terapien. Der er flere gode grunde til at satse på den digitale udvikling, siger Nina Rose Stald-Bolow.

“Det kan virke skræmmende at starte i et nyt psykologforløb, især hvis man skal ringe ind. Det vil vi ændre på, så klienterne kan starte op på deres egne præmisser, diskret og med mere gennemsigtighed. Og det er faktisk noget af det banebrydende, som det digitale kan: skabe plads og mulighed for, at produkterne tilpasses brugerne og deres hverdag”.

Den akademiske udvikler
Motivet bag Digitalt Vækstpanels anbefalinger er i første omgang økonomisk vækst. Panelet er ikke nedsat under Erhvervsministeriet for ingenting. Men anbefalingerne lyder også, at regeringen bør sikre “digital ansvarlighed”, diskussion af etiske dilemmaer ved digitalisering og lige muligheder for alle borgere.

Netop overvejelser om, hvordan digitale forandringer påvirker brugerne, er helt afgørende, mener Nina Rose Stald-Bolow.

“Det digitale spiller ind i mange forskellige menneskers hverdag og kontekst. Så man skal vide, hvad det er, man ændrer på. Den refleksion er supervigtig – også fordi det er med til at afgøre, hvordan samfundet ændrer sig”.

Her får akademikerne en vigtig rolle, mener hun.

“For mig giver det akademiske grundlag en ekstra refleksion over det, jeg sætter i verden. Hvilken effekt har denne her teknologi for samfundet, for fællesskabet, for individet?”, spørger Nina Rose Stald-Bolow.

“Som akademiker stiller du dig kritisk over for det, du producerer. Så når du planlægger og laver strategier, gør du det på en måde, der giver mening. Det er utrolig vigtigt, for det digitale skal ikke skabe et unødvendigt behov. Det skal være et værktøj, der giver reel værdi til vores liv”.

Hvad er digital transformation?
Digitalt Vækstpanel vil gøre især små og mellemstore virksomheder mere åbne over for “digital transformation”. Og selv om det lyder teknisk, er det ikke så fremmed igen, påpeger Nina Rose Stald-Bolow.

“Arbejdet med digital design og udvikling er faktisk meget menneskenært. Jeg sidder ikke bare foran computeren. Heldigvis. Da jeg startede på universitetet, vidste jeg ikke engang, hvad en browser var”, griner hun.

Nina Rose Stald-Bolows arbejde minder i virkeligheden meget om det, som så mange andre udvikler. Hun lægger planer for fremtiden, finder strategier for at nå derhen, indsamler viden og taler med de mennesker, det hele handler om. Så laver hun en prototype på det nye produkt og tester det af, og så starter det hele forfra.

“Selvfølgelig skal det tekniske også være på plads, men udgangspunktet er det humane. Digital transformation handler i høj grad om at tænke nyt og finde nye tilgange til det kendte”, siger Nina Rose Stald-Bolow.

Hun har tidligere arbejdet med at bruge digital udvikling til at skabe bedre sociale relationer i psykiatrien og ældreplejen. I stedet for at give de ældre et robottoilet, der kan alt muligt selv, forsøgte de gennem forskellige digitale løsninger at fremme det sociale netværk, så de ældre bedre kunne hjælpe hinanden.

“Det digitale handler ofte om at forbinde mennesker med hinanden. Det skal understøtte de sociale processer, som vi allerede har, og som er så supervigtige for vores relationer med hinanden”.

Med et lille smil holder hun en pegefinger op i luften som en advarsel.

“Det digitale skal ikke bare udvikle sig til mere Facebook og sociale medier og endnu et værktøj, der tvinger dig til at sidde foran mobilen. Det skal motivere mennesker, forbedre hverdagen og ikke invadere vores øvrige liv. Det skal være velovervejet”.  

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) sø...

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Dekan til SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københav...

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen