Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

… Selv om det går rigtig godt

Den korte version er, at Danmarks økonomi er sund og har været det i en del år”, siger professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen. Andre økonomer går endnu videre, når de skal beskrive landets økonomiske situation. Vi er “på tærsklen til et af Danmarkshistoriens største opsving”, skrev Nykredits Tore Stramer i Politiken 31. december 2016. Men hvad er det egentlig, er går godt?

Emneord:

BNP
For det første er Danmarks bruttonationalprodukt, BNP, steget hvert år siden 2009, og Finansministeriet forventer fortsat fremgang de kommende år. Med en stigning på knap én procent i 2016 og forventet 1,5 procent i 2017 er det “en ikke prangende, men dog pæn fremgang”, siger Bo Sandemann Rasmussen.

Nye regnemetoder
Væksten blev særligt tydelig, da en gennemgang med nye regnemetoder fra Danmarks Statistik i december viste, at væksten i Danmark de seneste år har været dobbelt så stor som tidligere beregnet. Det er samtidig en stigning, der er højere end inflationen, og dermed er samfundet samlet set blevet rigere de seneste syv år. Økonomiens størrelse er nu på niveau med 2007, altså lige før finanskrisen.

Færre ledige
Samtidig har langt de fleste arbejdsdygtige danskere et arbejde. Bruttoledigheden var i november 2016 på bare 4,2 procent af befolkningen eller 113.000 personer – næsten 50 procent lavere end i 2010, hvor 164.000 personer var uden arbejde. Og Finansministeriet vurderer, at 50.000 flere personer vil få job i Danmark i 2017 og 2018.

Større rådighedsbeløb
Det er en af årsagerne til, at en typisk dansk familie kan se frem til at have 436 kroner mere om måneden til rådighed fra 2016 til 2017, som en analyse fra Danske Bank viser. Dermed har der været uafbrudt fremgang i rådighedsbeløbet siden 2011. Det betyder, at vi køber flere ting, hvilket øger omsætningen for landets virksomheder, som så kan investere mere i produktionen og ansætte flere mennesker.

Offentlige finanser
Det er også godt for de offentlige finanser, som efterhånden ser ganske fornuftige ud. Vi har godt nok haft underskud i statsbudgettet i flere år, hvilket giver os en samlet statsgæld på 450 mia. kroner i dag, men det er lavere end de fleste andre lande, og fremover ser det bedre ud, siger Bo Sandemann Rasmussen.

Overskud på betalingsbalancen
Bare i november måned solgte vi så mange flere varer til udlandet, end vi købte, at det gav et overskud på den famøse betalingsbalance på 16,7 mia. kroner, viser tal fra Danmarks Statistik. Der kommer simpelthen flere penge ind i landet, end vi sender ud.

Højere produktivitet
Desuden er vi danskere ganske effektive medarbejdere. Den såkaldte lønkonkurrenceevne – hvor meget værdi virksomhederne skaber i forhold til deres lønudgifter sammenlignet med udlandet – har ikke været højere siden 1995 ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 2015.

Formue i udlandet
Danmark har i øvrigt en enorm formue i udlandet. Vi – det vil sige primært forsikrings- og pensionsselskaberne – ejer ganske enkelt flere obligationer og aktier, end resten af verden ejer hos os. Samlet set løber det op i en formue på cirka 950 mia. kroner, hvilket sidste år gav et afkast på 70 mia. kroner. Formuen er steget jævnt siden 2009, hvor der faktisk var et underskud på 2,7 mia. kroner.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Er du uddannet forsker? Og brænder du for, at dine forskningsresultater...

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Statens Naturhistoriske Museum

PA for museumsdirektøren på Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Erfaren VVM-medarbejder til Miljøstyrelsens enhed Landskab & Skov

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen