Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Flere statsansatte skal holde fri for egen regning til jul og nytår

Ansatte under Social- og Indenrigsministeriet har ikke længere ret til tidligere betalte fridage som juleaftens- og nytårsaftensdag. Ifølge Dansk Magisterforening er det et skridt i den forkerte retning.

Emneord:

Som statsansat har man hidtil haft fri med løn på bl.a. juleaftens-, nytårsaftens- og grundlovsdag. Men det er nu fortid, hvis man er ansat i Social- og Indenrigsministeriet eller de underliggende styrelser og institutioner. Andre lokalt aftalte fridage med løn ved bryllup og flytning er også ophævet.

Men det er en forkert vej at gå, mener Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening (DM). De offentligt ansatte akademikere er ifølge hende i forvejen ramt af besparelser, fyringer og udflytning.

“Det sender derfor et helt forkert signal at fratage medarbejdere goder, som kan være med til at gøre det værd for den enkelte at knokle og yde en ekstra skalle”, siger hun.

DM’s formand opfordrer til, at ministeriet genovervejer beslutningen, da “det er vigtigt, at det offentlige også fremadrettet kan tilbyde sig som attraktiv arbejdsplads for dygtige medarbejdere”.

“Det kan måske lyde som en harmløs nedskæring, når man som arbejdsgiver ikke længere vil give medarbejderne en fridag juleaften eller til at fejre et bryllup. Men sagen er den, at akademikerne i det offentlige er dybt dedikerede medarbejdere, som løber hurtigere end nogensinde”, siger Camilla Gregersen.

DM har anlagt en voldgiftssag
Det er dog langtfra kun Social- og ­Indenrigsministeriet, som vil lade de ansatte selv betale for at holde fri jule- og nytårsaften. Samme billede tegner sig hos Skat, hvor man også har opsagt fridage med løn juleaftens-, nytårsaftens- og grundlovsdag samt 1. maj.

Her har DM sammen med de øvrige akademiske fagforeninger anlagt en såkaldt voldgiftssag, da man ser det som en “væsentlig vilkårsændring” for den enkelte medarbejder, der ifølge DM bl.a. kræver opsigelsesvarsel.

DM forventer svar på sagen inden årets udgang og venter derfor på afgørelsen, inden man eventuelt går videre med en “formel indsigelse” mod Social- og Indenrigsministeriets beslutning om at afskaffe de tidligere fridage med løn. Det skriver DM i et brev til SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – som er én af de berørte institutioner. 

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) sø...

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Dekan til SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københav...

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen