Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Tomgang i Midtjylland

Medarbejderne i Herning Kommune er lønmæssigt gået i stå. Frustreret tillidsrepræsentant efterlyser centralt fastsatte puljer til lokale forhandlinger.

Emneord:
Det giver ikke meget mening at tale om ny løn i Herning Kommune.

Det siger Eric Farley, der er tillidsrepræsentant for 33 magistre i den midtjyske kommune.

For bortset fra de beskedne lønstigninger, der som følge af reguleringsordningen er fastsat i de centrale overenskomster, er der siden 2010, med en enkelt beskeden undtagelse, ikke afsat midler til lokale lønforhandlinger.

Undtagelsen var i 2013, hvor ledelsen i Eric Farleys egen afdeling, Teknik og Miljø, afsatte 300.000 kroner til fordeling mellem 150 medarbejdere. Tre magistre fik i den forbindelse varige tillæg i størrelsesordenen 10.000-15.000 kr.

Og det er ikke godt nok, mener Eric Farley, der har været tillidsrepræsentant siden 2007 og før da suppleant i en årrække.

“Det er jo ikke tilstrækkeligt, for der er virkelig mange dygtige kolleger, der gennem flere år ikke har fået nogen økonomisk anerkendelse for deres indsats”.

At kun tre fik tillæg, skyldes, at ledelsen insisterede på, at beløbsstørrelsen skulle være substantiel.

Men pengene burde have været spredt ud på flere kolleger, mener Eric Farley.

“Holdningen var, at man skulle belønne nogle ganske få, der havde ydet en særlig indsats. Men kommunen kunne sagtens honorere flere end de tre. Der er andre, der har ydet en særlig indsats, dygtiggjort sig og påtaget sig fagligt komplicerede opgaver. Så jeg mener, at man hellere skulle give en beskeden anerkendelse end ingen anerkendelse. 5.000 kr. kan trods alt også godt mærkes som en anerkendelse”, siger han.

Savner øremærkede penge
Ifølge Eric Farley har der i Herning Kommune ikke været reelle nye løn-midler siden 2010, hvor en pulje til lokal løndannelse var fastsat i den centrale overenskomst. Og så længe der ikke er puljer, tror han ikke på, at ny løn kommer til at fungere.

“Da kommunens ledelse i 2010 var tvunget til at afsætte en sum, gjorde de det faktisk på en ordentlig måde, og der blev endog lagt et beløb oven i de centrale midler. De var til at snakke med. Min oplevelse er også, at ledelserne i de enkelte forvaltninger faktisk gerne vil ny løn. Men for at det kan godkendes politisk, så skal der også være noget, der pålægger dem at finde midlerne”.

Økonomien i Herning Kommune er stramt styret, og medarbejderne i Teknik og Miljø har fået stillet i udsigt, at lønsummen på sigt skal ned. Dermed står medarbejderne over for valget mellem at gå ned i tid eller alternativt risikere afskedigelser.

Nedskæringerne har de ansatte også mærket på anden vis. Når en medarbejder går på pension, frigiver det sædvanligvis penge, fordi den, der ansættes som erstatning, ikke har samme anciennitet. Tilbageløbsmidlerne, som de også kaldes, har givet rum til at forhandle enkelte tillæg hjem. Eller det har de hidtil kunnet.

“Man har altid brugt tilbageløbsmidlerne, så længe jeg kan huske tilbage. Det nye er, at man ikke bruger dem. Man begrænser dem, og det er kun i sjældne tilfælde, at vi får fat i dem”.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) sø...

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Dekan til SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københav...

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen