Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Nordisk advarsel imod forringede vilkår for forskere

Den akademiske frihed er under så stort et pres, at universitetslærerorganisationerne i de nordiske lande nu samler sig bag kravet om handling.

Emneord:
Universitetslærerorganisationerne vil i dialog med politikerne og deres ledelse for at sikre den særlige akademiske og uddannelsesmæssige frihed, som traditionelt har kendetegnet det nordiske universitetsmiljø.

En fælles resolution, udsendt efter et universitetslærermøde med deltagelse fra Norge, Island, Sverige, Danmark og Finland, stiller krav om, at man sammen skal finde veje til at sikre forskere og undervisere imod ensretning, uhensigtsmæssig kontrol og kortsigtede nyttebetragtninger.

Det er ikke hver dag, at fælles nordiske udtalelser bliver udsendt med krav om handling. Sidst, det skete, var for seks år siden. Men den fælles oplevelse af et øget pres fra omverdenen får nu universitetslærerne til at reagere.

“Vores frihed er bl.a. truet som et resultat af et tættere EU-samarbejde, hvor forskningsmidlerne er konkurrenceudsatte. Det gælder også for Norge, som er knyttet op på en hel del EU-projekter, selv om de står uden for Unionen. Også OECD presser på, for at vores forskning skal rette sig mere mod nyttebare projekter frem for mod de brede og mere kulturbærende”, forklarer Leif Søndergaard, der er formand for universitetslærerne i DM.

UNESCO-anbefalinger skal efterleves

Leif Søndergaard kender til et par eksempler fra sin egen arbejdsplads, Københavns Universitet, hvor man har nedlagt et forskningsområde og fyret forskerne.

“Det er den ultimative knægtelse af forskningsfriheden at blive dumpet, fordi man forsker i det forkerte. Og efterfølgende få at vide, at man er så specialiseret, at man ikke kan genplaceres i en anden stilling. Hvad er forskningsfriheden værd, når begrundelsen for at nedlægge et område er økonomi, og man samtidig kan læse, at mit universitet alene sidste år havde et samlet overskud på 335 millioner”? spørger Leif Søndergaard.
Resolutionen, der bliver sendt til universiteternes ledelser og de ansvarlige politikere på området, understreger, at de nordiske lande i højere grad, end det sker i dag, skal efterleve UNESCOs anbefalinger vedrørende forskeres status og vilkår.

“De nordiske lande har en stolt tradition for akademisk frihed og udbredt demokrati på universiteterne. Det skal vi værne om. Konjunkturerne har alt for stor indflydelse på de prioriteringer, man foretager i dag, og det bliver vi nødt til konstant at pointere over for de ansvarlige”, understreger Leif Søndergaard.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Der er ingen jobannoncer i øjeblikket.

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen