Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

“Vi arbejder længe, så kunden bliver glad”

Yuichiro Todaka foretrækker den japanske arbejdsmodel med lange arbejdstider frem for en mere vestligt orienteret model, hvor man går hjem klokken fem. Den japanske arbejdsfacon giver de bedste resultater, mener han.

Emneord:

Yuichiro Todaka arbejder som teamleader for fire ingeniører hos det japanske firma Fujitsu General Limited. Firmaet udarbejder brugervenlige aircondition-anlæg til hele verden. Yuichiro arbejder almindeligvis 12 timer dagligt (inklusive frokostpause), men på en travl uge arbejder han mere end 70 timer, nogle gange også hen over weekenden. Han får dog ikke overarbejdsbetaling, i stedet forhandler han hvert år en kontrakt på plads baseret på det foregående års arbejdsindsats.

Hvad synes du om at arbejde så længe?
“Jeg kan godt leve med det. Vores produkter gør en masse mennesker over hele verden glade, og det er jeg stolt over. Jeg er leder, så jeg har et ansvar at leve op til, selvom det er hårdt at arbejde så meget”, siger teamlederen.

Yuichiro peger på, at en af fordelene ved det japanske arbejdssystem er, at det er utrolig effektivt. Den lange arbejdstid gør det muligt at følge arbejdsplanen, der er gennemtænkt ned til mindste detalje, og dermed levere produkterne inden for en kort tidsramme, hvor de møder kundernes deadline.

Ingen tid til privatliv
Der er dog ikke megen tid til privatliv, fortæller Yuichiro. Han er meget træt, når han kommer hjem – oftest klokken 24.00 – og han har stort set ingen fritid i hverdagene. Heldigvis har han dog en forstående kone, som han sørger for at tilbringe weekenderne med, hvis ikke han er nødt til at arbejde. Hans kone arbejder kun på deltid og står samtidig for deres husholdning, så indkøb, madlavning og tøjvask kan balanceres med Yuichiros mange arbejdstimer.

Da Yuichiro selv oplever ulemperne ved den lange arbejdstid, er han også bevidst om ikke at overanstrenge sine medarbejdere:

“Jeg prøver at reducere deres arbejdstid, så de kan holde fri i weekenderne. De arbejder gennemsnitligt 9-10 timer dagligt”, fortæller han og tilføjer, at hvis hans medarbejdere klager over lange arbejdstider, vil han normalt bede dem om at gå hjem så tidligt som muligt, men nogle gange er han nødt til at kræve af de ansatte, at de arbejder længere, så de kan nå deadline.

Yuichiro har tidligere arbejdet som ingeniør i Australien. Her var normen, at man arbejdede fra 9 til 17, og australierne holdt fri i weekenden.

Hvilken arbejdsstil foretrækker du, den japanske eller den vestlige stil?
“Jeg foretrækker den japanske stil, når det gælder mit eget arbejde, det er mest effektivt. Et projekt, som japanerne kan fuldføre på et år, vil typisk tage halvandet år i Australien. Når det kommer til mit privatliv, ville jeg dog ønske, at jeg arbejdede på australsk manér, så jeg havde mere tid sammen med min kone. Men samlet set foretrækker jeg det japanske system. Arbejde er vigtigt for mig”, siger Yuichiro.

Hvordan tror du, at arbejdsstilen vil ændre sig i fremtidens Japan?
“Jeg tror, at vi i Japan i stigende grad vil adoptere de vestlige idéer om mere fritid. Det er en proces, der allerede er i gang. Men på den anden side er der i øjeblikket meget hård konkurrence i vores globaliserede verden, så vi japanere må blive ved med at arbejde hårdt og meget for at beholde førertrøjen på”, ­siger Yuichiro.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Københavns Universitet, Biotech Research & Innovation Centre, BRIC

Administrationschef søges til biomedicinsk elitecenter på Københavns Un...

Københavns Universitet, Biotech Research & Innovation Centre, BRIC

Syddansk Universitet

Lektorat i dansk sprog og kommunikation

Syddansk Universitet

Aarhus Universitet

Ambitiøs uddannelseskonsulent til DPU i København

Aarhus Universitet

Læs om

Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen