Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Ledige akademikere møder et trehovedet monster

Beskæftigelsessystemet kritiseres skarpt at dimittender, der har deltaget i AC-undersøgelsen “Det frie valg eller det frie fald?”. De nyuddannede mødes af mistillid og bliver klientgjort.

Emneord:

“Beskæftigelsessystemet? Det er et trehovedet monster, hvor hvert hoved ikke snakker med de andre. Jeg savner koordination, og så synes jeg, at man hører ting nogle gange, der er fuldstændig ligegyldige. Jobcenter, a-kasse og anden aktør er tre instanser, der snakker, men som ikke snakker sammen”, fortæller Hector, der er historiedimittend fra Syddansk Universitet og med i Akademikernes Centralorganisations (AC) undersøgelse af, hvordan overgangen fra studium til arbejdsmarked opleves.

For flertallet af interviewpersonerne bliver frustrationerne ved at være ledig direkte forstærket af den indsats, de møder i systemet. Enkelte interviewpersoner fortæller dog, at de har mødt brugbar hjælp og vejledning enten fra a-kasse, jobcenter eller anden aktør eller i ganske få tilfælde fra flere instanser.

“De oplever jo mistillid og en form for klientgørelse, og det, tror jeg, kan give en frygtelig skepsis i forhold til det offentlige. Mange er slet ikke forberedt på det bureaukrati, den kontrol og straf, og de har svært ved at se sammenhængen i kravene til de ledige”, fortæller Louise Bjerregaard, projektkonsulent i AC.

“Jeg havde alle de her ting med, så vi kunne få en snak om mine muligheder, og så viste det sig, at jeg bare skulle have et flueben! Hun havde blot til opgave at spørge, om jeg havde tænkt mig at søge. Hun var automatiseret til at sætte flueben, så længe jeg bare mødte op. Så jeg kan godt forstå, at folk går nedenom og hjem på det her, fordi det er så uværdigt. Jeg havde da ikke troet, at den måde, de gjorde det på, var så meget en latterliggørelse af mig”, siger Albert, arkitektdimittend fra Kunstakademiets Arkitektskole.

“Problemet er også, at systemet virker til at være lavet for at skræmme folk til at tage et hvilket som helst job. Den holdning kan være svær at kapere for dimittender, der brænder for at komme i gang med at bruge deres uddannelse. Vi håber, at undersøgelsen kan skabe en debat om ledighedssystemet, for det er bestemt ikke et kønt billede, som dimittenderne tegner af det”, siger Louise Bjerre­gaard.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Syddansk Universitet

Institutleder ved Biologisk Institut

Syddansk Universitet

Grønlands Selvstyre, Råstofstyrelsen

Råstofstyrelsens Afdeling for Teknik og Tilsyn søger en barselsvikar

Grønlands Selvstyre, Råstofstyrelsen

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet søger to akademiske...

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen