Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Verden på formler: dS/dt > 0

Emneord:

Termodynamikkens 2. lov er en forudsætning for moderne energiteknologi – og afgørende for, at menneskeheden bliver stadig bedre til at udnytte klodens ressourcer.

Termodynamikkens 2. lov siger i al sin tilsyneladende enkelhed, at hvis man giver et lukket system mulighed for at udvikle sig uden menneskelig indgriben, vil det ske tilfældigt og dermed kaotisk – og så vil entropien (S) i systemet vokse. Hvad entropi er for noget, vender vi tilbage til.

Lovens opdagelse udspringer af problemer med dampmaskinen og ønsket om at opfinde en evighedsmaskine. Den ellers revolutionerende dampteknologi led i begyndelsen af 1800-tallet under, at en meget stor del af den energi, man tilførte i form af kul, forsvandt ud i den blå luft som et varmetab. Det kunne ikke forklares med Newtons mekaniske love, som videnskaben dengang mente rummede alle svar. Føren­de fysikere satte sig for at løse gåden.

Målrettet grundforskning 
Det var den omvendte verden i forhold til den måde, man normalt laver grundforskning på, forklarer Jens Morten Hansen, statsgeolog og adjungeret professor i naturfilosofi på Københavns Universitet og tidligere direktør for Forskningsstyrelsen.

“Normalt ved du ikke, hvad din grundforskning konkret skal bruges til. Termodynamikken er derimod inspireret af et teknisk problem, og man brugte grundforskning til at finde ud af, hvad det egentlig er, der foregår i dampmaskinen. Målet var at udnytte brændslet bedre og dermed begrænse varmetabet”, siger han.

Udviklingen af termodynamikken var en proces, der strakte sig over mere end 100 år og implicerede adskillige berømte videnskabsfolk, der stod på skuldrene af hinanden, fortæller Jens Morten Hansen. Fysikerne Boltzmann og Clausius var nøglepersoner. Før dem gjorde ingeniøren Carnot den for termodynamikken afgørende opdagelse, at energien i et lukket system er konstant. Det vil sige, at den energi, et lukket system bruger, stadig er i systemet efter brug – den er bare omdannet til nye energiformer, hvoraf nogle er tilgængelige, og andre utilgængelige. Mængden af utilgængelig energi vokser altid.

Kaotiske it-systemer 
Forskerne betegnede den utilgængelige energi som et systems entropi (= indadvendthed). Clausius fremførte en teori om, at universet kan betragtes som et lukket system, der til sidst vil lide “universets varmedød”. Modsat mennesker, dyr og planter, der har fundet et modtræk til entropiens vækst ved at vekselvirke med omverdenen, pointerer Jens Morten Hansen.

“Gennem de fysiologiske processer kan vi skelne mellem energiformerne, så vi kan skille os af med den utilgængelige energi ved at bortlede varme fra kroppen og udskille affaldsstoffer. Det kan uorganiske eller uintelligente systemer som fx dampmaskiner ikke, og derfor mister de kostbare energiressourcer. Alverdens energiteknologi har siden haft ét fælles hovedformål, nemlig at minimere entropien gennem intelligent indgriben for på den måde at udnytte energien bedst muligt”, siger han og tilføjer, at nyere forskning viser, at der også uvægerligt vil opstå entropi i informationssystemer som fx store databaser.

“Jo flere informationer man samler i ét system, jo mere kaotisk og utilgængeligt bliver det. Det er mange it-udviklere endnu ikke tilstrækkeligt bevidste om. Men det skal de nu nok blive”, advarer Jens Morten Hansen.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) sø...

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Dekan til SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københav...

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen