Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Holdningsfag siet fra på dansk Kina-universitet

I al ubemærkethed er de danske universiteter ved at involvere sig i Kina i det, der er den største satsning, dansk forskning og uddannelse nogensinde har gjort i udlandet. Potentielt kritiske forskningsemner er udeladt fra samarbejdet – og det er ikke sket på kinesernes foranledning.

Emneord:

“Samfundsvidenskaberne og humaniora er rigt repræsenteret i flere af de fælles forskningsområder”.

Sådan lød forsikringen fra videnskabsminister Helge Sander (V) og rektorformand Jens Oddershede sidste år om de forskningsområder, der skal være repræsenteret ved det kommende dansk-kinesiske universitet i Beijing.

Forsikringen kom i kølvandet på en kritik fra en dansk forsker, der beskyldte universiteterne og videnskabsministeriet for at føje sig for officielle kinesiske interesser og gå på kompromis med den danske universitetsmodel ved at undlade at inddrage holdningsfag som samfundsvidenskab og humaniora, der potentielt kunne have en nyttig indvirkning på demokratiudviklingen i Kina.

Ifølge den aftale, der nu ligger klar til underskrivelse, ser det ud til, at den danske forsker fik ret. Forskningsfelterne tæller naturvidenskab og tekniske fag, mens humaniora er fraværende, og samfundsvidenskab fylder så lidt, at det af Kina-ekspert og lektor ved Aarhus Universitet Clemens Stubbe Østergaard omtales som et “alibi”.

“Noget er mere interessant end andet”
Jens Oddershede har tidligere tilkendegivet, at de danske universiteter må acceptere, “at der er noget, der er mere interessant for kineserne end andet”, men ifølge Magisterbladets oplysninger fra kilder tæt på processen er det hverken kineserne eller videnskabsminister Helge Sander (V), men tværtimod de danske universiteter selv, der har fået deres ønsker gennemført.

Den danske forhandlingsdelegation har således foretrukket “hårde” emner som fx biotek, hvor kineserne står stærkt, mens “bløde” discipliner, hvor kineserne har mest at hente, er blevet fravalgt. Dermed har de danske universiteter – måske – forspildt en oplagt mulighed for at påvirke kineserne i en positiv retning på områder, hvor dansk forskning står stærkt. Og det undrer formanden for forskningspolitisk udvalg i Videnskabernes Selskab, professor Peter Harder.

“Det er da et besynderligt signal, man sender. Et af de steder, hvor man kunne have en forhåbning om, at humanistiske og samfundsvidenskabelige problemstillinger kunne være nyttige, det er jo i forbindelse med at få bedre føling med, hvad der foregår i Kina”, siger Peter Harder og opfordrer universiteterne til at overveje, hvad deres rolle egentlig er i samarbejdet.

Ifølge Jens Oddershede har de danske universiteter også andet end kommercielle forskningsinteresser i samarbejdet: “Det er vigtigt at forstå, at det her er den første fase, og vi har idéer til andre ting, der skal med”.

Ifølge Clemens Stubbe Østergaard er omverdenens mulighed for at påvirke Kina via sanktioner “passé”. Derfor er diskussionen om, hvorvidt de danske universiteter overhovedet skal være i Kina, også irrelevant, mener han. Tværtimod er forskningssamarbejde måske en af de få muligheder, vi har, for at påvirke kineserne, og her er det ikke kun humaniora og samfundsvidenskab, der tæller.

“Ved hjælp af det gode eksempel kan vi jo godt score nogle værdipoint i retning af at vise, at her er en god tradition for at drive forskning”.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet søger to akademiske...

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) sø...

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

NY CARLSBERGFONDET

Ny Carlsbergfondets Forskningsinitiativ

NY CARLSBERGFONDET

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen