Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Eksperter: Regeringen har berøringsangst for barsel

At danske mænd tager en så kort del af den samlede barselsperiode, skyldes ifølge flere eksperter i ligestilling, at regeringen har berøringsangst for at løse problemet gennem lovgivning.

Emneord:

Danske mænd har nordisk bundrekord i at tage barsel. De danske fædre tager bare 6 procent af den samlede barsel på 52 uger, og de halter dermed langt efter fædrene i både Finland, Norge, Sverige og Island. Danske fædres tid med børnene stiger dog lidt år for år, påpeger ekspert i ligestilling og professor ved Aalborg Universitet Anette Borchorst. Problemet er bare, at mens forskellen mellem mænd og kvinder forsvinder, og familiemønstrene ændrer sig, så er holdningen en helt anden i regeringspartierne.

“Det er ekstremt besværligt at få bedre vilkår for mænd ind i overenskomsten, når det ikke ligger i lovgivningen. Når det handler om øremærkning af barsel til mænd, taler regeringen om tvang og formynderi. Men samtidig er det jo en kendsgerning, at man i forvejen øremærker en relativt lang periode til kvinderne”, siger Anette Borchorst.

Det synspunkt er Nina Smith, professor ved Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet, enig i.

“Det er et politisk spørgsmål og ansvar, om man ønsker at gøre noget ved dette. Hvis man vil gøre noget, skal det ske gennem lovgivning. Det handler både om at reservere mere tid til far, ligesom vi i dag gør det til mor. Og det handler om at løse de økonomiske aspekter, så man får fuld kompensation under barsel – også i det private, og det er dyrt”, siger hun.

Øremærk barsel til fædre
Nina Smith mener, at diskussionen om fordelingen af barslen er vendt på hovedet, når man fra politisk side snakker om, at man ikke vil tvinge mænd på barsel.

“En stor andel fædre vil gerne tage mere barsel, men kan ikke på grund af alvorlige konsekvenser for karrieren og for familielivet. Hvis valget reelt var frit, ville vi se et andet mønster end i dag”, siger hun.

Ligesom Anette Borchorst og Nina Smith mener også ph.d. og ekspert i ligeløn Byrial Bjørst, at det vil det være et meget klogt tiltag at øremærke yderligere forældreorlov til faren. Det vil forøge mulighederne betragteligt for at udjævne, hvor meget barsel henholdsvis mor og far tager, og derigennem også lønforskelle mellem kønnene, siger han.

“På Island er barslen relativ højt betalt med tre måneder til hver af forældrene og tre måneder til deling. Det har medført, at fædrenes barsel er eksploderet og nu ligger gennemsnitligt over tre måneder, som det højeste snit i Norden. Dette islandske tiltag er vel at mærke gennemført af en borgerlig regering”, siger Byrial Bjørst, som er advokat hos Teknisk Landsforbund.

Men hvorfor tror du, at den danske borgerlige regering ikke vil øremærke forældreorlov til faren i samme grad, som de borgerlige regeringer på Island og i Sverige har gjort det?
“De danske borgerlige bekymrer sig grundlæggende ikke om dette område. De mener, vi har ligestilling. Hvis der skal ske noget, skal de skifte mening, og det har de ikke gjort hidtil, eller vi skal have ny regering”, siger ­Byrial Bjørst.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) sø...

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Dekan til SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københav...

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen