Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Nyt job: Eva Thune Jacobsen

Eva Thune Jacobsen, 63 år, fra fysioterapeut og forsker som kultursociolog til sundhedskonsulent i Helsingør Kommune. Her blev hun ansat i februar 2009 med ansvar for den strategiske planlægning af den borgerrettede sundhedsfremme og -forebyggelse.

Emneord:
Hvorfor skiftede du arbejde?
Jeg havde tænkt mig at skulle arbejde i Københavns Kommune, til jeg nåede pensionsalderen. Men jeg fik en opfordring fra en god kollega i mit netværk, som viste mig et stillingsopslag fra Helsingør Kommune. Jeg synes, at jobbet virkede utroligt spændende, fordi der var fokus på social ulighed i sundhed, og det felt interesserer mig rigtig meget.

Hvad betyder det for dig at starte i et nyt arbejde i en så forholdsvis høj alder?

Det har været lige så udfordrende for mig som at starte i Københavns Kommune for tre et halvt år siden. Jeg har fået ny energi og appetit på at bruge mine kompetencer. De kommer i spil nu på alle mulige måder. Det udfordrer mig både fagligt og personligt, for det er sundt og godt for mig socialt og fysisk at være i gang. Mit velbefindende og min trivsel har det godt. Men det har faktisk ikke været svært at starte i et nyt job, fordi jeg oplever, at mine erfaringer gør, at jeg ikke er nervøs på samme måde som tidligere. Jeg ved, hvad jeg kan, og jeg kan prioritere min tid, og jeg ved derfor, hvad jeg skal kaste mig over. Mine mange års erfaringer inden for forebyggelse og sundhedsfremme kommer mig til gode nu.

Hvordan har det været for dig at starte med at arbejde i en mindre kommune?

Det var fristende for mig at komme fra en meget stor kommune som København til en mindre kommune med omkring 60.000 indbyggere som Helsingør. Der er kortere afstand mellem de ansatte i forvaltningerne, de sundhedsprofessionelle, borgerne og politikerne i en lille kommune. Desuden føler jeg, at jeg har et større råderum i en mindre kommune, for der er tættere fra ord til handling. Den store udfordring er nu at inddrage de målgrupper, som temaet social ulighed i sundhed omhandler. Hvad er borgernes ønsker og behov, hvad kunne de tænke sig, og hvad har de ressourcer til? Jeg er kommet tæt på kollegerne i de forskellige forvaltninger, og så er jeg blevet meget vel modtaget lokalt – blandt andet i to boligområder, hvor jeg skal lave de sundhedsfremmende indsatser i samarbejde med beboerne, boligbestyrelserne og de boligsociale medarbejdere.

Hvor lang tid tror du, at du vil fortsætte med at arbejde?

Jeg regner ikke med at blive smidt ud lige om lidt. Så dette arbejde kan jeg forestille mig, at jeg fortsætter med, til jeg ikke må længere. Det er vist nok som 70-årig, at grænsen er. De 65 år står i hvert fald ikke og blinker mere som tidspunktet, hvor jeg skal stoppe. Det kommer selvfølgelig an på helbredet, og om jeg kan bevare energien og lysten. Men jeg er meget glad for at arbejde med dette område, og så vil det være ærgerligt at stoppe. Jeg kan faktisk blive helt klam ved tanken om at skulle pensioneres. Jeg føler mig, som var jeg 45 år, og så er der vel ingen grund til at stoppe.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Grønlands Nationalmuseum

Arkivar - Grønlands nyere historie

Grønlands Nationalmuseum

Københavns Universitet

Projektleder til implementering af et nyt budgetsystem

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

HR-partner til Aarhus Universitet i Roskilde

Aarhus Universitet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen