Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Ledere satsede ikke på lederjob

Fødte ledere, der har set sig selv i rollen, siden de lå i vuggen, og som er gået benhårdt efter magten? Ikke hvis man spørger ledermedlemmerne i DM. De er drevet af faglig nysgerrighed og skabertrang.

Emneord:

En hel del medlemmer af DM smykker sig med en ledertitel og har dermed et fællesskab på tværs af uddannelse og branche. Men hvad er det for folk, og hvad har de egentlig til fælles? Det har DM Leder sat sig for at finde ud af, og det har resulteret i en større undersøgelse af magistre med lederjob. Undersøgelsen giver et godt billede af lederne: deres baggrund, bevæggrunde, forhold og mål.

Først og fremmest bliver klicheen om den fødte leder skudt ned af undersøgelsen. Kun hver femte kunne forestille sig at blive leder, da de var nyuddannede. Hver tredje kunne ikke umiddelbart se sig selv på lederposten, og ti procent kunne slet ikke forestille sig at blive ledere.

Gruppen af ledere tæller både offentligt ansatte og privatansatte, de er ansat vidt forskellige steder, og antallet af medarbejdere, de leder, varierer også. Men alligevel er der en del fællestræk hos de højtuddannede ledere. Et af dem er, at de fleste har erfaring med ledelse. To tredjedele er ikke uvante med lederrollen, for de er ikke i deres første lederjob, mens den sidste tredjedel prøver kræfter med ledelsesopgaverne for første gang.

Et andet fællestræk er, at DM-lederen træffer sine beslutninger om karrieren på baggrund af faglig nysgerrighed og skabertrang. Magt, indflydelse og økonomi betyder mindre.

Da lederne i sin tid valgte uddannelse, skete det næsten udelukkende på grund af interesse for faget. Kun otte procent angiver, at det var tilfældighedernes spil, der gjorde, at de landede med netop den uddannelse.

Hvert femte ledermedlem af DM er topleder, godt halvdelen er mellemledere, og godt hver sjette er projektleder. Her er der forskel på, hvilken uddannelse lederne har. Mens 11 procent af lederne med naturvidenskabelig baggrund kan kalde sig topledere, gælder der hele 28 procent af lederne med humanistisk baggrund.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Læs om

Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen