Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Mænd overvurderer sig selv

Emneord:

Kvinder har vidst det længe, men nu er det også blevet videnskabeligt bevist: Mænd fifler gerne med de præcise længder på det, der betyder noget i deres liv. I dette tilfælde længden på deres arbejdsdag.

I gennemsnit mener mændene nemlig bestemt, at deres ugentlige arbejdstid er 38,3 timer – men reelt bliver det ikke til mere end 36,5 timers arbejde, viser en ny undersøgelse.

For kvinderne er regnestykket præcis omvendt. De underdriver gerne deres arbejdsindsats med knap to ugentlige timer.

Det er SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der har lavet undersøgelsen om danskernes arbejdsvaner, og ifølge mandeforsker og lektor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitetscenter Kenneth Reinicke skyldes mænds overvurdering af deres egen arbejdstid, at mange opfatter det som maskulint at knokle igennem. Derfor er det så nærliggende lige at smide en time eller to oven i regnskabet, når man nu direkte bliver spurgt.

”Mænd vurderer sig selv og andre ud fra deres præstationer på arbejdsmarkedet. Det giver prestige at arbejde som en gal”, siger Kenneth Reinicke til Ugebrevet A4. 

Anderledes mener han, at det forholder sig med kvinderne, der trods årtiers kamp for ligestilling gerne skal prioritere familielivet over arbejdet.

”Kvinder, der alt for åbent siger, at de har karriereambitioner og prioriterer arbejdslivet højt, får på puklen. Det vil man aldrig sanktionere over for en mand. Så her er vi stadig bundet op på nogle gamle og meget rodfæstede forestillinger om, hvad det vil sige at være mand og kvinde”, siger forskeren.

Ifølge seniorforsker ved SFI Mette Deding, der er en af hovedforfatterne til den nye rapport, udstiller tallene, hvor svært det er at få præcise opgørelser over danskernes arbejdstid. Flere undersøgelser har vist, hvordan personer med lange arbejdsdage – typisk igen mænd – nemt kommer til at smide fem eller ti timer oven i deres arbejdsuge.

”Når man synes, at man arbejder rigtig meget, kommer man let til at overdrive uden at tænke på, hvor meget man egentlig skal arbejde hver dag for at få en arbejdsuge på 70 timer”, siger Mette Deding.

Kilde: Ugebrevet A4

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) sø...

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Dekan til SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københav...

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen