Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Både sol og mørke skyer over professionshøjskolerne

En pæn stigning i optaget til professionshøjskolerne giver håb om, at de senere års flugt fra uddannelserne er bremset. Men efterårets forhandlinger om globaliseringsmidler kan gøre glæden kortvarig.

Emneord:

Med sommerens stigning i søgningen til lærer- og pædagoguddannelserne på henholdsvis 18 pct. og 21 pct. ser det ud til, at de seneste års negative udvikling for professionshøjskolerne er bremset. Mens undervisningsminister Bertel Haarder (V) forudser, at de positive ansøgertal af sig selv fører til endnu flere ansøgere i de kommende år ud fra devisen om, at “mange unge nu spørger sig selv, om de ikke skal tage en læreruddannelse”, anlægger professionshøjskolerne en mere forsigtig holdning. Her forventer man, at det kræver en omfattende indsats at fastholde positive optag på uddannelserne i de kommende år.

Blandt de største udfordringer er kvalitetssikringen af uddannelserne, hvor professionshøjskolerne i dag ikke ved, om de er købt eller solgt. Faktum er, at de 225 mio. kroner, professionshøjskolerne i år har haft til udviklingsarbejde, ser ud til at forsvinde i 2010.

“Det er et kæmpemæssigt problem, som giver en enorm usikkerhed. Det drejer sig om ressourcer, som har understøttet den udviklingsforpligtelse, som professionshøjskoleprojektet basalt er båret af, og som i forvejen slet ikke er tilstrækkelige i forhold til det behov, der er. Som det er nu, ved vi ikke, hvordan det ser ud til næste år, og vi har heller ikke nogen garantier for, hvordan de kommende år ser ud”, siger rektorformand Laust Joen Jakobsen. 

Kræver permanent løsning
Ifølge Laust Joen Jakobsen kræver det ikke blot 225 mio. kr. til næste år, men langt over det dobbelte, hvis professionshøjskolerne skal kunne løfte udviklingsarbejdet til et rimeligt niveau.

“Behovet ligger i omegnen af 545 mio. kr. Og så skal professionshøjskolerne have en mere permanent tilførsel af midler til forskning og udvikling – adskilt fra taxametre. Hidtil har beløbene være meget svingende og kortsigtede, og det er umuligt at lave langsigtede strategier. Eneste alternativ er at tage ressourcer fra uddannelserne, og det er uholdbart”, siger han og peger på, at universiteterne i modsætning til professionshøjskolerne kender størrelsen på deres forskningsmidler fire år frem i tiden.

Også blandt underviserne er der utilfredshed med de problemer, den korte bevillingshorisont skaber.

“Det fungerer ikke, som det er nu. Hvert år starter man forfra. De fleste steder planlægger man efter skoleåret, og det betyder, at de aftaler, der er mellem ledelse og medarbejdere, strander, når man når ind i det nye år, fordi man ikke kender størrelsen på ressourcerne. Af samme grund er ledelserne yderst tilbageholdende med at give penge til projekter, der vedrører udvikling og forskning”, siger Hans Beksgaard, formand for professionshøjskolelærerne i DM.

Han peger samtidig på, at bevillingsmønstret betyder, at forsknings- og udviklingsopgaverne bliver samlet på færre hænder blandt underviserne.

“Det er blevet sværere at nå målet om, at medarbejderne skal påtage sig undervisningsopgaver og samtidig deltage i udviklingsprojekter, når det hovedsageligt kun er undervisningen, man kan planlægge”.

Ligesom Laust Joen Jakobsen mener Hans Beksgaard, at professionshøjskolerne har behov for langt flere udviklingsmidler, end de får i dag.

“Den offentlige kritik af læreruddannelsen har blandt andet gået på, at den ikke var nok forskningsbaseret. Derfor er det uheldigt, at bevillingssystemet blokerer for, at underviserne på professionsbacheloruddannelserne får mulighed for at skabe og inddrage ny viden”.

Politisk prioriterede midler til UC-sektoren 2006-2010

 Formål (mio. kr. i 2009-niveau)   2006   2007   2008   2009   2010   2011 
 Globaliseringsmidler til systematisk viden, styrkelse af kvalitet, reduceret  frafald og efteruddannelse    106  146    225        0        0
 Trepartsmidler            
 – lærernes grunduddannelse          10      31      31        0
 – flere sygeplejersker            0        5        5        0
 Kvalitetsudvikling af de tekniske og merkantile uddannelser 1)          10      10        0        0
 Videncentermidler 2)      33      33         0         0        0        0
 Kvalitets- og institutionsudviklingsmidler og kvalitetsmidler 2)    140    151         0         0         0        0
 Ialt    173    290    166    271      36         0
 1) Andel af de afsatte 30 mio. kr. årligt tilgået VIA, UC og Ingeniørhøjskolerne i Kbh. og Århus 
 2) Skøn over andel tilgået professionshøjskoler og ingeniørhøjskolerne i Kbh. og Århus
 Kilde: University Colleges, 2009

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Det danske institut i Athen

DIREKTØR VED DET DANSKE INSTITUT I ATHEN

Det danske institut i Athen

Danmarks Tekniske Universitet

Scientific Coordinator to new research center

Danmarks Tekniske Universitet

Aarhus University - Graduate School of Science and Technology

Get your graduate degree at a top 100 university

Aarhus University - Graduate School of Science and Technology

Læs om

#vihylderhumanister Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Lederbloggen Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen