18.04.2016
Blogindlæg

Bleer frem for bøger - ja tak!

Er det biologisk betinget, at færre kvinder end mænd tager en ph.d. - eller skyldes det måske snarere, at der er nogle strukturelle ting, der afholder kvinderne fra at søge og tage en ph.d., spørger Lea Friedberg, næstforkvinde i DM Studerende.

Af Lea Friedberg
Har du nogensinde undret dig over, at så mange af dine undervisere er mænd, selvom en stadig større del af de studerende er kvinder? Forklaringen er vel ganske enkelt: Selv kvinder, der har brugt 5+ år på universitetet, vil hellere bruge deres æggestokke end hjerner.

For nylig har vi kunnet læse, at samtlige danske universiteter sænker forventningerne til, hvor mange ph.d.'er de vil uddanne i de kommende år som følge af regeringens besparelser på forskningsområdet. Alene på Københavns Universitet har den øverste ledelse besluttet at beskære antallet af ph.d.'er med knap 10 procent fra 820 til 750 studerende.

Dette ville alt sammen være meget bekymrende, hvis ikke det var fordi, at jeg var en kvinde. For ser du, som kvinde er jeg åbenbart bare ikke særligt interesseret i forskning. Kvinder gider simpelthen ikke opholde sig blandt støvede bøger i kampen for en ph.d.-grad. Nej! Det må være det særlige omsorgsgen, som vi kan høre politikere som Laura Lindahl og Joachim B. Olsen tale så meget om, der hiver mere i os, end trangen til at dygtigere os gør. Bleer frem for bøger, ja tak!

Det må da være den eneste logiske forklaring. Hvordan ville man ellers forklare, at Danmark uddanner så få kvindelige ph.d.’er? I 2013 blev der uddannet flere kvinder end mænd på de videregående uddannelser. Det gider vi altså godt, os kvinder, men når det kommer til at tage uddannelsen skridtet videre, ser det helt anderledes ud. Selvom vi fylder mest på uddannelserne, fylder vi klart mindst på ph.d.-studierne. Værst ser det ud på det natur- og teknisk videnskabelige område, hvor kvinder kun udgør henholdsvis 39 og 29 pct af ph.d.’erne. Faktisk er der ingen fag, hvor andelen af kvinder på kandidaten matcher andelen af kvinder, der tager en ph.d. Ingen. Ikke engang på humaniora.

Det er altså noget særligt maskulint at brænde for at fordybe sig i sit studie og forske videre. Som de fleste andre ligestillingsområder sakker Danmark også her bagud ift. andre europæiske lande. Men det er jo nok fordi, at danske kvinder ikke gider være forskere.

Eller hvad?

Det kan vel ikke være fordi, at kvindelige ph.d.-studerendes gennemsnitsløn kun udgør 86 procent af mændenes?

Eller fordi det er en overvægt af mænd, der bliver ansat som professorer på universiteterne?

Og at de igen prikker drengene på skuldrene frem for pigerne, når det kommer til at udpege talent?

Eller fordi, der mangler gode barselsordninger for forskere?

Eller fordi kvindelige forskere får tildelt langt færre forskningsmidler end deres mandlige kollegaer?

Det er i hvert fald rigtigt dumt, at der ikke er flere kvinder, der bliver ph.d’er.

Det er ikke bare er det ressourcespild af guds nåde, når vi ikke formår at udnytte kvindernes potentiale, det skaber også dårligere videnskab. Kvinder kommer med et andet perspektiv og ser andre løsninger og problemer, end deres mandlige kollegaer gør. Det har ikke bare betydning i laboratorier og læsesale - for forskning skaber virkelighed.

Derudover er det bare en rigtig dårlig forretning ikke at indfri potentialet i nogle af de dygtigste hjerner i Danmark, bare fordi de har æggestokke.

Så måske er kvinder ikke så ligeglade med forskning, som folk som Joachim B. Olsen tror  – måske er forskerverdenen og politikerne bare ligeglade med os kvinder? I hvert fald ser de dem ikke. Det er en skam – ikke kun for os kvinder, men også for forskerverdenen og os herude, der nyder godt af den viden, de skaber.

Men hvem ved? Håbet er allemands(-og kvindes)eje, og man kunne ønske sig, at den nye uddannelses- og forskningsminister, Ulla Tørnæs, både ser og forstår problemets omfang og vigtigheden af, at vi får løst det.

Så kære Ulla, vil du ikke gerne være med til at indløse det kæmpe potentiale af kvindehjerner, der bare går rundt og venter på at blive taget seriøst (og så også hæve ambitionen for forskningen generelt)? Jeg lover til gengæld, at det er en rigtig god forretning!
Lea Friedberg er næstformand i DM Studerende og læser til daglig en kandidat i forvaltning på RUC

Alle blogindlæg er udtryk for skribenternes egen holdning. Bland dig gerne i debatten, men hav fokus på sagen og argumenterne. Vi sletter personangreb, diskriminerende udsagn og indspil uden relevans for diskussionen. God debat!