29.04.2014
Blogindlæg

”Kvalitet! Hvad er det?”

Kvalitet er på alles læber, tablets og Facebook-profiler i disse dage, Danske Studerendes Fællesråd tager det op i kampagner, politiske konferencer og landets aviser er fyldt med det. Det er en fryd!

Af Sofie V. Jensen

Jeg synes, der har været en klar diskursændring de seneste uger, og det er herligt at kunne åbne aviserne og gå en tur i kantinen og læse og høre, at der faktisk bliver talt om, hvad kvalitet er, og hvordan den bedst muligt bliver sikret.

Oven på en tid med heftig intern debat er diskussionerne nu ved at komme ud over scenekanten, og det ser ud til, at alle parter, studerende såvel som undervisere og ministre, er enige om, hvad der skal på menuen, nemlig kvalitet, om end man stadigvæk er rivende uenige om, hvordan man bedst muligt skal tilberede, krydre og servere sådan en steg – og om hvem der er kok, souschef og tjener i restauranten.

Jeg er en af de studerende, der ikke nødvendigvis farer i flint over kvalitetsudvalgets anbefalinger til ændringer i universitetsstrukturen. Jeg synes snarere, det er forfriskende med nye indspark og helt nye måder at tænke universitet på. Man kan så hurtigt blive skræmt af fremskridt. De nye anbefalinger om store strukturelle ændringer i universitetsstrukturen stemmer fint overens med de seneste udtalelser fra RUC’s nye rektor, som har været ude og slå et slag for kvaliteten, men samtidig har varslet store ændringer i undervisningsformen på universiteterne – endelig! Jeg kan godt lide, når tingene bliver vendt på hovedet engang imellem, og jeg vil sætte min lid til, at kvalitetsudvalgets anbefalinger bliver set som netop dette – anbefalinger, der kan lægge fundamentet for en videre diskussion om, hvilken rolle vi i fremtiden ser universitetet spille i samfundet.

Jeg har de sidste par dage vendt, drejet og diskuteret anbefalingerne med mine medstuderende, og jeg må indrømme, jeg ikke er kommet meget tættere på at kunne konkludere noget som helst. Det flyver rundt med gode argumenter og vigtige pointer. Skal debatten resultere i noget konstruktivt, er vi derfor nødt til at holde den åben og sørge for, at alle nuancerne kommer i spil. Lad os få de skarpe analyser på bordet og skabe en inddragende proces. Debatten er for vigtig til at blive taget på baggrund af et ”jeg synes” og ”min erfaring er”!