05.03.2018
Blogindlæg

Blog: Humanister er en gevinst

Der er brug for en langt bredere forståelse af den økonomiske impact af offentligt finansierede uddannelsesaktiviteter end blot kandidaternes lønniveau, mener Henrik Halkier, dekan ved det humanistiske fakultet på Aalborg Universitet.

Af Henrik Halkier
Under overskriften ”Stor gevinst ved at gøre humanister til ingeniører” har Rockwool Fondens Forskningsenhed stillet spørgsmålstegn ved humanisters værdi for samfundet. Angiveligt vil samfundet kunne tjene 1 mia. kr., hvis 10.000 humanister i stedet var blevet ingeniører. Jeg fristes i den forbindelse til at citere Oscar Wilde: ”Nowadays people know the price of everything, and the value of nothing”.

Giver det virkelig mening kun at måle den økonomiske værdi gennem kandidaternes lønniveau? Jeg mener, at der er brug for en langt bredere forståelse af den økonomiske impact af offentligt finansierede uddannelsesaktiviteter, herunder de afledte økonomiske effekter for de mange private virksomheder, som allerede nu beskæftiger en bred vifte af humanistiske kandidater.

Humaniora uddanner i dag både til gymnasieskolen og kulturinstitutionerne samt leverer masser af medarbejdere til private virksomheder, som bl.a. kan bygge bro mellem teknologiudvikling og brugerne af den nye teknologi. Aalborg Universitets seneste dimittendundersøgelser viser således, at 43 pct. af de nyuddannede humanister får job i det private. Det får os dog ikke til at hvile på laurbærrene, men det viser, at humaniora er langt mere end en tilbageskuende karikatur, som vi hverken kan eller skal lade os reducere til.

Nøglen ligger i samspillet af uddannelser
På humaniora beskæftiger vi os med viden om kultur, kommunikation og læring, og denne viden er – i samspil med både teknisk knowhow og økonomisk indsigt – nødvendig for at styrke samfundets udvikling – ikke mindst på den digitale front, som både politikere og erhvervslivet har blikket rettet mod lige nu.

Teknologi er nemlig ikke længere kun noget, der produceres på en fabrik, det er noget, vi lever i og med hver eneste dag. Virksomhederne har derfor brug for medarbejdere, som kan hjælpe med udvikling af ny teknologi, så den er målrettet brugerne, men også for medarbejdere, der forstår, hvad den øgede digitalisering i samfundet har af både positive og negative implikationer for os borgere.

På Aalborg Universitet har vi fx et spændende laboratorium, TANT-lab, hvor forskere sammen med eksterne samarbejdspartnere finder mønstre i big data og sociale medier. Det kan være i forhold til, hvordan vi kan identificere fake news-historier, hvordan borgere ønsker, deres bydel skal udvikles, eller hvordan lokalpolitikere kan bruge input på de sociale medier i en beslutningsproces.

De kompetencer som samarbejde, problemløsning, innovation og kommunikation, forskerne her sætter i spil, sammen med en forståelse af teknologi og nye medier, er i høj grad noget, vi får brug for i fremtiden. I regeringens nyligt offentliggjorte strategi for landets digitale vækst, er målet, at Danmark skal være en digital fontløber. Det mål kan vi ikke nå, hvis vi gang på gang forfalder til en debat, der alene handler om lønniveau.

Tilbage i 2013 sagde Anders Sørensen, der er professor på CBS og medlem af Produktivitetskommissionen, i en artikel i Information: ”Alle typer af uddannelser har en rolle at spille. Det er samspillet mellem dem, der er vigtigt i forhold til innovation og produktivitet”.

Det er derfor på tide, at vi i Danmark ændrer retorikken. Ingeniører er en gevinst for samfundet, det samme er humanisterne.