22.08.2018
Blogindlæg

Blog: Et svar til Bente

Hans Stokholm Kjer har modtaget en tankevækkende mail fra en læser, som har fået ham til at skrive dette svar. Svaret retter sig også mod alle de andre, som går og tumler med, om de nu skal være iværksættere eller ej.

Af Hans Stokholm Kjer
Mit seneste blogindlæg ”Tag ikke springet” har åbenbart gjort mig til brevkasseredaktør. I hvert fald har jeg modtaget en tankevækkende mail fra en Bente, som gerne vil have uddybet, hvordan hun kan gribe ”skridtet” og ikke ”springet” an. Jeg giver i dette indlæg mit bud på nogle af de problematikker, som Bente tumler med, fordi jeg oplever, at de er vigtige og generelle. Så selvom jeg retter mit svar til Bente, er det altså ikke kun til Bente. Måske er det SLET IKKE til Bente, for jeg har ikke stillet hende de nødvendige uddybende spørgsmål, og jeg overfortolker derfor hæmningsløst for at understrege mine pointer.

Bente er forholdsvis nyuddannet jurist og har i mange år overvejet at blive selvstændig. Hun drømmer om at starte op med et lønarbejde som springbræt til at starte en konsulentvirksomhed op. Men planen strander på, at hun kun sjældent bliver kaldt til jobsamtale, fordi hun mangler erhvervserfaring. Bente mener ikke, at hun kan begynde at ringe rundt til virksomheder for at sælge ydelser, fordi hun ikke har noget at tilbyde dem. Hun mangler den erfaring, der skal gøre hende troværdig. Og så er hun træt af kurser, kampagner, ordninger m.v., som teoretisk (og kun teoretisk) set hjælper hende fremad i køen.

Skal du springe?
Ved første gennemlæsning af din mail tænkte jeg, at jeg faktisk ville fraråde dig at blive selvstændig. Vejen til et liv med egen virksomhed bør ikke komme af nød. Man bør ikke starte egen virksomhed, hvis den eneste grund er, at ”det rigtige arbejdsmarked” (altså der, hvor man får løn og fyraften og den slags) er lukket for én. Du fokuserer i din mail mere på risikofriheden end på din virksomheds virke.

Men ved nærlæsning opdagede jeg, at din iværksætterdrøm stammer fra før jurastudiet. Du har altså allerede visualiseret dit selvstændige arbejdsliv, så måske er det her, du skal gribe fat.

Sæt din jobsøgningsaktivitet ned til det minimum, som vores mistillidsregime kræver af dig, i nogle uger, og brug i stedet tiden på at fokusere på din kommende virksomhed. Men fokusér ikke på risikofriheden endnu. Overvej i stedet, hvad du ØNSKER at bidrage til en bedre verden med. Hvordan kan din juridiske viden og dine øvrige erfaringer og kompetencer løse et problem for mine virksomheder? Ryd nogle hylder i din bogreol og placer nogle tomme kasser i dem – disse kasser er din butik. Fyld dem med beskrivelser af de produkter (ydelser), som jeg som virksomhedsejer har lyst til at købe. Gør dine kompetencer til produkter. Lav også produkter, som kræver mere end blot dine kompetencer. Forsøg i første omgang at undgå at tænke på, hvad andre selvstændige jurister udbyder.

Når du har lavet denne øvelse, går du på Virk.dk og finder en skabelon til en virksomhedsplan. Udfyld den, og før den ud i livet. Så er du selvstændig.

Hvad med de manglende kompetencer?
Du gør i din mail meget ud af at beskrive dine manglende kompetencer. Her fokuserer du især på din manglende erfaring, men jeg kan berolige dig med, at du helt sikkert mangler meget mere end det. Alle, såvel selvstændige som lønmodtagere, mangler konstant kompetencer for at løse deres opgaver perfekt. Som selvstændig har du grundlæggende to måder at dække dine manglende kompetencer på. Du kan erhverve dem gennem kurser eller erhvervserfaring. Eller du kan købe dem. ”Køb” kan foregå gennem partnerskab, ansættelse eller hos underleverandører. Tjek kasserne i din reol og gør op, hvilke af dine produkter der kræver kompetencer ud over dine egne. Lav en indkøbsliste. Hvor kan du købe de kompetencer, du skal bruge for at producere dine produkter?

Af din mail kan jeg se, at du i hvert fald har gode formuleringsevner og højt refleksionsniveau som et par af dine kompetencer. Dem får du brug for, når du skal udvikle dine produkter, forhandle med dine underleverandører og sælge.

Hvad er problemet?
Mellem linjerne i din mail læser jeg også noget, som muligvis er min overfortolkning, men som jeg har oplevet hos mange veltænkende mennesker. Så tilgiv mig, hvis jeg rammer helt forbi, og lad da disse linjer være til ”de, der læser med”. Det bekymrer mig, at du skriver, at du ikke har noget at tilbyde dine kunder. Du har lige taget en vanskelig uddannelse, som mange af os ikke ville have tålmodighed til, og som endnu flere ikke har evner til at gennemføre. Det er da ikke ”ingen baggrund”. Du har helt ret i, at det ikke er en komplet baggrund – men hør lige: Baggrunde bliver aldrig komplette. Dit CV bliver aldrig perfekt.

Jeg har oplevet masser af tænksomme mennesker, som ikke forstår at værdsætte deres egne erfaringer og kompetencer. En nyuddannet jurist mangler ikke kompetencer. En nyuddannet jurist har et kæmpe bundt af kompetencer, som du ikke havde, før du startede på jura. Nej, du er måske ikke klassens bedste, men dine kompetencer er ikke værdiløse. Du kan ikke alt, men du kan NOGET. Og det, du kan, har værdi. Selvom jeg har mere end 25 års erhvervserfaring, er jeg helt sikker på, at du kan ting, som jeg ikke kan – og som mine virksomheder fra tid til anden har brug for.

Det kan godt være, at dit problem i forhold til jobsøgning er manglende erhvervserfaring. Men i forhold til iværksætteri, handler problemet tilsyneladende om manglende selvtillid (ikke af den nedsættende slags, men af den objektive slags: Du har ikke tillid til dine egne evner).

I din catch-22-agtige beskrivelse af manglende erfaring, som leder til manglende job, som leder til manglende erfaring, påstår du, at ”der simpelthen mangler et led”. Det har du ikke ret i. Der mangler et brud med den negative tankegang. Et brud, som udelukker sætningen ”De kan ikke bruge mig til noget” med sætningen ”Hvorfor mon de har brug for mig?”

Hvad så nu?
Skal du så være iværksætter? Tjah – det kommer lidt an på, hvordan du har det i maven efter at have læst det ovenstående. Hvis du ikke tror på, at du kan skaffe og købe de kompetencer, som du mangler for at skabe salgbare produkter, så skal du nok ikke være selvstændig. Så er lønmodtagervejen nok den rette vej for dig. Den vej går, for mig at se, igennem virksomhedspraktikker, som med lidt held kan give dig kontakter i en af de virksomheder, som overså din ansøgning, fordi du ”lå midt i feltet”, som du selv siger. Muligvis skal du endda søge lidt mere end 1,2 km væk fra din nuværende bopæl og ud i de mindre belyste hjørner af din faglighed.

Du skriver, at du ikke står på en vippe klar til at springe ud, men foran et spring over Den Kinesiske Mur. Ved du hvad? Muren er ikke kinesisk, for det er ikke kineserne, der har bygget den. Det har du selv – af negative forudanelser. Og du skal selv pille den ned igen – sten for sten, tanke for tanke.

Derefter er det ikke et spring, men blot et skridt.

Venlig hilsen
Hans

Efterskrift
Jeg skrev til Bente (som faktisk hedder noget helt andet) for at få hendes accept af, at jeg bringer dette svar i bloggen. Den var hun med på. Hun uddybede også beskrivelsen af sig selv og sin situation, og jeg har ganske rigtigt overfortolket på mange punkter.
Min opfordring til dig, Bente, skal være, at du lægger nogle af dine kloge betragtninger i kommentarområdet herunder, så andre end du og jeg kan få glæde af dem.