24.02.2015
Blogindlæg

Grundloven siger undervisning. Så drop læring!

Den læring, der ligger i skolereformen er forbundet med u-fri undervisning, og dermed bliver læringen heller ikke fri, men styret.

Af Thomas Aastrup Rømer
I Grundlovens §76, der er vores fælles skoleparagraf, står der: “Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen”.

Men hvis børn har “ret til undervisning”, er der så nogen, der kan forklare mig, hvorfor man vil gå “fra undervisning til læring” – endda ledsaget af slagord som kulturrevolution, paradigmeskifte, morgendagens samfund og Ny-ny-ny?

Måske går man i virkeligheden fra “ret til undervisning” til “krav om læring”? Fra pædagogik til styring? Men er man så inden for Grundlovens område? I Grundloven er det jo “undervisning”, der er grundbegrebet, og hvis man vil væk fra det, er den jo helt gal med hensyn til genskabelse af samfundets GRUND.

Men, siger nogen måske: Nu får børnene “fri læring” i stedet for, og det er jo bedre end “fri undervisning”? Men det er det ikke. Der findes ikke i hele verden fri læring i sig selv. Læring kan kun være fri, hvis den er forbundet med fri undervisning. Den læring, der ligger i skolereformen er derimod forbundet med u-fri undervisning, og dermed bliver læringen heller ikke fri, men styret.

En dansk skoles motto er: Velkommen til undervisning! “Fri undervisning” – fri som i “gratis” og fri som i “åndsfrihed”. Så læres der noget på den etiske grund, som samfundet er bygget på.

Der er også en anden del af §76, som jeg muligvis vender tilbage til senere.