Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Venstre fatter ikke, hvad veluddannet arbejdskraft er værd

Venstreregeringens visionsløse beslutning om at køre sin grønthøster henover universiteterne og skære to pct. af alt er dårligt købmandsskab, mener Gry Inger Reiter, formand for DM Studerende.

Emneord:
Normalt betyder februar semesterstart med gåpåmod og energi efter juleferie og eksamensperiode. Men i den forløbne måned har jeg i stedet kunne fornemme gravstemningen på KUA’s gange. Ikke så mærkeligt, når 500 ansatte på Københavns Universitet måtte vinke farvel til deres job i sidste måned. Desværre har vi ingen grund til at tro, at flere af de andre universiteter ikke vil følge efter.

De voldsomme fyringsrunder, der lige nu præger dagligdagen på vores studiesteder, sker på grund af finansloven for 2016. Regeringen har sammen med sine blå støttepartier besluttet at høvle to pct. på universitetsuddannelserne hvert år de næste fire år gennem det såkaldte omprioriteringsbidrag. Beslutningen viser, at Venstreregeringen er blottet for ambitioner på Danmarks vegne, når det kommer til at sikre uddannelser i verdensklasse. Men uddannelsesnedskæringerne er ikke bare dårligt nyt, hvis man sætter pris på uddannelseskvalitet. Det er også en håbløs strategi, hvis Danmark skal klare sig i den globale konkurrence i fremtiden.

I stedet for at investere i at danske universitetsuddannelser også skal være blandt verdens bedste i fremtiden, tvinger Venstreregeringen universiteterne til at smøre en stadig mindre klat smør ud på stadig flere stykker brød. Det kommer der ingen Michelinstjerner ud af.

Omprioriteringsbidraget rammer nemlig overalt og skelner ikke mellem skidt og kanel, hvilket betyder, at kvaliteten af samtlige af vores universitetsuddannelser forringes.

Man kan undre sig over, at regeringen ikke selv kan se det kortsigtede og dybt problematiske i at nedprioritere udviklingen af Danmarks vigtigste råstof: en veluddannet arbejdskraft. For hvis Danmark fortsat skal have nogle af verdens dygtigste og mest produktive medarbejdere, må regeringen også sørge for, at uddannelsessektoren har tilstrækkelige ressourcer at løfte opgaven for.

Men hvis det står til regeringen, vil vores uddannelser gradvist blive forringet i takt med, at underviserne får dårligere forberedelsestid, vi får færre undervisningstimer og mindre feedback. Suk.

Som studerende er det enormt frustrerende at være vidne til, at regeringen dumper værdien af vores uddannelser med ugennemtænkte uddannelsesnedskæringer. Men det er ikke bare ærgerligt for os studerende, hvis uddannelser bliver dårligere. Det er også decideret dårligt købmandsskab.

Det, Lars Løkke og co. tilsyneladende ikke har forstået, er, at vi hverken kan eller skal konkurrere med kinesere og polakker om at levere den billigste arbejdskraft. Danmark skal i stedet vinde på uddannelse, kvalitet og produktivitet.

Danmarks historiske styrke har ikke været at efterligne andre, men at tro på vores egen vej. Det skal vi fortsætte med. Så når de andre er billigere, skal vi være bedre. Ved hele tiden at anstrenge os for at blive dygtigere og ved hele tiden at uddanne bedre sikrer vi, at Danmark har noget at leve af i fremtiden.

Derfor bør regeringen investere i vores kompetencer, og løfte barren opad: Vi skal investere i uddannelse – lige fra erhvervsakademier til universiteter. Det skal vi gøre, fordi uddannelse er frihed. Fordi uddannelse er tryghed. Og fordi uddannelse er fundamentet for vores velfærdssamfund.

Jeg ser det som min fornemmeste opgave som formand for de studerende i Dansk Magisterforening at forsøge at få Venstreregeringen til at forstå netop det.

Gry Inger Reiter, formand for de studerende i Dansk Magisterforening

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Er du uddannet forsker? Og brænder du for, at dine forskningsresultater...

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Statens Naturhistoriske Museum

PA for museumsdirektøren på Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Erfaren VVM-medarbejder til Miljøstyrelsens enhed Landskab & Skov

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen