Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
HansStokholmKjer_102017_p10_1200
Lars Horn

Atypisk ansatte: Drop enmandshæren, og skab partnerskaber for at overleve på arbejdsmarkedet

Vejen til succes på arbejdsmarkedet som atypisk ansat går gennem partnerskaber med andre, mener Magisterbladets blogger, Hans Stokholm Kjer.

Emneord:

Hvis du lever af at sælge din egen viden, vil du typisk fra tid til anden løbe ind i nogle begrænsninger.

Måske har du prøvet at:

  • takke nej til et projekt, fordi du var utryg ved, om dine kompetencer kunne række til at følge det helt til dørs.
  • takke nej til et projekt, fordi du ikke kunne afse al den tid, som du forudså, at projektet ville lægge beslag på.
  • komme bagud med administration og salg, fordi du går (alt for meget) op i at levere fantastiske ydelser i dine igangværende projekter.
  • du efter en årrække stadig sælger den samme viden, fordi du ikke har udviklet dig fagligt.

Disse og mange flere problematikker kan du imødegå ved at indgå partnerskaber. Men hvor formelt skal det være, og hvordan finder man den partner, som får to plus to til at give fem?

Jeg har gennem årene haft mange partnerskaber og mange former for partnerskaber. Forskellige typer af partnerskaber egner sig til forskellige typer af opgaver.

1. Mundtlig aftale

”Vi stoler på hinanden, og vi er enige om at dele rovet i porten.”

Denne type aftale er meget almindelig for meget små projekter. Den kan såmænd fungere fint nok, men så snart der er antydningen af en konflikt, er sådan en aftale skrøbelig. Indgå kun den slags aftaler i projekter, hvor du har råd til at miste hele din indsats – herunder eventuelt venskab med din samarbejdspartner.

2. Det helt uformelle partnerskab

Jeg layouter et blad for en kunde hver måned. En hyggelig lille sag på otte sider efter stort set samme skabelon hver gang. For halvandet års tid siden fik jeg min kapacitet fyldt helt op af et stort projekt, så jeg var nødt til at rydde ud i mine små opgaver. Det er altid ærgerligt at skille sig af med kunder, så jeg lavede en aftale med min storebror om, at han løste opgaven, indtil jeg selv havde tid igen.

Dette partnerskab mellem min bror og mig er lavet mundtligt i telefonen, hvilket fungerer fint, fordi opgaven er lille og klart afgrænset, og fordi vores familierelation er langt vigtigere end størrelsen af pengestrømmen. Kunden er orienteret om forholdene, for han skal ikke være utryg.

3. Underleverandøraftale

Jeg har af og til kørt projekter, hvor jeg har haft brug for andre kompetencer end mine egne i en kortere eller længere periode. Eller jeg har fungeret som underleverandør til andres projekter. I sådanne tilfælde er man sammen om at løse opgaven i et asymmetrisk partnerskab, hvor den ene part har kunden, og den anden blot leverer sin del af ydelsen.

Hvis du selv er en dygtig projektleder, og hvis du er god til at ”købe ind”, er underleverandøraftalen en god måde at håndtere fælles opgaver på. Sørg for, at det står klokkeklart, hvem der leverer hvad. Gode underleverandørforhold kan hurtigt vokse sig store, og så er det vigtigt, at alle parter er helt klar over ansvarsfordelingen.

Hvis du er underleverandør, og en opgave vokser, skal du være opmærksom på, at din risiko også vokser. Bestem dig for et kreditmaksimum, allerede når præmissen for den første aftale ændres – og vær åben om det overfor din projektansvarlige.

I en underleverandøraftale er det vigtigt at sikre sig mod, at underleverandøren kan ”stikke af med kunden”. Selvom det kan virke voldsomt, er en aftale om en bod, som underleverandøren skal betale, hvis han indgår aftaler med kunden uden om hovedleverandøren, en effektiv løsning. Jeg har haft en del af den type aftaler og har kun en enkelt gang været ude for en underleverandør, som forbrød sig mod den. Boden kom i øvrigt aldrig på tale, da vi løste sagen i mindelighed.

4. I/S

Et I/S eller interessentskab er en simpel selskabsform for to eller flere parter, der skal eje et projekt i fællesskab. Forholdene mellem parterne, herunder fordeling af arbejdsopgaver, forpligtelser og økonomi bør aftales i en ejeraftale, der også tager stilling til, hvordan en interessent kan forlade selskabet, og hvordan en interessent kan tvinges til at forlade selskabet.

De største fordele ved et I/S frem for ApS og A/S er, at der ikke er krav om nogen stiftelseskapital, og at det er meget simpelt at stifte.

Ulemperne er, at hver part hæfter for hele interessentskabets forpligtelser med hele sin personlige formue, og at de simple stiftelseskrav kan friste til, at man ikke får lavet aftalerne præcise nok til at kunne håndtere en krisesituation.

I/S er efter min personlige mening en invitation til bitter strid og konflikt, og der gives masser af eksempler på venskaber, der har lidt unødvendigt kranke skæbner. Hvis man alligevel vælger at stifte et I/S, bør man lave meget klare aftaler om, hvor omfattende økonomien må blive, før man omdanner til ApS.

5. ApS - A/S (IVS)

ApS (anpartsselskab), A/S (aktieselskab) og tidligere IVS (iværksætterselskab) er ”rigtige” selskaber.

Der er entydige formelle krav til stiftelsen, og selskabet er i sig selv en juridisk person, hvilket betyder, at man kan tjene penge og stifte gæld uafhængigt anpartshavernes/aktionærernes personlige økonomi.

Det betyder, at den enkelte anpartshaver begrænser sin økonomiske risiko til de penge og den tid, som han vælger at lægge i selskabet. Desuden betyder det, at selskabet kan stifte og eje datterselskaber helt eller delvist, hvilket kan have store fordele, hvis man arbejder med mange sideløbende projekter.

Princippet er, at hver anpart eller aktie har en bestemt værdi, og at anpartshaverne ved stiftelsen får så mange anparter, som man lægger stiftelseskapital for. Herefter har hver anpart eller aktie én stemme, når selskabet træffer beslutninger.

ApS, A/S og IVS har forskellige krav til stiftelseskapitalen, og disse krav er fastsat ved lov. Deres regnskaber er offentligt tilgængelige, hvilket gavner samarbejdspartnernes kreditvurdering. Dette giver især ApS og A/S stor troværdighed.

Det er væsentligt at lave en grundig og præcis ejeraftale, som regulerer anpartshavernes rettigheder og pligter, og som beskriver sanktionsmuligheder.

Det er simpelt at købe og sælge aktiviteter, som er organiseret i ApS, A/S eller IVS. Fordi selskabet er en juridisk person, kan man ganske enkelt overtage hele virksomhedens aktiver og forpligtelser ved at købe anparterne.

6. Kreative virksomhedsformer

Der findes en række af forskellige virksomhedsformer, som på forskellige måder adskiller sig fra de ApS, A/S og IVS. 

Fælles for disse er, at de kan have vanskeligt ved at opnå kredit, fordi samarbejdspartnere ikke har sat sig ind i de præcise regler for hver af disse selskabstyper, og derfor kan være usikre på kreditvurderingen. Desuden kan det være vanskeligt at finde bogholdere og revisorer, som har 100 procent tjek på detaljerne.

Alene på den baggrund er min anbefaling, at man skal have en rigtig god grund for at organisere sit projekt i en af disse virksomhedsformer – og ApS eller A/S vil oftest kunne håndtere de samme udfordringer.

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Erfaren jurist til Landbrugsstyrelsen juridiske enhed i København

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Københavns Universitet - Institut for Idræt og Ernæring

Ekstern lektor til kursus i Idrættens organisering i teori og praksis

Københavns Universitet - Institut for Idræt og Ernæring

Læs om

Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen