Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
NikolajHedegaardHyttel.jpg

Det respektfulde afslag

"Vinderen tager så sandelig det hele. Men hvad med de resterende 299 ansøgere? Hvordan forholder man sig til dem?". Det giver Nikolaj Hedegaard Hyttel, cand.mag., sit svar på i dette debatindlæg

Emneord:

Arbejdsmarkedet! Nogle vil kalde det for et produkt af konkurrencestaten, andre vil kalde det for dynamisk, hvor arbejdskraften følger konjunkturerne. Det lyder jo meget godt det hele, men hvad så, når der er alt for meget arbejdskraft til alt for få stillinger?

Her kunne man passende fremhæve et citat fra noget så ordinært som en popsang: “The Winner Takes It All” lyder det så smukt i ABBA’s hit fra 1980, en sætning, der kan føres direkte over på arbejdsmarkedet, for når der kan være over 300 ansøgere til en stilling, så kan der kun være én vinder. Hvem skal have sine drømme opfyldt, og hvem må samle skuffelsen op, bearbejde den til en ny portion entusiasme, der kan brændes af på den næste ansøgning? Selv en ildsjæl kan slukkes, hvis modstanden er hård og ligegyldig nok.

Det er fantastisk at få den famøse opringning, hvor man anerkendes for sit cv, sin personlighed og fulde kompatibilitet med resten af personalegruppen. Ja, det er fantastisk at få tilbudt jobbet.

Vinderen tager så sandelig det hele. Men hvad med de resterende 299 ansøgere? Hvordan forholder man sig til dem? Det er aldrig sjovt at skulle give en trist besked, slet ikke til en kandidat, man kunne fornemme virkelig gerne ville jobbet, men som så ikke passede ind af den ene eller den anden grund. Mit råd vil her være: Vær først og fremmest ærlig over for kandidaten. Det kan være hårdt at skulle påpege en manglende kemi, men det er bedre end en veritabel smoothie af “undskyldninger”, fx at kandidaten bor for langt væk, for hvorfor blev vedkommende så overhovedet kaldt til samtale? Vær ærlig og konkret. Så får den afviste kandidat noget at arbejde med. Det kunne jo tænkes, at “problemet” netop var noget, der kunne ændres, så en ellers kvalificeret kandidat kan få sine drømme opfyldt.

Som arbejdsløs ser man en bred palet af forskellige afslag lige fra det meget personlige og næsten undskyldende til det direkte ubehøvlede.

Desværre er der fremkommet en kedelig kultur, hvor man nærmest er ligegyldig over for de kandidater, der ikke kom igennem. Eksemplet kan være, at man glemmer at kontakte de 4-5 andre, der har været til samtale. Man får aldrig ringet som lovet, og de bliver som resten af feltet spist af med en autogenereret mail fra en rekrutteringsmail med det bekvemme fornavn noreply@

Der er ingen tvivl om, at det er et kæmpe arbejde at skulle bearbejde 300+ ansøgninger og give alle et fornuftigt svar på deres ansøgning. Men der er en gevinst ved at prioritere tiden til at give et ordentligt afslag, for hver af disse kandidater er, på godt og ondt, en potentiel ambassadør for virksomheden. Går de videre med et ærligt og respektfuldt afslag, ja, måske endda med et skulderklap, så er der stor chance for, at de fremadrettet vil tale pænt om virksomheden og måske endda anbefale den. Her skal der ikke megen fantasi til for at forestille sig, hvad en negativ oplevelse vil resultere i.

I kan glemme en kandidat blandt 300, men kandidaten glemmer aldrig jer og det mærke, I sætter.

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen