Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
studerende, løn, akademikere
Arkivfoto.
Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Akademikerne mister lønforspring til andre faggrupper

Den økonomiske gevinst ved at tage en akademisk uddannelse frem for at komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet er faldet de seneste år, viser en PFA-analyse. Men den udvikling skyldes ifølge cheføkonom i høj grad, at der er uddannet flere unge akademikere de senere år.

Emneord:

Det kan i mindre grad svare sig at tage en akademisk uddannelse, når man ser på størrelsen af lønkroner på kontoen og pensionsopsparingen ved endt arbejdsliv. Sådan lyder i hvert fald konklusionen i en ny analyse fra pensionsselskabet PFA.

Ifølge analysen har den gennemsnitlige årsløn for en akademiker med 0,3 procent i perioden 2008 til 2018 stået nærmest stille. For personer med en kort videregående uddannelse er reallønnen i samme periode steget med knap 12 procent.

”Selvfølgelig skal man vælge uddannelse af lyst. En god uddannelse er vigtig, men en lang uddannelse er ikke altid bedre rent økonomisk”, siger forbrugerøkonom i PFA Carsten Holdum.

Den samme udvikling kan ses på pensionsopsparingen hos de to grupper: Hos akademikere er det beregnede depot nærmest uændret på 10 år, mens det for de kortuddannede er steget med 310.000 kroner.

”Man kan ikke forvente, at mange år på skolebænken automatisk vil give tilsvarende bedre indkomst på sigt. I dag er der mange mellemlange uddannelser, der er mere økonomisk attraktive”, forklarer Carsten Holdum.

Lige nu bliver der uddannet ganske mange akademikere, og det kan have direkte indflydelse på lønudviklingen

Lars Andersen, direktør og cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Stadig økonomisk attraktivt at være akademiker

Det er dog stadigvæk en rigtig god forretning at tage en lang videregående uddannelse, påpeger direktør og cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen.

"Selv om den økonomiske gevinst er blevet mindre ved at tage en akademisk uddannelse sammenlignet med andre grupper, så er der bestemt stadigvæk en stor gevinst ved at læse på universitet for mange unge”, siger Lars Andersen.

Han forklarer, at faldet i lønkroner og pensionsopsparing for akademikere formentlig skyldes tre forhold.

”For det første er der sket en markant stigning i antallet af unge, som har taget en lang videregående uddannelse de seneste ti år. Når mange unge kommer ud med en relativt lavere løn, end dem som allerede er på arbejdsmarkedet, vil det påvirke gennemsnitslønnen for hele gruppen, som derfor falder”, siger Lars Andersen.

For det andet er der et stigende antal kvinder som tager en lang videregående uddannelse.

”Mange kvinder går på barsel eller nedsat tid, og det påvirker lønudviklingen for hele gruppen af akademikere – især nu hvor der de seneste år er kommet rigtig mange nyuddannede ud fra universiteterne”, siger Lars Andersen.

Den tredje forhold der spiller ind på den negative løn- og pensionsudvikling for akademikere kan ifølge Lars Andersen skyldes udviklingen af ikke-faste stillinger.

”Der er kommet en stigning i antallet af freelancere, løstansatte og tidsbegrænsede akademikere, og det kan have en effekt på pensionsopsparingen, hvis man ser på hele gruppen, fordi der er en del i denne gruppe, som ikke indbetaler eller indbetaler mindre end gennemsnittet til en pensionsopsparing”, siger Lars Andersen.

Det er i øjeblikket arbejdsgivers marked

At flere unge tager en akademisk uddannelse betyder også, at der bliver pres på de tilgængelige akademiske stillinger.

”Vi har behov for folk med en lang videregående uddannelse, men lige nu bliver der uddannet ganske mange akademikere, og det kan have direkte indflydelse på lønudviklingen. For nogle akademikerområder er det svært at få fast job, og det er et udtryk for, at det i øjeblikket er arbejdsgivers marked”, siger Lars Andersen.

Han påpeger, at uafhængigt af hvad man økonomisk får ud af at tage en lang videregående uddannelse, er AE Rådet fortaler for, at flere unge burde tage en kort- eller mellemlanguddannelse og så senere bygge en kandidat ovenpå.

”Men den del af bachelorarbejdsmarkedet er desværre aldrig rigtig slået igennem herhjemme. Det er derimod blevet hovedvejen for rigtig mange unge at tage en akademisk uddannelse, og selvom der er forskel i økonomi, alt efter hvilken akademisk uddannelse man tager, så er det også over et helt arbejdsliv en rigtig god forretning for de fleste unge”, siger Lars Andersen.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

LEO Foundation

Head of LEO Historical Archives and Museum

LEO Foundation

Birkerød Gymnasium

Rektor - Birkerød Gymnasium

Birkerød Gymnasium

DANMARKS RADIO DR-Byen

Medieforsker med blik for fremtidens tv-indhold

DANMARKS RADIO DR-Byen

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen