Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Forside af Magisterbladet nr. 2 2018
Den dengang 29-årige humaniorastuderende Elisabeth var en af de studerende, som fortalte om sexistiske oplevelser i 2018, da Magisterbladet undersøgte omfanget af sexchikane overfor studerende. Universiteterne lovede at sætte ind, men fx ved 88 procent af de studerende på KU ikke, hvem de skal henvende sig til, hvis de bliver krænket. Studenterorganisationerne kræver handling.

Tre år efter #MeToo - Studerende chikaneres stadig

Selvom universiteterne lovede at sætte ind mod sexchikane mod studerende efter en stor undersøgelse i 2018, så har det langt fra været tilstrækkeligt, siger studenterorganisationerne. Fx viser en undersøgelse, at 88 procent på KU ikke ved, hvor de skal gå hen, hvis de udsættes for chikane. Regeringen vil nu undersøge problemets omfang.

Emneord:

Mere end 750 ansatte kvinder på universiteterne har den seneste uge skrevet under på en protest mod sexisme og sexchikane. Det er 17 kvindelige forskere, som har taget initiativet til at skrive et brev med underskriftsindsamling og personlige beretninger om chikane og krænkelser, da de ønsker at sætte fokus på sexisme og sexchikane i den akademiske verden.

Men også de studerende på landets universiteter oplever sexisme, sexchikane og krænkelser. Det fastslog en stor fælles undersøgelse fra Danske Universiteter og Danske Studerende Fællesråd (DSF) i 2018. Få måneder forinden havde Magisterbladet lavet en rundspørge til de otte danske universiteter, som viste at studerede både oplever krænkelser på deres studiejob og på universiteterne.

Fx havde 11 procent af de 1.017 studerende i undersøgelsen oplevet uønskede berøringer, omfavnelser eller kys på studiejobbet, mens 8 procent havde oplevet lignende på studiet.

Universiteternes ledelser lovede handling i 2018. Men hvad er der så sket siden?  

Universiteterne har de seneste to år typisk udformet politikker, lavet oplysningskampagner eller lavet særlige digitale indgange til intranet til klager. Men der har været meget få anmeldte sager de seneste tre år, viser en rundspørge, som Magisterbladet har lavet til landets otte universiteter i starten af oktober måned.

Sager om sexisme og krænkelser på landets universiteter

  • Syddansk Universitet haft fire anmeldte sager siden 2018 - tre sager mellem ansatte og en sag mellem en ansat og en studerende.
  • IT Universitetet har haft tre anmeldte sager – en sag var mellem ansatte, en sag mellem studerende og en sag mellem studerende og ansatte. Ingen af sagerne er ledt til advarsler, bortvisninger eller afskedigelser. 
  • Aalborg Universitet har haft én disciplinærsag om sexchikane eller seksuel krænkelse mod en medarbejder og to sager mod studerende.
  • Københavns Universitet oplyser, at HR for perioden 2017 og til dags dato har kendskab til i alt 21 sager om seksuel krænkelse. De fem af sagerne gav anledning til iværksættelse af disciplinære sanktioner – påtaler og advarsler – som følge af sexchikane eller tilsvarende form for upassende opførelse. Der har været tale om sager om berøring, eller tilfælde om generel chauvinistisk adfærd. Københavns Universitet registrerer ikke henvendelser systematisk fra studerende om oplevelser af krænkende handlinger.
  • Roskilde Universitet har haft syv sager, som har omhandlet bl.a. trusler, krænkende adfærd, sexisme og chikane, mellem studerende og studerende – ansatte. Ingen har ledt direkte til advarsler, afskedigelser eller bortvisning. Men der er i én enkelt sag blevet givet en påtale.
  • Aarhus Universitet har ud fra tilbagemeldinger fra fakulteterne og i administrationen registreret syv sager, hvor udfaldene har været enten påtale eller advarsel. AU har desuden fået 9 henvendelser, som er håndteret, men som ikke har ført til disciplinære sanktioner. At dømme ud fra APV2019 kan der efter alt at dømme flere tilfælde af seksuel chikane, oplyser AU. Angående studerende har universitetet ikke fra centralt hold registreret egentlige sager i 2017, 2019 eller 2020. I 2018 har AU registreret 2 sager mellem studerende, som man kan sige har haft elementer af seksuelt tilsnit.
  • CBS oplyser, at der i perioden 2017 til 2020 har været en personalesag, som drejer sig om seksuel chikane eller uønsket seksuel opmærksomhed. Det er ikke muligt at oplyse, om udfaldet blev en påtale/advarsel/bortvisning. Hvad angår studerende har der i perioden 2018 til 2020 været 24 sager, som er resulterede i 3 advarsler, 6 midlertidige bortvisninger, 14 frafald og en endnu uafsluttet sag.
  • Danmarks Tekniske Universitet (DTU) fører ikke en samlet registrering over de henvendelser, der er blevet håndteret, og kan derfor ikke angive, hvor mange henvendelser, der har været på DTU i perioden. DTU’s Koncern HR, som håndterer nogle af sagerne, kan oplyse, at der har været sager i relationen medarbejder/medarbejder, medarbejder/leder, medarbejder/studerende og studerende/studerende. Der er sager, der har ledt til både advarsler og afskedigelser. Et nøjagtigt tal kan DTU dog ikke oplyse, da det ikke pt. er teknisk muligt at trække data ud af universitetets samlede personalesager på et så specifikt parameter.

Hos Danske Studerendes Fællesråd (DSF), der repræsenterer 165.000 studerende over hele landet, mener man ikke, at universiteterne ikke er kommet langt nok.

”Det er klart vores opfattelse, at der stadig er problemer med sexisme og krænkelser overfor studerende på universiteterne. Det er lidt en tendens til, at universiteterne samler de lavthængende frugter, når det gælder at handle på dette problem”, siger formand for DSF Johan Hedegaard Jørgensen.

”Det er virkelig svært at vurdere, om problemerne er mindre nu. Der er sket noget siden vores undersøgelse 2018, som førte til tiltag, men ikke nødvendigvis nok. Så jeg håber, at universiteterne vil rykke endnu mere på dette. Det skal jo helst ikke kun være, når der er mediebevågenhed på dette, at der sker noget”, siger DSF-formanden.

Det er Thomas Bæk Kristensen enig i. Han er formand for DM-studerende, som repræsenterer mere end 17.000 studerende ved de videregående uddannelser.

”Det er sjældent, at man hører noget fra universiteterne om konkrete indsatser mod sexisme, sexchikane og krænkelser. Hvis man skal rose universiteterne, er det for, at de virker til at have fået en klar politik på området. Men jeg savner, at de også handler mere konkret på det”, siger Thomas Bæk Kristensen, som til dagligt læser filosofi med tilvalget samfundsfag på Københavns Universitet.

De seneste måneders debat har vist store problemer med sexchikane mod især unge, som er nyansatte eller i praktik under uddannelse. Og det problem eksisterer ifølge Thomas Bæk Kristensen også på landets universiteter.

”På universitetet er der dagligt magtrelationer mellem ansatte og studerende samt studerende imellem. Når det gælder graden af sexisme og chikane overfor studerende, så er jeg slet ikke i tvivl, om det stadig er et stort problem”, siger Thomas Bæk Kristensen.

Når det gælder graden af sexisme og chikane overfor studerende, så er jeg slet ikke i tvivl, om det stadig er et stort problem

Thomas Bæk Kristensen, formand for DM-studerende

Regeringen vil undersøge problemets omfang

Uddannelses- og forskningsministeren Ane Halsboe-Jørgensen (S) har taget initiativ til at undersøge, hvor udbredt sexisme og sexchikane er på landets universiteter.

Det sker i kølvandet på den verserende debat om sexisme og sexchikane, oplyser ministeriet til Magisterbladet.

Ministeriet oplyser videre, at det ikke drejer sig om en selvstændig undersøgelse. Der vil derimod blive tale om, at de studerende i forbindelse med den årlige spørgeskemaundersøgelse Uddannelseszoom, som handler om kvalitet og trivsel, næste gang også vil blive bedt om at svare på spørgsmål om sexisme og krænkende adfærd.

Uddannelseszoom bliver sendt ud til cirka en kvart million studerende i slutningen af oktober, og resultaterne forventes ifølge ministeriet at være klar først i det nye år.

Formand for DM Studerende Thomas Bæk Kristensen synes, at ministerens initiativ er godt.

”Men jeg er overrasket over, at en minister først tager det skridt nu. Det er da en start at finde ud af, hvor stort omfanget er, men det burde man jo have gjort for lang tid siden, for problemet er jo ikke nyt”, siger han.

I Magisterbladets rundspørge til de universitetsstuderende i DM fra 2018, svarede 1.017 studerende, herunder 811 kvinder, 203 mænd og 3 personer med en “anden” kønsidentitet. Blandt kvinderne og de transkønnede i undersøgelsen havde

  • 13,5 procent havde oplevet stødende kommentarer om deres krop på studiejobbet, mens 9 procent havde oplevet det på studiet.
  • 10 procent havde fået krænkende tilnærmelser fra en, som havde en magtrelation til dem på studiejobbet, mens 2 procent havde oplevet lignende på studiet.
  • 13 procent havde oplevet at blive behandlet nedladende på grund af deres køn på studiejobbet, mens 10 procent havde oplevet det på studiet.

Min nærgående chef ringede og spurgte, om jeg ville med ham ud og spise i Silkeborg, og så kunne jeg sove på hotellet der

Kvindelige studerende i 2018 til Magisterbladet

Du ser ”slutty” ud

Den dengang 29-årige humaniorastuderende Elisabeth var en af de studerende, som til Magisterbladet fortalte om sexistiske oplevelser.

“Jeg synes, det er ubehageligt at få at vide, at man ser “slutty” ud af en kollega”, fortalte hun, mens en anden mandlig kollega også fortalte hende, at hun “struttede”.

En anden studerende kvinde fortalte om oplevelser på sit studiejob:

”Min nærgående chef ringede og spurgte, om jeg ville med ham ud og spise i Silkeborg, og så kunne jeg sove på hotellet der”.

Elisabeth på forsiden af Magisterbladet i 2018. 

Disse oplevelser er langt fra enestående. Danske Universiteter og DSF’s undersøgelse fra 2018 viste, at 1.194 studerende på danske universiteter har oplevet uønsket seksuel adfærd, chikane eller krænkelser under deres studietid. Heraf var de 82 procent kvinder.

Til undersøgelsens resultater udtalte Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteters rektorkollegie og rektor på DTU, dengang:

“Det skal være tydeligt, at uønsket seksuel adfærd er netop det på universiteterne. Uønsket. Det gælder studerende, og det gælder ansatte. Vi skal tale åbent om denne problematik og sammen med de studerende etablere en kultur, der klart siger fra over for denne adfærd. Der er ting, vi skal gøre bedre, det er vi i gang med, og det kan den her rapport hjælpe os videre med.”

Universiteterne skulle i kølvandet på den undersøgelse iværksætte en række tiltag. Blandt andet skal alle universiteter arbejde for at tydeliggøre, hvor man kan henvende sig, hvis man oplever uønsket seksuel adfærd, chikane eller krænkelser. Hjælpen skal kunne fås i trygge, fortrolige rammer, og der skal være tydeligere procedurer for håndtering af sagen.

Den del af arbejdet mener direktør i Danske Universiteter, Jesper Langergaard, at universiteterne er kommet ganske langt med.

”Der skulle være en større gennemsigtighed omkring, hvor man skal henvende sig, hvis man har oplevet krænkelser. Det har vi så sent som for tre uger siden spurgt ind til. Og alle universiteterne har styrket oplysningsdelen til studerende gennem fx studienævn, oplysningskampagner, via sociale medier og via direkte kontakt med tutorer. Så den del er sket, men man kan jo altid sætte spørgsmålstegn ved, om der er gjort nok”, siger Jesper Langergaard.

Han fortæller, at nogle universiteter er gået videre med dette arbejde end andre og har sat ind overfor en særlig festkultur og fredagsbarer.

Andre har opkvalificeret de medarbejdere, som skal rådgive de studerende om, hvad man kan gøre i situationer med krænkelser.

”Desuden tænker jeg også, at debatten lige nu vil gøre, at man bevarer det fokus. Alt i alt er vi godt på vej. Ikke dermed sagt, at alle udfordringerne er løst. Vi er et spejl af samfundet”, siger Jesper Langergaard.

Det er jo værd at få ledelsernes svar på, hvad de har gjort indtil nu og deres vurdering af, om de har gjort nok, og hvordan de arbejder aktivt med dette

Johan Hedegaard Jørgensen, formand for Danske Studerendes Fællesråd

Universiteterne er for dårlige til at dele gode erfaringer

Et andet kritikpunkt, er at universiteterne ikke er gode nok til at gøre opmærk på, hvor studerende kan få hjælp og støtte? Af Københavns Universitets studielivsundersøgelse fra 2019 fremgik det fx, at 88 procent af de studerende ikke vidste, hvor de skal henvende sig, hvis de oplevelser krænkelser eller sexisme.

Formand for DSF, Johan Hedegaard Jørgensen, understreger, at det er vigtigt, at ledelsen på de enkelte universiteter ikke tror, at problemet er løst med en formuleret politik og nogle handleplaner. 

”Nogen steder er der nedsat udvalg, men det nytter jo ikke, hvis indsatsen bare sander til der.  Man skal hele tiden reflektere over, om man gør nok. Og det er jo værd at få ledelsernes svar på, hvad de har gjort indtil nu og deres vurdering af, om de har gjort nok, og hvordan de arbejder aktivt med dette”, siger han.

På KU blev der i 2013 oprettet en studenterambassadør. Ambassadøren kan give upartisk juridisk vejledning - også i sager om fx sexisme og sexchikane. Det er uforpligtende at henvende sig, og studenterambassadøren er uafhængig af universitetet og har tavshedspligt. 

I 2017 blev studenterambassadørens rolle udvidet, så denne også kan ”deltage i møder mellem studerende og forvaltningen som neutral tredjepart med taleret”.

”Men når vi taler med de studerende, er der faktisk ikke særlig mange, der kender til, at det er en reel mulighed for at få hjælp og støtte fra studenterambassadøren. Det mest chokerende ved undersøgelsen i 2018 var jo netop at se, at utrolig få vidste, hvor de skulle gå hen med deres problemer. Så der er klart nogen universiteter, der kan kunne lære af den studenterambassadørrolle”, siger Thomas Bæk Kristensen og pointerer:

”Universiteterne er for dårlige og for langsomme til at lære af hinanden. Der bliver ikke handlet på de gode erfaringer som fx studenterambassadør, som man har på KU. Der starter hele tiden nye studerende, så der skal hele tiden følges op på, hvilke rettigheder de studerende har, og hvor man kan få hjælp”, siger han.

Der mangler opfølgning på resultater

Formand for DM-studerende Thomas Bæk Kristensen siger, at der er kommet fokus på at forebygge sexisme i introforløb og under rusture, men der mangler fx opfølgninger på resultater fra studielivsundersøgelser. Og der er heller ingen tydelige oplysningskampagner for løbende at sætte fokus på problemet.

”Meget af dette handler jo om at sende et klart budskab over for dem i reelle magtpositioner, at det får konsekvenser, hvis de udnytter den. Samtidig skal man minde dem, som står i en mere sårbar position om, at de ikke står alene og ikke skal frygte at handle på eventuelle problemer”, siger han.

Ifølge ham har mange tutorgrupper fået fokus på problemet.

”Der har været nogle frygtelig frustrerende sager omtalt i pressen. Og ingen har lyst til at blive hængt ud i pressen som det næste sted, hvor der er problemer”, siger han.

Formand for DSF, Johan Hedegaard Jørgensen, ønsker, at universiteterne er mere åbne og aktive omkring, hvordan praksis evalueres. Han efterlyser også, at universiteterne følger op på sager med undervisere eller studerende, som gentagende gange udtaler sig sexistisk.

”Hvis det sker flere gange, skal der være sanktionsmuligheder overfor både undervisere og studerende, som ikke kan finde ud af det. Og så skal man forholde sig til denne problematik bredt i organisationen, f.eks. i bestyrelserne. Man skal forsætte med at have fokus på og arbejde med dette lokalt på de enkelte universiteter”, siger Johan Hedegaard Jørgensen.

Studerendes oplevelser med sexisme og chikane i 2018

”En 60-årig kollega klemte mig på røven, da han skulle ønske mig tillykke”.
Studerende kvinde om studiejob

“Så kom han mod mig og gav mig et langt kram og sagde, jeg var sød. Det var den første gang, og jeg tænkte, at det nok bare var, fordi samtalen blev lidt personlig”.
CBS-studerende om oplevelser på studiejob.

“Mine bryster er blevet omtalt under møder som et værktøj, der skal bruges, når jeg snakker med kunder”.
Studerende kvinde om studiejob

“Min chef sagde, at mine Tinder-billeder var rigtig flot­te - i andre kollegers nærvær”.
Studerende kvinde om studiejob

“Fra mænd møder jeg oftest “silencing”-strategier, dvs. at man bliver afbrudt eller ikke får taletid til møder, og når man gør opmærksom på dette, benægtes hændelserne”.
Kvindelig ph.d.-stipendiat

“En kollega laver sjov med at være min sugardaddy. Samme kollega spørger en anden dag, om jeg har en flise udenfor og henviser til mine støvler (som er røde)”.
Kvindelig ph.d.-stipendiat

Kilde: Citater taget fra rundspørge fra Dansk Magisterforening i 2018, som 1.017 studerende svarede på. Omtalt i Magisterbladet nr. 2, 2018.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Det Nationalhistoriske Museum

Museumsinspektør

Det Nationalhistoriske Museum

Danmarks Tekniske Universitet

Erfaren fundraiser med praktisk ansøgningserfaring

Danmarks Tekniske Universitet

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen