Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Philip DavaliRitzau Scanpix 2.jpg

8 ud af 10 kommunalt ansatte møder fysisk op på arbejde

De offentligt ansatte arbejder ikke, har kritikken lydt fra debattører, men nu viser ny undersøgelse fra Kommunernes Landsforening et andet billede. 19 ud af 20 offentligt ansatte arbejder under coronakrisen.

Emneord:

Det er kun én ud af 20 af de kommunalt ansatte, der ikke arbejder – og langt de fleste møder ind på arbejdspladsen. Det er konklusionen i en undersøgelse foretaget af KL:  

  • 77% af de kommunalt ansatte arbejder på arbejdspladsen
  • 19% af de kommunalt ansatte arbejder hjemme
  • 4% af de kommunalt ansatte kan ikke udføre deres arbejde på arbejdspladsen eller hjemmefra - blandt andet medarbejdere på lukkede kulturinstitutioner

"Det bekræfter bare, at det kommunale Danmark har en afgørende vigtig funktion i samfundet. Uanset om der er tale om hjemmesygeplejersken, pædagogen, kontorchefen på hjemmearbejdspladsen eller en af de andre godt 500.000 ansatte,” siger Jacob Bundsgaard, formand for KL.

 

Om undersøgelsen

KL har sendt et spørgeskema til HR-chefer i 10 kommuner. I spørgeskemaet er HR-cheferne blevet spurgt om, hvor mange af de ansatte der arbejder på arbejdspladsen, hvor mange der arbejder hjemmefra. Svarene er opregnet til alle landets kommuner. De 10 kommuner er et repræsentativt udsnit af samtlige danske kommuner.

 

Formand for DM Offentlig Anne Bisgaard Pors har bidt mærke i, at der har været kritik af de offentligt ansatte for at arbejde mindre end normalt . Det er forkert, mener hun.

”Jeg synes, at kritikken er fordomsfuld. Min oplevelse er, at de offentlige ansatte knokler. I flere tilfælde arbejder de mere under coronakrisen, end de ville gøre på en normal arbejdsdag”, siger hun.

Anne Bisgaard Pors håber, at arbejdspladserne tager ved lære af coronakrisen i forhold til blandt andet hjemmearbejde.

”Der har været mange fordomme om, at de offentligt ansatte ikke laver noget, når de arbejder hjemme. Coronakrisen viser, at det ikke er tilfældet. Jeg håber, at vi kan tage nogle elementer fra coronakrisen med videre”, siger hun.

Ifølge regeringens genåbningsplan må offentligt ansatte først møde ind på arbejdspladsen til august, medmindre de varetager kritiske stillinger som eksempelvis børnepasning eller arbejde i sundhedssektoren.

Hvis det går ekstraordinært godt med at neddæmme smittetrykket kan de offentligt ansatte dog blive en del af fase tre, der tillader dem at komme på arbejde fra juni.

Anne Bisgaard Pors håber, at der kan udvises fleksibilitet for de offentligt ansatte, når det gælder genåbningsscenarierne og mulighederne for at komme tilbage på arbejdspladserne før tid.

”Det er min opfattelse, at det går godt med hjemmearbejde for rigtig mange offentligt ansatte. Jeg håber dog, at der kan lægges rammer for den enkelte. Der er ganske enkelt nogle, som ikke har mulighed for at arbejde hjemme på grund af børnepasning eller ikke kan udføre sine opgaver hjemmefra.”

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Roskilde Universitet

Postdoc in Digital Infrastructures

Roskilde Universitet

Professionshøjskolen Absalon

Chef for Uddannelsesservice

Professionshøjskolen Absalon

Arbejdsmiljø København

Digitaliseringskonsulent til Arbejdsmiljø København

Arbejdsmiljø København

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen