Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
HAUERBACH, PETER/Ritzau Scanpix
Naturhistorisk Museum Aarhus har haft enorm succes med Troels Kløvedal-udstillingen i 2019. Men der mangler penge i budgettet for 2020, og derfor blev tre tillidsvalgte varslet fyret. Nu er der indgået en aftale med Dansk Magisterforening. Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

To ud af tre fyringstruede tillidsvalgte bliver på Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum Aarhus og Dansk Magisterforening har indgået forlig i sagen om fyringsvarsler af tre tillidsvalgte medarbejdere. To af de fyringstruede medarbejdere får lov at blive.

Emneord:

Naturhistorisk Museum har nu valgt at trække to af de tre varslede opsigelser af tillidsvalgte tilbage, mens der er indgået frivillig fratrædelsesaftale med den sidste.

Det fremgår af en pressemeddelelse torsdag.

Sagen startede i november, da Naturhistorisk Museum Aarhus meldte ud, at museet skulle spare penge og derfor ville afskedige tre ansatte.

De fyringstruede var dog tillidsvalgte, og Dansk Magisterforening, der organiserer de pågældende medarbejdere, mente ikke, at museet var berettiget til dette skridt, da opsigelserne efter DM’s opfattelse er i strid med gældende aftaler og en underminering af den beskyttelse af tillidsvalgte, som overordnet er aftalt mellem parterne på arbejdsmarkedet.

Siden hen har parterne forhandlet om sagen, og nu er de nået til enighed om en aftale, der gensidigt anerkender museets og DM’s synspunkter, står der i pressemeddelelsen.

To ud af de tre varslede afskedigelser er trukket tilbage med henvisning til, at der er udarbejdet nye funktionsbeskrivelser til de to fastholdte medarbejdere, og Dansk Magisterforening har på vegne af den tredje medarbejder valgt at indgå en fratrædelsesaftale med museet.

Løsningen glæder formand i Dansk Magisterforening Camilla Gregersen.

”Jeg er utrolig glad for, at vi er nået til enighed om en aftale. For mig er det her den eneste rigtige udgang på en træls sag, hvor medarbejderne var rystede, jeg var rystet og fagbevægelsen var rystet. Det er sjældent, at vi ser sager som denne, hvor næsten alle tillidsvalgte står til at blive fyret, så det er godt og rigtigt, at vi nu er nået til enighed med museet om en løsning. Vi får hermed slået fast, at man ikke bare kan afskedige de tillidsvalgte”, siger Camilla Gregersen.

Også direktør ved Naturhistorisk Museum, Bo Skaarup, er tilfreds:

”Jeg er glad for, at vi nu endelig har fundet en fælles løsning, som både tilgodeser museets økonomiske præmisser og DM’s synspunkter. Således føler jeg mig overbevist om, at der både kommer et styrket Naturhistorisk Museum ud af disse måneders arbejde, men også et styrket og mere tillidsfuldt samarbejde mellem DM og museet med øget opmærksomhed på vores indbyrdes forbundne interesser på arbejdsmarkedet”, siger han i pressemeddelelsen.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Det Nationalhistoriske Museum

Museumsinspektør

Det Nationalhistoriske Museum

Danmarks Tekniske Universitet

Erfaren fundraiser med praktisk ansøgningserfaring

Danmarks Tekniske Universitet

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen