Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Kvinde med notesblok
Foto: Unsplash

Nyt studie: Kvinder bliver oftere udsat for sexchikane, når de er ledere

Risikoen for at blive udsat for seksuel chikane stiger med mellem 30 og 100 procent, når kvinder bliver ledere. Og hvis kvinderne siger fra over for chikanen, skader det karrieren. Det viser et nyt internationalt studie.

Emneord:

Kvinder i lederjob oplever mellem 30 og 100 procent mere seksuel chikane end kvindelige medarbejdere. Chikanen skader desuden karrieren for de kvinder, der siger fra.

Det er konklusionen i et nyt, internationalt studie, der har undersøgt kvinders oplevelser med chikane på jobbet i henholdsvis Sverige, USA og Japan. Studiet viser, at chikanen er nogenlunde ensartet i alle tre lande. Og særligt kvinder, der er mellemledere med ansvaret for mandlige kolleger, er i risikozonen, siger forskerne bag undersøgelsen.

"Da vi begyndte at studere seksuel chikane, forventede vi en højere eksponering for kvinder med mindre magt på arbejdspladsen. I stedet fandt vi det modsatte. Når du tænker over det, er forklaringen ret naturlig. En leder udsættes for nye grupper af potentielle overgrebsmænd, både blandt underordnede og ledere på højere niveauer end kvinden selv", siger Johanna Rickne, professor i økonomi ved SOFI, Institutet för Social Forskning på Stockholms Universitet.

Den seksuelle chikane hindrer kvinder i at forfølge deres karriere under samme betingelser som mænd, mener forskerne. Blandt andet fordi de kvinder, der siger fra, får et ry for at være besværlige og bliver forbigået ved forfremmelser eller kompetenceudvikling.

I 1960'erne og 1970'erne troede mange forskere, at kvinder ville blive mindre udsatte på arbejdsmarkedet i takt med, at de blev bedre uddannede og fik mere magt på arbejdspladserne. Men sådan er det ikke blevet. Det er 'magtens paradoks'.

"Før var en situation med seksuel chikane typisk sådan, at en mandlig leder forulempede en underordnet kvinde. I dag ved vi, at kvinder kan besidde alle slags positioner i en virksomhed og stadig blive udsat for chikane. Tidligere undersøgelser har også vist, at det ikke kun er de yngre kvinder eller dem, der betragtes som attraktive eller kvindelige, der er udsatte - men kvinder i alle aldre", siger Johanna Rickne fra SOFI.

Mere om undersøgelsen

Undersøgelsen baserer sig på subjektive egen-vurderinger blandt kvinder på arbejdsmarkedet.

De svenske resultater er baseret på eksisterende data fra årene 1999-2007 med i alt 23.994 kvindelige respondenter. I USA og Japan gennemførte forskerne sin egen undersøgelse i 2019. I alt svarede 1.573 kvinder i USA, hvoraf 62 procent havde lederopgaver.  I Japan svarede 1.573 kvinder, hvoraf 17 procent havde lederopgaver.

Fuld henvisning:

Folke, O., Rickne, J., Tanaka, S., & Tateishi, Y. (2020). Sexual Harassment of Women Leaders. Daedalus, 149(1), 180-197. Open Access på DOI: https://doi.org/10.1162/daed_a_01781

Charlotte Kirkegaard, der har skrevet bogen ”Vi har jo døtre, der følger efter os – Sådan får vi flere kvinder i ledelse”, genkender undersøgelsens konklusion. Og resultaterne stemmer overens med virkeligheden i Danmark, vurderer hun.

”Jeg er ikke overrasket over det her. Sexchikane handler ikke om sex, det handler om magt. Og så er det klart, at jo mere kvinder søger magt, jo mere vil de blive mødt af modstand mod den magt. Og chikane er én måde at udøve magt på”, siger Charlotte Kirkegaard.

Hun henviser til en EU-undersøgelse fra 2014, der viser, at Danmark er det land i Europa, hvor flest kvinder svarer, at de er blevet udsat for sexchikane inden for de seneste 12 måneder. Det gælder ikke mindst kvindelige ledere.

"Mellem 74 og 75 % af de kvinder, der arbejder i erhvervslivet eller har en overordnet lederstilling, har oplevet sexchikane på et eller andet tidspunkt", lyder det i rapporten.

Kvinder trækker sig, når alkohol kommer på bordet

Nogle af de lederkvinder, Charlotte Kirkegaard har interviewet i sin bog, fortæller, at de er særligt udsatte på forretningsrejser.

”En del kvinder holder sig især væk fra middage, hvor der kommer alkohol på bordet – simpelthen for at beskytte sig selv. Det betyder jo, at de mindsker muligheden for at netværke uformelt. Det hæmmer deres udfoldelse som ledere. Og alle ved, hvor vigtigt netværket er for karrieren”.

Hun henviser til de kvindelige topledere, der i Berlingske stod frem med beretninger om seksuel chikane. "Tag stiletter på", "god røv" og "du oser af sex" var helt almindelige kommentarer på jobbet, fortalte de. Artiklerne fik flere mænd til at reagere kritisk over for kvinderne.

”De blev af mange mødt med en diskussion af, hvilken slags tøj kvinder skal have på, og hvordan de skal opføre sig. At de skal være tildækkede. Når man kommer ind i den slags victim blaming, underminerer man samtidig alvorligheden af chikanen. Offeret får skylden”, siger Charlotte Kirkegaard.

Netop den slags reaktioner – kritik af den, der er blevet udsat for chikanen snarere end overgrebsmanden – betyder, at det er svært for kvindelige ledere at reagere på chikanen, mener hun.

”Tendensen til at udskamme kvinderne gør det svært at fortælle åbent om chikane, hvis man er en kvindelig leder. Du skal både være offer og en stærk leder på samme tid. Det er en svær position at stå i”, siger Charlotte Kirkegaard.

”Og vi kan ikke finde løsningerne, hvis vi ikke taler om problemerne. Derfor bliver det langt sværere at håndtere, når det er et tabu”.

Forandringen er på vej - men der er lang vej endnu

Sexchikane bliver taget mere alvorligt i dag end tidligere, særligt i kølvandet på Me Too. Vores kultur er i forandring, mener hun – men der er stadig meget at tage fat på. Forandringen skal komme fra virksomhederne, myndigheder og fagbevægelse.

”Det er altid arbejdsgiverens ansvar at forebygge sexchikane. Så hvis jeg sad som topleder i en virksomhed, ville jeg sige: Det her skal stoppe, og det skal være nu. Der skal være nultolerance i virksomhedernes retningslinjer, og det skal alle nye ansatte have at vide på første arbejdsdag, ligesom de skal vide, hvor man henvender sig, hvis man oplever sexchikane. Og så skal konsekvensen være helt klar. Hvis der er en reel krænkelse, skal krænkeren miste jobbet”, siger hun.

”Der skal være magt bag politikken. Det nytter ikke, at HR laver nogle retningslinjer, som bliver lagt ud på intranettet. Topledelsen skal stå bag. Der skal være handling bag ordene”.

Arbejdstilsynet kom sidste år med en ny vejledning, der betyder, at Arbejdstilsynet nu kan træffe træde til ved for eksempel sexchikane, hvis "krænkelserne går ud over skiftende personer efter uforudsigeligt mønster eller en enkeltstående, grov krænkelse". Før kunne Arbejdstilsynet kun gribe ind ved systematisk mobning eller seksuel chikane over længere tid.

Alligevel har Arbejdstilsynet ikke tilstrækkelig mulighed for at gribe ind, mener Charlotte Kirkegaard.

”Problemet er, at sexchikane bliver en del af det psykiske arbejdsmiljø, og det betyder, at de ikke for alvor kan gribe ind, hvis der er problemer. Det er ellers afgørende, at myndighederne kan føre kontrol med virksomhederne”, siger hun.

Krænkere betaler sig til tavshed

Problemet er blandt andet, at mange af de sager om sexchikane, der ender i det fagligtrelig system, bliver afgjort i hemmelige forlig – typisk hvor krænkeren betaler et kontant beløb til den krænkede, som til gengæld ikke må udtale sig om sagen.

”Krænkeren betaler sig fra sin gerning, og så har det ikke yderligere konsekvenser for ham. Det er Weinstein-modellen. Problemet er, at krænkeren kan gå ud og fortsætte sine adfærd uden konsekvenser”, siger Charlotte Kirkegaard.

”Fagbevægelsen bør, synes jeg, overveje, hvordan man griber de her chikanesager an. Om ikke det er på tide at stoppe med skjulte forlig. For det stopper ikke gerningsmændene, og lige nu er det de enkelte ofre, der betaler prisen. Det er ikke i orden”.

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Syddansk Universitet - Det Humanistiske Fakultutet

Lektorat i Medievidenskab

Syddansk Universitet - Det Humanistiske Fakultutet

Grønlands Selvstyre, Miljøstyrelsen for Råstofsområdet

Specialkonsulent/Chefkonsulent med funktion som barselsvikar for Styrel...

Grønlands Selvstyre, Miljøstyrelsen for Råstofsområdet

Allerød Gymnasium

Rektor

Allerød Gymnasium

Læs om

#vihylderhumanister Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Alternative arbejdsformer Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS Coronavirus CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Den nye hverdag Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Lederbloggen Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen