Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Den Gamle By, billetpris
Foto: Den Gamle By

Den Gamle By vil fyre 40 ansatte: ”Vi må skære ned og skære fra, indtil vi finder et fast fundament”

Den Gamle By i Aarhus har varslet afskedigelse af 40 medarbejdere. Den økonomiske situation er ”alvorlig”, siger museumsdirektør.

Emneord:

Hjælpepakker og mængder af danske turister har holdt Den Gamle By i Aarhus kørende over sommeren. Men nu er gæsterne forsvundet, og lønkompensationsordningen ophører ved udgangen af måneden.

Derfor varsler ledelsen nu afskedigelse af 40 ud af 187 medarbejdere. Det skriver det århusianske museum i en pressemeddelelse.

”Alle ved, at Den Gamle Bys økonomiske situation er alvorlig. Selvom vi har haft en god sommer, er der ingen tvivl om, at tidligere års besøgstal og indtægter er fortid. I hvert fald for en periode, hvis længde vi ikke kender” siger Thomas Bloch Ravn, direktør for Den Gamle By, i pressemeddelelsen.

Museumsinspektøren forklarer i pressemeddelelsen, at grunden til at afskedigelserne kommer nu, er på grund af at lønkompensationen ophører ved udgangen af august.

Skal sikre museets fremtid

Afskedigelserne er en del af en langsigtet plan for at sikre den fremtidige drift af museet.

”Som et museum, hvis økonomi kun i begrænset omfang hviler på offentlige midler, er vi nødt til at skabe økonomisk orden i eget hus. Vi må agere langsigtet. For nok er der hjælpepakker her i år. Men det er der næppe til næste år – eller derefter”, siger han.

”Vi må skære ned og skære fra, indtil vi finder et fast fundament, som vurderes at være så solidt, at vi kan bygge fremtidens Den Gamle By derpå” siger han.

Har iværksat andre initiativer

Museumsdirektøren har de seneste måneder forsøgt sig med andre initiativer til at sænke udgifterne og sikre driften, forklarer han.

”Således går museets chefer ned i løn, alle ikke-presserende vedligeholdelsesopgaver udskydes til efter 2021 og museet stopper (stort set) for hjemtagelse af effekter og museumsgenstande”, siger Thomas Bloch Ravn.

Det er bare ikke nok.

”Men i en virksomhed, der er så løntung som tilfældet er med Den Gamle By, er afskedigelser det eneste, der virkelig batter noget for økonomien”.

Besøgstallene fra sommeren har vendt sig

De varslede afskedigelser kommer på trods af, at Den Gamle By kunne melde om 48 procent flere besøgende i juli måned i forhold til sidste år.

Det store boost af besøgende tilskrives de mange danskere, der valgte at holde ferie hjemme i år, og ikke mindst sommerpakken, der tillod museer at tage halv pris på entré i skoleferien, skriver Thomas Bloch Ravn i et blogindlæg.

Desværre varede det ikke ved.

”Efter en sommer med flotte besøgstal, er antallet af gæster nu faldet til under det halve af normalen” siger museumsinspektøren i pressemeddelelsen.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Danmarks Tekniske Universitet

Erfaren fundraiser med praktisk ansøgningserfaring

Danmarks Tekniske Universitet

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen