Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Oksekød
Foto: Kim Haugaard/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

Oksekødsrapporten levede ikke op til standarder om uafhængig forskning. Nu betaler universitetet pengene tilbage

Aarhus Universitet trækker nu den omstridte oksekødsrapport tilbage. Rapporten blev skrevet delvist af interesseorganisationer, og det er i strid med standarder om armslængde og uafhængig forskning, erkender universitetet.

Emneord:

Det var i strid med Aarhus Universitets standarder om armslængde og uafhængig forskning, da landsbrugsorganisationer selv skrev dele af en rapport om oksekød, som Aarhus Universitet ellers stod som afsender af. Derfor trækker universitetet nu rapporten tilbage.

”I denne sag kan der stilles spørgsmål ved armslængden til erhvervsinteresser, bl.a. fordi erhvervspartnere har haft lejlighed til at give input og kommentarer under skrivning af rapport og pressemeddelelse. Det lever ikke op til de standarder, universitetet har omkring uafhængig forskning samt god forskningsskik og forskningsformidling, og vi har derfor valgt at trække rapporten tilbage", siger direktør for DCA, Niels Halberg, på instituttets website.

Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer skrev hele afsnit i rapport, selv om Aarhus Universitet stod alene som afsender af rapporten. Det er Dagbladet Information, der har afdækket sagen. Avisens research har afsløret, at Danish Crown og Landbrug & Fødevarer som en del af projektets styregruppe blandt andet har rettet i rapportens indhold, valgt titel og forsidebillede og sågar har skrevet projektets forord og introduktion.

Rapporten var blandt andet finansieret af Kvægafgiftsfonden, hvis formål er at styrke oksekødssektoren. De penge bliver nu betalt tilbage.

"Vi kan ikke leve med at sådanne forhold skaber tvivl i offentligheden om universitetets integritet, og der vil nu blive strammet op på procedurerne. Da rapporten ikke lever op til vores normale standarder om armslængde, leverer vi de bevilgede midler fra Kvægafgiftsfonden tilbage", siger han.

Rapporten skal nu fagfællebedømmes af internationale forskere, der skal vurdere rapportens metoder, beregninger og resultater, lyder det.

Indblandingen fra interesseorgansationer hører da heller ingen steder hjemme, har formand i DM Viden, Olav W. Bertelsen, sagt til Magisterbladet:

”Det duer simpelthen ikke, at man giver landbrugserhvervet redigeringsmuligheder i en forskningsrapport som erhvervet selv kan bruge som politisk partsindlæg. Det skulle man simpelthen have været opmærksom på. Og erhvervet skal jo heller ikke ind og redigere universitetets pressemeddelelser. Her er det gode samarbejde altså blevet for tæt”.

 

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Allerød Gymnasium

Rektor

Allerød Gymnasium

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Lektor i dansk sprog og kultur i udlandet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Læs om

#vihylderhumanister Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Alternative arbejdsformer Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS Coronavirus CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Den nye hverdag Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Lederbloggen Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen