Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Optager
Foto: Oscar Ivan Esquivel Arteaga, Unsplash

Derfor skal du optage din lønsamtale

I august slog Højesteret fast, at du godt må optage din lønforhandling i smug. Lektor Solveig Schmidt giver dig her buddet på, hvorfor det kan være en god idé at optage samtaler.

Emneord:

Det er i orden at lave hemmelige optagelser af lønsamtaler, hvis formålet er dokumentere indholdet af aftalen.

Det har Højesteret fastslået med en dom fra august. Sagen handlede om en medarbejder, der var blevet bortvist, fordi vedkommende havde lavet en skjult lydoptagelse i forbindelse med en lønsamtale. Arbejdsgiveren mente, at det var i strid med loyalitetsforpligtelsen, men det afvist Højesteret altså.

Dommen er betydelig, fordi der kan opstå situationer, hvor lydoptagelser kan være afgørende for den ansatte, mener advokat i Dansk Magisterforening, Julie Krag-Juel-Vind-Frijs.

“Det er en vigtig dom, fordi der kan være helt særlige situationer - for at sikre en lønmodtagers ansættelsesmæssige rettigheder og hvor de faktuelle omstændigheder er vanskelige at bevise - hvor lydoptagelse undtagelsesvis kan være den eneste mulighed f. eks. i visse diskriminationssager", skriver Julie Krag-Juel-Vind-Frijs i en mail til Magisterbladet.

"Hvis du som medarbejder overvejer at optage en samtale med din arbejdsgiver, er du velkommen til at søge rådgivning hos DM", skriver hun.

Lydoptagelser kan være starten på slutningen

Det kan være nyttigt at optage en lønsamtale, siger lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Solveig Schmidt, der har skrevet en bog om lønsamtaler og holder foredrag om emnet. Men det kommer an på situationen.

”Det giver mening at optage samtalen med chefen, hvis der er tale om en konkret sag, hvor du bliver snydt. Her kan du nemlig bruge lydoptagelserne til at holde på dine rettigheder,” siger Solveig Schmidt.

Hun understreger, at man i det hele taget bør overveje, om man gider arbejde et sted, hvor man ikke kan stole på sin ledelse.

”Men hvis man er nødt til at samle dokumentation for ikke at blive snydt, så synes jeg, at man skal spørge sig selv: Hvad laver jeg egentlig her? For sådan en arbejdsplads fortjener ikke ens arbejdskraft”.

Ifølge Solveig Schmidt vil de hemmelige optagelser være begyndelsen på slutningen i samarbejdet med lederen.

Et redskab til selvudvikling

Bedre er det at bruge optagelser til noget produktivt og positivt, mener Solveig Schmidt.

”Man kan tage optageren med til at tjekke, hvordan man er, når man er til samtalen. Er jeg nervøs? Lyder jeg professionel og rolig? Får jeg brugt de argumenter, jeg ville? Mange er rigtig pressede, når de skal forhandle deres løn, og det kommer til at overskygge forhandlingerne”, siger hun.

Ved at optage dig selv til lønsamtalen, kan du således lære, hvordan du i fremtiden skal agere, når du sidder på chefens kontor og emnet løn kommer på banen.

”Optagelserne kan være et glimrende redskab til selvudvikling. Det er en god idé at træne, hvordan man går til den professionelle samtale, og det kan man gøre ved at lytte til optagelsen hjemme ved køkkenbordet og lære af det, måske bliver man endda overrasket”, siger Solveig Schmidt.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Erfaren jurist til Landbrugsstyrelsen juridiske enhed i København

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Københavns Universitet - Institut for Idræt og Ernæring

Ekstern lektor til kursus i Idrættens organisering i teori og praksis

Københavns Universitet - Institut for Idræt og Ernæring

Læs om

Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen