Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
aalborg uni studerende.jpg
Studerende på tysk og spansk virksomhedskommunikation var med til at fejre studiestarten i 2019. Næste år er der lukket for optaget til deres uddannelser
foto: R

Sprogdøden rammer Aalborg Universitet

Dårlig økonomi og et dalende ansøgertal betyder, at Aalborg Universitet fra næste år lukker for optaget på tre sprogfag. Situationen viser, at det er nødvendigt at at samle sproguddannelserne på færre uddannelsesinstitutioner, siger RUC-rektor, der har ledet arbejdet med den nationale sprogstrategi.

Emneord:

Den dalende interesse for at læse sprogfag får nu konsekvenser på Aalborg Universitet.
Fra næste år er det slut med at optage studerende på tysk samt på international virksomhedskommunikation i henholdsvis tysk og spansk.

I år optog Aalborg kun fem nye studerende på bacheloruddannelsen i tysk og tre på kandidaten. Det er ikke er bæredygtigt at opretholde sprogfagene i en tid, hvor uddannelserne i forvejen er underfinansierede, skriver universitetet i en pressemeddelelse

Ifølge dekanen for Det Humanistiske Fakultet, Henrik Halkier, sker lukningen desuden i erkendelse af, at universitetet ikke har tiltrukket tilstrækkeligt med studerende, selv om man har iværksat rekrutteringsindsatser og kampagner rettet mod gymnasie- og handelsskoleelever.

”Der er ingen tvivl om, at der er et strukturelt problem i uddannelsessystemet i forhold til at få flere unge til at vælge en sproguddannelse og ikke mindst i forhold til at vælge tysk. Det er ærgerligt, for jeg tror på, at der i fremtiden bliver en efterspørgsel på medarbejdere, der kan begå sig på fremmedsprog på et højt niveau”, udtaler Henrik Halkier i en pressemeddelelse om lukningen af de tre uddannelser.

Nedgangen i ansøgertallet konstant

RUC-rektor Hanne Leth, der selv er sprogforsker, blev i 2016 udpeget til at lede en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde en national sprogstrategi.

For hende kommer det ikke som en overraskelse, at Aalborg Universitet nu må trække stikket på tre sproguddannelser.

”Nedgangen i ansøgertallet har været konstant igennem en årrække. Selv, når der lukker uddannelser et sted, betyder det ikke, at andre sproguddannelser så får flere ansøgere. Vi må bare se i øjnene, at vi står over for en kæmpe udfordring”, siger Hanne Leth til Magisterbladet.

Som følge af arbejdsgruppens indstillinger etablerede den daværende regering i 2017 sprogcentre på to lokationer, et på Aarhus Universitet og et andet på KU. Sprogcentrene, der har fået en fem-årig bevilling på 100 millioner, har som opgave at højne kvaliteten og relevansen af sproguddannelser hele vejen op igennem det danske uddannelsessystem.

”Allerede i folkeskolen og gymnasiet kniber det jo for sprogfagene at få det strukturelle fokus og den anerkendelse, de fortjener, og det smitter selvfølgelig af på de unges uddannelsesvalg efterfølgende”, siger Hanne Leth.

Meget små studiemiljøer

Situationen i Aalborg bekræfter Hanne Leth i, at det lige nu er nødvendigt at fokusere på færre, men stærkere sprogfaglige miljøer.

”Det er meget beklageligt, men jeg mener, at vi i det hele taget er nødt til at samle vores rene sproguddannelser på færre uddannelsesinstitutioner og arbejde sammen om at understøtte fremmedsprog i hele uddannelsessystemet", siger RUC-rektoren.

Allerede i dag er studiemiljøerne på Aalborg Universitets sproguddannelser meget små, og AAU oplyser, at man har derfor ansøgt Styrelsen for Forskning og Uddannelse om at ændre på retskravene for de berørte uddannelser. Det skal gøre det muligt at lukke to kandidatuddannelser allerede næste år.

På nuværende tidspunkt er det kun cirka 40 pct. af de studerende på international virksomhedskommunikations i tysk og spansk, der fortsætter på kandidaten.

Dekan Henrik Halkier understreger, at Aalborg Universitet fortsat vil tilbyde uddannelser i både engelsk og spansk. Medarbejderne og de studerende blev underrettet om situationen på fællesmøder den 21. november.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Grønlands Nationalmuseum

Museumsinspektør

Grønlands Nationalmuseum

The Danish Institute for Human Rights

Senior project manager of the Danish-Arab Partnership Programme (DAPP)

The Danish Institute for Human Rights

Læs om

#vihylderhumanister Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen