Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Smartphone i stykker.jpg
Måske er revner i smartphonen snart fortid. Forskere på Aalborg Universitet har nemlig opfundet en type selvhelende glas med en rekordhøj brudmodstand.
Ali Abdul Rahmen /Unsplash

Banebrydende grundforskning: Glas kan hele sig selv

Måske er revner i smartphonen, ridser i brillerne og stenslag i bilruden snart fortid. Forskere på Aalborg Universitet har opfundet en type selvhelende glas.

Emneord:

Kacper Januchta er ph.d.-studerende på Aalborg Universitet og har sammen med professor MSO Morten Mattrup Smedskjær fundet en ny type glas, som har helt særlige egenskaber.

Den nye type glas har en rekordhøj brudmodstand, og med den nye forståelse for, hvordan man kan formindske glassets skrøbelighed og forbedre fleksibiliteten i glasset, er det måske muligt at undgå revner i smartphonen og stenslag i bilruden, fremgår det af en pressemeddelelse fra Aalborg Universitet.

I modsætning til almindeligt glas har den nyudviklede glastype den særlige egenskab, at vand har en positiv effekt på materialets brudmodstand. Ridser i overfladen bliver mindre over tid i stedet for at vokse, som man ofte ser det med ridser i glas i dag.

”Det betyder, at revner ikke breder sig, men i stedet heler sig selv”, fortæller Kacper Januchta, som er hovedmanden bag opdagelsen og hovedforfatter på en artikel, der er publiceret i det anerkendte tidsskrift Advanced Science.

”Selvom man i hverdagen ikke tænker over det, er glas faktisk ikke særligt glad for vand, især når det kommer til revnedannelse. De fleste af os har formentligt prøvet at få et stenslag i bilruden. Hvad der til at starte med blot ser ud som et lille mærke, kan med tiden udvikle sig til en langsomt voksende revne. Det er netop vandmolekylerne fra den fugtige luft, der nedbryder glassets netværk og får revnen til at vokse”, fortæller Kacper Januchta, ph.d.-studerende ved Institut for Kemi og Biovidenskab på AAU i pressemeddelelsen.

Det, forskerne har fundet ud af er grundforskning, og deres viden kan ikke umiddelbart omsættes til noget, der kan produceres og sælges. Det skyldes blandt andet, at glastypen indeholder et meget dyrt grundstof, cæsiumoxid, og at denne glastype er forholdsvis tung og bliver mat med tiden.

”Derfor ligger der en hel del arbejde foran os for at komme frem til noget, der kan kommercialiseres”, siger Kacper Januchta til Magisterbladet.

”Men vi har fået helt ny indsigt i de mekanismer, der har betydning for revnedannelse i glas og dermed også, hvordan det kan undgås”, siger han.

Hvis glassets skrøbelighed kan forbedres markant som følge af det nye gennembrud, vil det for eksempel kunne åbne op for markant tyndere glas i vinduer og bilruder. Da glasmaterialer fremstilles ved meget høje temperaturer, er der store muligheder for energi og CO2-besparelser, når der skal produceres og transporteres mindre glas.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen