Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
MetteFrederiksenFACEBOOK
Mette Frederiksen er født i 1970'erne, hvor Mette var det allerhyppigste pigenavn, så mere almindeligt kan det næsten ikke blive.
Socialdemokratiet

Du behøver ikke give dit barn et specielt navn for at det kan blive statsminister

Mange forældre vælger at kalde deres barn noget, der ikke er alt for almindeligt. Men man kan sagtens nå langt med et helt almindeligt navn.

Emneord:

Vi har lige fået en statsminister, som hedder Mette. Og de seneste 10 statsministre før hende hed Lars, Helle, Anders, Poul, Poul, Poul og Jens. Og så var der lige Anker og Hilmar.

"Bortset fra Anker og Hilmar er det meget almindelige navne", fortæller Birgit Eggert, som er lektor og navneforsker på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.

Statsminister Mette Frederiksen bærer et fornavn som for mange danskere i høj grad signalerer 'almindelig'. Og i 1970'erne, hvor hun er født, var Mette det allerhyppigste pigenavn, så mere almindeligt kan det næsten ikke blive. Ikke mindst som konsekvens af, at det har været med os længe, og at det var et modenavn i 1970'erne og 1980'erne. Det skriver Birgit Eggert på KU’s hjemmeside.

Hun mener, at det faktisk kan være en fordel at have et helt almindeligt navn, når man stiller op til en tillidspost, for eksempel til Folketinget.

”Jeg kan godt forestille mig, at det er en fordel. For når man skal stemme på nogen, der skal varetage ens interesser, er det rart, at de hedder noget helt almindeligt og trygt, som man kan identificere sig med”, siger Birgit Eggert, som er ph.d. i navneforskning og mag.art i nordisk filologi.

Navne må gerne være en smule særlige
Faktisk er det almindelige i Danmark i dag stadig at hedde noget almindeligt. Det er bare nogle andre navne, der er almindelige i dag end for 30-40 år siden.

"I dag er der således generelt færre end tidligere, der får de mest hyppige navne. Det mest almindelige er at give barnet et navn, som ikke alt for mange hedder, men som heller ikke er alt for specielt”, siger Birgit Eggert.

Men det er faktisk ikke usædvanligt, at danske statsministre har meget almindelige fornavne og efternavne. For ifølge Birgit Eggert hører også efternavnet Frederiksen til de mest almindelige efternavne i Danmark, og i nyere tid har der ligefrem været en slags tradition for, at danske statsministre bar almindelige efternavne. Måske klarest udtrykt ved, at tre statsministre i træk hed Rasmussen.

”Så i en tid hvor flere hedder noget forskelligt og mange søger unikke navne, kan man altså stadig få et særdeles højt profileret job med et helt almindeligt navn”, mener hun.

Hvornår det ellers er en fordel at hedde noget helt almindeligt kommer an på ens personlighed.

”Hvis man er et barn, som ikke har lyst til at skille sig for meget ud, er det ikke specielt rart at være den med det lidt mærkelige navn, så det kan man også tænke over, når man overvejer at give sit barn et meget anderledes navn”, siger Birgit Eggert.

Meget specielle navne kan åbne døre
Hvis man til gengæld ønsker, at ens barn skal skille sig positivt ud og blive lagt mærke til, kan det være en god ide, at vælge et navn, som ingen eller få andre hedder.

”Så har man hjulpet dem på vej fra starten ved at give dem et meget specielt navn, så de måske skal kæmpe mindre for at komme til jobsamtale”, siger Birgit Eggert.

Det er svært at sige, hvor meget det kan betyde, for det er ikke så ligetil at lave egentlig forskning i det. Dels fordi meget få hedder de meget specielle navne, og fordi det kan være svært i forhold til reglerne om personfølsomme oplysninger.

”Derfor er der ikke megen forskning på det område. Men vi har undersøgelser, der viser, at der til jobsamtaler bliver diskrimineret på udenlandske navne og på køn, så der bliver givetvis også kigget på specielle navne”, siger Birgit Eggert, som selv har det, hun kalder et generationsforkert navn.

”Jeg har mange venner, hvis mor hedder Birgit, men kender ingen på min alder, der hedder det. Det var almindeligt i 40’erne og 50’erne, så mange kalder mig Birgitte, for det passer lidt bedre til min generations navne”, siger hun.

Når man kigger på et navns funktion, vælger forældre i dag gerne et navn, der er såkaldt individuelt udpegende. Det peger fint ind i en individualistisk tid, hvor vi gerne vil skille os lidt ud.
Birgit Eggert, navneforsker

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Grønlands Nationalmuseum

Museumsinspektør

Grønlands Nationalmuseum

The Danish Institute for Human Rights

Senior project manager of the Danish-Arab Partnership Programme (DAPP)

The Danish Institute for Human Rights

Læs om

#vihylderhumanister Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen