Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Scandinavia_temperature_anomaly_2018

Undersøgelse: Klimaforandringer skyld i global hedebølge

Ifølge ny forskning ramte hedebølger sidste år så mange dele af kloden, at det kun kan skyldes klimaforandringer. Hver sommer kan blive sådan, advarer en af forskerne bag undersøgelsen.

Emneord:

Sidste sommers ekstreme varme var en begivenhed ”uden fortilfælde” på den nordlige halvkugle og kunne ikke være sket uden de globale klimaændringer. Og de ekstreme temperaturer, der ramte 22 lande, vil om få år være reglen snarere end undtagelsen, fastslår ny forskning ifølge Politiken.

Resultaterne af forskningsprojektet er endnu ikke publiceret, men blev sidste uge præsenteret på en konference i Wien.

”Vi fandt ud af, at de mange tilfælde af ekstrem varme på den nordlige halvkugle ikke kunne være sket samtidig uden menneskeskabte klimaforandringer”, sagde studiets hovedforfatter, klimaforskeren Martha Vogel fra det schweiziske universitet ETH Zürich på konferencen.

Ifølge Martha Vogel vil hedebølger blive normalt sommervejr, hvis temperaturstigningerne når 2 grader over førindustrielt niveau. Selv med en temperaturstigning på 1,5 grader vil 25 pct. af den nordlige halvkugle opleve perioder som i 2018 i to ud af tre år. 

Klodens gennemsnitlige temperatur er allerede steget med én grad, og skal Parisaftalens mål om at begrænse opvarmningen til 1,5 grader nås, vil det ifølge FN kræve hurtige og vidtrækkende omstillinger i løbet af ganske få år.

Den nye undersøgelse analyserer data fra 1958 til 2018 og måler den geografiske udstrækning af hedebølgerne i 2018, som påvirkede 17 lande i Europa, Nordamerika og Asien.

22 pct. af de områder, forskerne undersøgte, var ramt, og ingen kendte klimamodeller kan simulere en så vidtrækkende serie af forbundne hedebølger uden at inkludere menneskeskabte temperaturstigninger, hævder Martha Vogel ifølge Inside Climate News.

Professor: Nyt at forbinde ekstremt vejr og klimaforandringer

Og dermed er undersøgelsen også en ”kraftig påmindelse om, at global opvarmning på blot 2 grader celsius repræsenterer et klima, der er meget forskelligt fra det som mennesker er vant til, og vil medføre en betydelig forøget for ekstreme vejebegivenheder, der vil true menneskelig trivsel”, siger UCLA-klimaforsker Daniel Swain, som ikke er en del af undersøgelsen, til Inside Climate News.

Ifølge en af Danmarks førende klimaforskere, professor Sebastian Mernild, direktør for Nansen Centeret i Norge, er den nye undersøgelse interessant. Han peger på, at klimaforskere sædvanligvis er meget forsigtige med at forbinde enkelthændelser med de generelle klimaforandringer.

”Vi har manglet nogen, der fandt en måde til at påvise, om det her bare var et stort bump, eller om der var en bevislig sammenhæng. Nu har de konkluderet, at det er der. Så vi har fået en brik mere til at forstå virkningen af klimaforandringerne. Nu behøver vi ikke længere at tale om forbehold i relation til sidste års varme og tørre sommer”, siger han til Politiken.

Sidste sommer blev der for første gang i den arktiske del af Skandinavien målt temperaturer på over 30 grader, hvilket førte til skovbrande flere steder i Sverige. Der var dog ikke meget hjælp at hente fra andre lande, for samtidig var store dele af Europa ramt af tørke. Ligesom det var tilfældet andre steder på kloden.

Og det er netop en væsentlig erfaring fra 2018, siger Martha Vogel til Phys.org, der har interviewet forskeren. Ekstremt vejr er ikke bare et lokalt fænomen. Det kan ramme store dele af kloden på én gang.

”Hvis flere og flere landbrugsområder og tætbefolkede områder i fremtiden påvirkes simultant af hedebølger, vil det få alvorlige konsekvenser”, siger hun.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Syddansk Universitet

Institutleder ved Biologisk Institut

Syddansk Universitet

Grønlands Selvstyre, Råstofstyrelsen

Råstofstyrelsens Afdeling for Teknik og Tilsyn søger en barselsvikar

Grønlands Selvstyre, Råstofstyrelsen

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet søger to akademiske...

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen