Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
MagistrenesAkasse
Magistrenes a-kasse

MA-medlemmer slipper for kommunale jobcentre i ny forsøgsordning

I de første tre måneders ledighed vil MA’s medlemmer fremover slippe for de kommunale jobcentre. Det sker, fordi a-kassen sammen med otte andre a-kasser er med i en ny forsøgsordning.

Emneord:

Medlemmer i Magistrenes A-kasse (MA) slipper fra næste år for kommunale jobcentre i de første tre måneder af deres ledighed. A-kassen skal i den periode tage det fulde ansvar for medlemmerne. MA er nemlig sammen med otte andre a-kasser blevet udvalgt til en fireårig forsøgsordning. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet

Formand for MA, Per Clausen, er begejstret for, at a-kassen er med i den nye forsøgsordning.

”Det vil betyde, at medlemmerne fremover kan koncentrere sig mere om at kvalificere sig og søge arbejde i stedet for at deltage i møder flere forskellige steder. Det vil formentlig koste os nogle ekstra ressourcer, men vi vurderer, at det vil være så værdifuldt for vores medlemmer, at vi har valgt at prioritere det”, fortæller han.

Hidtil har a-kasserne varetaget opgaven i samarbejde med de kommunale jobcentre, og det har givet et unødvendigt parallelforløb, mener Per Clausen.

”Medlemmerne bliver udsat for et dobbeltarbejde. De oplever, at de skal igennem de samme samtaler – bare forskellige steder. Samtidigt mener vi også, at vi har en særlig ekspertise inden for vores område, som jobcentrene ikke nødvendigvis har. De skal favne meget bredt, mens vi kender vores medlemmer godt og ved, hvordan vi hjælper dem bedst”, siger Per Clausen.

Han nævner blandt andet, at MA vil tage udgangspunkt i, at deres medlemmer er topmotiverede for at få et arbejde.

Det er regeringen, der i samarbejde med et bredt flertal i folketinget har vedtaget aftalen om en forsøgsordning.

”De udvalgte a-kasser får nu en historisk chance for at vise, hvad de kan. Jeg er ikke i tvivl om, at de besidder et godt kendskab til deres medlemmer, men om det er tilstrækkeligt til at løfte indsatsen og matche ledige og virksomheder, skal forsøget vise”, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i ministeriets pressemeddelelse.

De otte andre a-kasser er:

• 3FA

• Dansk Metal A-kasse

• FOAs A-kasse

• FTFa

• HK Danmarks A-kasse

• Socialpædagogernes A-kasse

• BUPL-A

• Min A-kasse

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Holstebro Museum

Museumsinspektør søges til Holstebro Museum

Holstebro Museum

Grønlands Selvstyre, Departementet for Natur, Miljø og Forskning

AC-fuldmægtig til Miljø- og Beredskabsafdelingen

Grønlands Selvstyre, Departementet for Natur, Miljø og Forskning

Læs om

Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen