Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
DanskeBank1200

DM kigger på alternativer til Danske Bank

Hvidvaskskandalen får DM til at overveje sin fremtid som storkunde i Danske Bank. Foreningen er i gang med at indhente tilbud fra en række alternative pengeinstitutter.

Emneord:

I lighed med en række andre organisationer får hvidvaskskandalen i Danske Bank nu DM til at overveje sin fremtid som storkunde i banken.

I kølvandet på sagen har DM sat en udbudsproces i gang for at indhente tilbud fra forskellige pengeinstitutter.

”Hvidvaskningssagen er moralsk forkastelig. Jeg er ligesom alle andre rystet over den måde, Danske Bank har opført sig på, og min tillid til pengeinstituttet er stærkt svækket. Derfor overvejer vi lige som mange andre, om vi fortsat ønsker at anbringe foreningens penge i banken”, siger Camilla Gregersen.

Trods den svækkede tillid bliver Danske Bank dog ikke udelukket fra at medvirke i det kommende udbud.

”Vi udelukker ikke nogen på forhånd, men min principielle holdning er, at der skal meget vægtige argumenter til, for at vi beholder vores penge i Danske Bank”, forklarer DM´s formand.

Skal lave de billigst mulige aftaler
Danske Bank er i dag DM´s primære bankforbindelse og håndterer alle foreningens ind- og udbetalinger. Af konkurrencehensyn ønsker DM ikke at oplyse, om foreningen også har likvider placeret i investeringsselskabet Danske Invest.

Camilla Gregersen forventer ikke, at DM kan lande en ny bankaftale i morgen.

”Det er meget vigtigt, at vi passer på medlemmernes penge så godt som muligt og sørger for at lave de billigst mulige aftaler”, påpeger hun.

Beslutningen om et eventuelt bankskifte ligger principielt hos foreningens direktør, men DM´s forretningsudvalg vil også blive hørt.

En række ngo´er i Danmark har allerede meldt ud, at de vil forlade Danske Bank som følge af hvidvaskskandalen i bankens estiske filial.

Akademikerne i Norge, der har 130.000 medlemmer, er også i gang med at genoverveje sin aftale med Danske Bank. Hvis de norske akademikere vælger at skifte pengeinstitut, betyder det, ifølge Finanswatch, (betalingssite.red)  at Danske Bank må vinke farvel til Norges mest attraktive kundeportefølje.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Er du uddannet forsker? Og brænder du for, at dine forskningsresultater...

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Statens Naturhistoriske Museum

PA for museumsdirektøren på Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Erfaren VVM-medarbejder til Miljøstyrelsens enhed Landskab & Skov

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen