Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Sproghistorie

Det danske sprog er tilpasningsdygtigt

Bibliotek eller bogsal? Ny udgivelse fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab vil kortlægge udenlandske ords indflydelse i sproget og stille spørgsmålstegn ved idéen om renhed i det danske sprog. ”Der har altid været nogen, der har ment, det var skidt med fremmedord i sproget”, siger redaktøren.

Emneord:
Det er de færreste danskere, der studser over en sætning som ”øl smager nice”. Man vil måske påpege låneordet nice, men ordet smager, er faktisk også optaget udefra – bare langt tidligere, nemlig fra nedertysk omkring år 1450.

Og et ord som begynde har vi heller ikke altid brugt. Det kom med det lavtyske, mens det i middelalderen hed at börje, et ord man stadig bruger i Sverige.

Det danske sprog tilpasser sig nye tider, nye skikke og nye internationale relationer – hele tiden. Og det er disse forbindelser, bogen Ord for ord for ord vil udfolde, fortæller Ebba Hjorth fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL).

”Der er mange ord, som folk anser som danske, men som kommer udefra. Fx et ord som dørslag, der kommer af det tyske durch og schlag – at slå noget igennem noget andet. Eller ordet kiks, som kan virke meget dansk, men ordet kommer af det engelske cakes”, fortæller Ebba Hjorth, der er ledende redaktør på udgivelsen.

Dansk som imperialistsprog
Men selvom man ofte hører, at det danske sprog i højere grad påvirkes af engelsk, den såkaldte anglisering, så er det stadig det tyske sprog, der fylder.

”Sammenligner vi indflydelsen, så er der flere tyske låneord end engelsk. Og det kan ske igen. For efterhånden som et fremmenord bliver hjemme i dansk, kan staves på dansk, så kan det assimileres”, siger Ebba Hjorth.

”Tidligere var der sprogforskere, purister, som arbejdede for en renhed i sproget. Fx forsøgte de med ordet bogsal i stedet for bibliotek. Der har altid været nogen, der har ment, at det var skidt, når der kommer fremmedord ind i sproget”, siger hun.

Men hvornår og hvor længe er et ord fremmed, hvornår accepterer vi dem i sproget som vores egne, og hvilke forbindelser er der mellem det danske sprog, dansk identitet, og den danske kolonihistorie? Det er nogle af de spørgsmål, udgivelsen prøver at besvare, fortæller Ebba Hjorth.

”Dansk har været et imperialistsprog. Vi har haft kolonier, hvor administrationssproget var dansk. Og folk har udvandret fra Danmark og beholdt deres eget sprog, i USA fx. Hvordan har det danske sprog så opført sig i tidligere danske kolonier som fx Dansk Vestindien og Trankebar – men også Norge, Island og Grønland? Det er vigtigt kendskab for danske sprogbrugere”, siger hun.

Udgivelsen, der er en antologi, er forfattet af bl.a. sprogforskere, historikere, skriftforskere og dialektologer, og serien er den første beskrivelse af det danske sprog siden sprogforskeren Peter Skautrups firebindsværk Det danske sprogs historie, der udkom mellem 1944 og 1968.

”Peter Skautrups værk blev påbegyndt under anden verdenskrig som et politisk tiltag for at imødegå den tyske indflydelse, som man var bekymret for under besættelsen. Derfor synes vi, det var en god idé at skrive en ny sproghistorie”, fortæller Ebba Hjorth.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet søger to akademiske...

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) sø...

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

NY CARLSBERGFONDET

Ny Carlsbergfondets Forskningsinitiativ

NY CARLSBERGFONDET

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen